Politik

Tilliden til politikerne skyder i vejret - er det her vendepunktet for politikerleden?

ANALYSE: Nye tal viser et pludseligt hop i tilliden til danske politikere, som den seneste måned har stået sammen om store coronabeslutninger.

Det er vel efterhånden dét, man kan kalde en ”ikke-nyhed”, når den årlige troværdighedsmåling udkommer og igen-igen viser, at danskerne vurderer politikere som den mindst troværdige faggruppe.

Sådan har det faktisk været hvert eneste år siden 2010.

Men den seneste måned har den altomsluttende coronakrise vendt op og ned på meget i danskernes liv.

Socialt. Økonomisk. Og tilsyneladende også, når det kommer til den ellers fastgroede politikerlede herhjemme.

Mere ærlige, mindre uhøflige

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan statsminister Mette Frederiksen (S) og en lang række andre stats- og regeringschefer i den vestlige verden har oplevet et markant hop i popularitet som følge af coronakrisen.

Her er der tale om det såkaldte ”rally ’round the flag”-fænomen: Når en stor krise pludselig opstår, vil vælgere typisk bakke mere entydigt op om den siddende magthaver, end det normalt er tilfældet.

Nye tal viser dog, at det langtfra kun er statsministeren og hendes regering, som mange danskere pludselig har fået et mere positivt syn på.

To forskere på Aarhus Universitet, Troels Bøggild og Carsten Jensen, har i en længere periode løbende indsamlet data om danskernes holdning til politikere.

Da coronakrisen i begyndelsen af marts brød ud herhjemme – og medførte nogle af de mest markante politiske beslutninger truffet siden besættelsen – gav den igangværende dataindsamling altså pludselig en unik mulighed for at vise den umiddelbare udvikling i danskernes syn på en række spørgsmål.

Jeg har fået lov til at viderebringe tallene om den udvikling, der har været fra dataindsamlingen i februar og til indsamlingen fra den samme gruppe af repræsentativt udvalgte danskere i slutningen af marts. Her er et udpluk:

  • Hvor megen tillid har du til folketingspolitikere generelt? Her har der været en forskel i respondenternes vurdering (i positiv retning) på 4,6 procentpoint fra februar til marts.
  • Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den måde, demokratiet fungerer på i Danmark? Her en forskel i positiv retning på 6,1 procentpoint fra februar til marts.
  • Synes du, at de personer, som leder landet, primært styres af nogle få store interesser, som tilgodeser sig selv, eller at disse personer tilgodeser hele befolkningen? En forskel i positiv retning på 11,1 procentpoint fra februar til marts.

Respondenterne vurderer også politikerne som mere ærlige og mindre uhøflige over for hinanden, end det var tilfældet før coronakrisen.

Vil det vare ved?

Det store spørgsmål er, om det, vi ser her, alene er udtryk for en midlertidig ændring som følge af den meget specielle situation, der har hersket i dansk politik den seneste måned. Eller om coronakrisen snarere vil markere et mere permanent positivt syn på vores folkevalgte.

Noget kunne tale for, at det første bliver tilfældet.

Den borgfred, som har hersket i ugevis – hvor alle Folketingets partier har bakket op om de historisk store hjælpepakker og i det store hele har undladt at kritisere regeringens beslutning om at lukke store dele af landet ned – ser ud til at være forbi.

Forleden stemte flere partier for første gang imod et coronarelateret lovforslag fra regeringen. Og de seneste dage har der været voldsom kritik af kulturminister Joy Mogensens håndtering af den corona-relaterede krise, som dansk kulturliv er kastet ud i.

Som ugerne går, vil dansk politik formentlig begynde i højere grad at vende tilbage til et normalbillede, hvor regeringen vil blive kritiseret for sine beslutninger.

Læg dertil, at vi endnu ikke kender de økonomiske konsekvenser af krisen – blot, at de ser ud til at blive enorme.

En økonomisk krise kan tvinge politikere til at træffe upopulære beslutninger, der kan gøre vælgere vrede. Det knæk i tilliden, som politikerne i et årti har lidt under, kan således spores tilbage til finanskrisen, har professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen, tidligere forklaret.

En anderledes krise

Omvendt kan man argumentere for, at netop denne krise ser ud til at være så omfattende – og så ulig alt andet, der er sket i moderne tid – at det er umuligt lige nu at spå om, præcis hvordan alt vil se ud, når det igen bliver hverdag.

I en historisk alvorlig krise har de danske politikere netop vist, hvad vi så ofte hører efterlyst i den offentlige debat: De har formået at lægge hverdagsslagsmål og intriger til side og er i stedet på rekordtid nået til enighed om afgørende beslutninger for landets fremtid.

Meget vil formentlig være forandret, når Danmark og resten af verden kommer ud på den anden side af coronakrisen.

Gad vide, om dette også bliver et vendepunkt for politikerleden?

De to forskere fra Aarhus Universitet fortsætter deres undersøgelse de kommende måneder. Det vil jeg følge med spænding.