Coronavirus

Kan man komme i skole, hvis et familiemedlem er i risikogruppen? Svaret er lige nu hverken ja eller nej

Børne- og undervisningsministeren kan ikke svare på, om det er regeringens eller Sundhedsstyrelsens anbefalinger, man skal følge.

Skal elever og lærere, som kommer fra hjem, hvor en eller flere er risikogruppen, møde op, når mange af de danske skoler åbner om en uge?

Det spørgsmål er der opstået tvivl om.

For på Statens Serum Instituts hjemmeside står der, at hvis man bor i en husstand med en person, der er i særlig risiko, kan man som udgangspunkt godt komme på arbejde eller i skole.

Den udmelding står i kontrast til Undervisningsministeriets hjemmeside, hvor selvsamme gruppe bliver bedt om at blive hjemme.

- Alle elever med sårbare familiemedlemmer i risikogruppen kan blive hjemme, hvis forældrene vælger dette, står der på ministeriets hjemmeside.

På et pressemøde onsdag gjorde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) det klart, at hun var klar over forskellen på de to udmeldinger, men hun gjorde det til gengæld ikke klart, hvad der var gældende.

- Det kan der ikke gives et klart ja- eller nej-svar på.

Det, at de ikke er enige, fortæller mig, at de ikke har styr på det

Sonja Bang-Møller, mor til datter i risikogruppen

Har muligvis meldt for hårdt ud

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil har regeringen ”meldt lidt hårdt” på de retningslinjer, som hun fik fra sundhedsmyndighederne tirsdag, og på pressemødet åbnede hun muligheden for, at ”der måske skulle have meldt lidt mindre hårdt på det”.

Ministeren forsikrede samtidig, at regeringen var i gang med at afklare de spørgsmål, som var opstået i forbindelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer – herunder ovennævnte spørgsmål.

Så gentog hun, at hun ikke kunne svare på spørgsmålet om, hvorvidt personer med familiemedlemmer skulle blive hjemme eller ej, når skolerne åbner efter påske.

- Mit svar er, at der ikke kan gives et klart ja- eller nej-svar på det spørgsmål.

Hvorefter hun tilføjede:

- Man skal følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og så ligger der nogle dilemmaer nede under det.

- Jeg skal jo passe på begge mine børn

En af dem, der står midt i dilemmaet, er Sonja Bang-Møller. Hun har en søn, der går i 2. klasse, og en datter, der er 16 år og fysisk og psykisk handikappet.

Blandt andet lider datteren af slem astma og har nedsat immunforsvar og er derfor i den særlige risikogruppe.

- Det, at de ikke er enige, fortæller mig, at de ikke har styr på det. Det kunne være rart med en klar melding – eller at skolerne kiggede på de enkelte børn, så der blev lavet løsninger, der tog hensyn til de børn, der har en udsat pårørende, siger hun.

Sonja Bang-Møller med sin familie.

På trods af smitterisikoen regner Sonja Bang-Møller med at sende sin søn afsted i skole, når der er mulighed for det.

- Jeg er bange for, at min datter kan dø af det, men jeg skal jo passe på begge mine børn. Min søns trivsel afhænger af, at han kan være sammen med andre og gå i skole. Så passer jeg på min datter herhjemme, siger hun.

Særlige risikogrupper

Hele debatten bunder i, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde mandag aften gjorde det klart, at hvis danskerne blev ved at følge myndighedernes anvisninger henover påske, ville daginstitutioner og skoler åbne efter påske - for skolerne vil det dog være de mindste klasser, der i første omgang vender tilbage.

Dagen efter sendte Sundhedsstyrelsen sine anbefalinger ud, og heraf fremgik det altså blandt andet, at man godt kunne møde op i skole, selvom et familiemedlem var i risikogruppen.

Af Sundhedsstyrelsens vejledning fremgår det, at følgende fem typer af personer er i særlige risikogrupper:

1. Ældre over 65 år (især over 80 år).

2. Personer med følgende kroniske sygdomme:

  • Hjertekarsygdom (gælder ikke velbehandlet forhøjet blodtryk)
  • Lungesygdom (gælder ikke mild og velbehandlet astma)
  • Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion
  • Kronisk leversygdom
  • Diabetes type 1 og 2, især hvis man har følgevirkninger
  • Muskelsygdomme og neuromuskulære sygdomme, hvor man har nedsat hostekraft eller svært ved at komme af slim fra luftvejene
  • Svær overvægt med BMI over 35-40 afhængig af, om man har andre risikofaktorer også
  • Særlige blodsygdomme, hvor der vurderes at være øget risiko for komplikationer

3. Personer med nedsat immunforsvar som følge af:

  • Blodsygdomme
  • Organtransplantation
  • Immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi eller strålebehandling som led i behandling af kræft
  • HIV-infektion med svær påvirkning af immunsystemet

4. Børn med kronisk sygdom (som ovenfor) eller som har følgetilstande efter at være født for tidligt.

5. Gravide og kvinder op til to uger efter fødsel (ud fra et forsigtighedsprincip).