Italien har bedt om hjælp, men en uge senere har Danmark stadig ikke svaret
Regeringen får kritik fra andre partier for hverken at svare eller finde ressourcer.
Italien har bedt om Danmarks hjælp til at bekæmpe coronapandemien. Det fortalte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) torsdag i sidste uge.
Men her en uge senere har regeringen endnu ikke bestemt sig for, om Danmark skal imødekomme bønnen fra det hårdt prøvede land. Faktisk har Danmark slet ikke svaret.
Det får Radikale Venstre og Venstre til at kritisere regeringen. Danmark burde svare hurtigere, og vi bør finde ressourcer til at hjælpe, mener partierne.
- Det er lidt ligesom, hvis man ringer 112, og så er der ingen, der tager telefonen i den anden ende, siger Radikale Venstres politiske ordfører, Sofie Carsten Nielsen.
Et svar er ikke nok for Sofie Carsten Nielsen.
- Jeg har ligesom alle andre fuld respekt og forståelse for den situation, vi står i også i Danmark. Men Italien skal have et svar, og vi må kunne hjælpe dem med noget. Italien står i en ekstremt alvorlig situation, og vi er nødt til at huske, at det kunne have været os selv, siger hun.
Flest corona-dødsfald i verden
Venstres Michael Aastrup Jensen er på samme linje:
- Tænk, hvis det var os, der stod og ikke kunne håndtere de mange syge og døde mennesker? Så ville vi håbe og forvente, at vores europæiske allierede hjalp, hvor de kunne. Jeg synes, det er meget sørgeligt og tangerende til arrogant, når man ikke engang svarer, når der kommer så direkte et nødråb, som der gjorde fra Italien for en uge siden, siger udenrigsordføreren.
Ifølge de seneste tal er 17.127 mennesker bekræftet døde med coronasmitte i Italien, der er det land i verden med flest corona-relaterede dødsfald.
Det italienske sundhedsvæsen er presset til det yderste. Det hænger også sammen med, at 8,7 procent af de smittede i landet er sundhedspersonale.
Send udstyr, vi ikke bruger
Den italienske anmodning om hjælp fra Danmark gik ifølge udenrigsministeren på både "materiel og sundhedsfaglig kompetence".
- Hvorvidt vi har mulighed for at bidrage, vil helt afhænge af en konkret vurdering fra de relevante myndigheder, sagde Jeppe Kofod i sidste uge, hvor han også understregede, at det er afgørende, at en potentiel hjælp til Italien ikke spænder ben for evnen til at bekæmpe coronaepidemien herhjemme.
Både Radikale Venstre og Venstre er helt enige i, at hjælpen ikke skal være på bekostning af det danske sundhedsvæsen.
- Men når andre lande er i så store problemer, så må vi gøre alt for overhovedet at hjælpe dem med de ekstra ressourcer, vi har frie i øjeblikket, siger Michael Aastrup Jensen.
Han og Sofie Carsten Nielsen forestiller sig, at Danmark kan sende udstyr, som vi ikke selv har behov for i øjeblikket eller tage imod et mindre antal italienske patienter. Det har en række andre europæiske lande allerede gjort. Blandt andet lande som Albanien og Østrig.
Ikke bare skåltaler
Begge påpeger også, at dette ikke kun handler om den akutte situation, men om hele fremtiden for det europæiske samarbejde.
- Jeg håber, at vi bliver et Europa, hvor man tager telefonen, når der bliver ringet 112. At vi er der for hinanden, når det virkelig gælder og kan regne med hinandens hjælp – også efter den her pandemi, siger Sofie Carsten Nielsen.
Nogenlunde samme pointe går igen hos Michael Aastrup Jensen:
- På den lange bane er det ikke godt nok, at vi har en regering, som ikke tager det her mere alvorligt. Hvis vi ønsker at holde fast i EU-samarbejdet - og det ikke bare er skåltaler - så er det altså nu, vi skal markere det.
Flere partier presser på
Sammen med Dansk Folkeparti og Enhedslisten bad de Radikale og Venstre allerede inden det italienske nødråb regeringen om at tilbyde hjælp til de hårdt trængte italienske hospitaler.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Italiens ambassadør i Danmark ønsker ikke at kommentere situationen.