Coronavirus

Det vil der ske, hvis statsministeren bliver smittet

I sin statsministerbolig på Marienborg har Mette Frederiksen installeret sig, så hun kan lede landet, hvis hun bliver syg.

Kan man styre et land fra sygesengen?

Med corona-smittens indtog er spørgsmålet pludselig mere aktuelt end nogensinde. I både Storbritannien og Canada har man oplevet, at statsledere har måtte gå i karantæne på grund af sygdommen.

Og selv om statsminister Mette Frederiksen (S) herhjemme lover at passe på og følge de retningslinjer, hun selv har opfordret danskerne til at efterleve, kan heller ikke hun vide sig sikker på at gå fri af pandemiens smitte. Og hvad sker der så?

Med familien på Marienborg

Frederiksen gav selv en del af svaret, da hun sidste fredag blev spurgt om netop det, på et pressemøde udelukkende for børn.

Pædagogisk forklarede hun, at hun i denne tid sammen med familien er flyttet op i sin statsministerbolig på Marienborg ved Bagsværd Sø, hvorfra hun har de redskaber og adgang til den information, hun har behov for.

- Det betyder, at jeg kan gå på arbejde der, og hvis jeg skulle blive smittet, ville jeg stadig kunne passe mit arbejde deroppefra, fortalte hun.

Ministre skal passe på

Det er dog en sandhed med modifikationer, for som eksemplerne har vist, rammer corona-virussen forskelligt. Nogen registrerer dårligt, at de er smittet. Andre oplever det som en almindelig influenza. Men der er også patienter, som må indlægges, fordi virussen for eksempel har sat sig på lungerne, og de derfor har svært ved at trække vejret.

Derfor indskærpede Mette Frederiksen også overfor sine ministre, allerede da det første tilfælde af corona i Danmark blev konstateret, at de skulle passe på sig selv.

Ifølge TV 2s oplysninger fik regeringens medlemmer alle et personligt opkald fra Mette Frederiksen med budskabet om, at de for alt i verden ikke måtte blive smittet. Det har blandt andet betydet, at man nu i alle ministerier tager sin forholdsregler.

I størst muligt omfang arbejder både ministre og embedsmænd hjemmefra. Eksempelvis er miljøminister Lea Wermelin ifølge TV2s oplysninger slet ikke på kontoret i denne tid. Kun i Statsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet og Sundhedsministeriet får de allermest nødvendige medarbejdere lov at møde op fysisk. I de øvrige ministerier er det kun i særlige tilfælde.

Statsrådsrækkefølge1

1. Statsministeren

2. Finansministeren

3. Udenrigsministeren

4. Justitsministeren

5. Social- og indenrigsministeren

6. Skatteministeren

7. Klima-, energi- og forsyningsministeren

8. Fødevare- og ligestillingsministeren

9. Sundheds- og ældreministeren

10. Transportministeren

11. Ministeren for udviklingssamarbejde

12. Børne- og undervisningsministeren

13. Forsvarsministeren

14. Uddannelses- og forskningsministeren

15. Erhvervsministeren

16. Udlændinge- og integrationsministeren

17. Beskæftigelsesministeren

18. Boligministeren

19. Miljøministeren

20. Kultur - og kirkeministeren

Kilde: Statsministeriet

Møder på videolink

Møder bliver i udgangspunktet holdt via videolink, og er der virkelig behov for fysisk tilstedeværelse, sørger man for dels at holde antallet af deltagere nede og dels at sidde med minimum en stols mellemrum imellem sig.

Skulle det ske, at en minister bliver smittet har hvert ministerium en plan for, hvordan man håndterer det. Ingen af de ministerier, TV 2 har forhørt sig hos, har ønsket at oplyse præcis, hvad den plan går ud på.

Samstemmigt lyder det dog, at ministrene i udgangspunktet ville kunnet klare deres arbejde hjemme fra sygesengen.

Perspektiv

Det er sket før

Én gang i historien er det sket, at det har været nødvendigt at udpege en fungerende statsminister. I 1958 blev daværende statsminister H.C. Hansen (S) syg med kræft i halsen. Den 7. oktober blev han opereret på Rigshospitalet.

- Foruden statsminister var H.C. Hansen også udenrigsminister. Mens han var indlagt, skulle der derfor udpeges to stedfortrædere, fortæller TV 2s tidligere politiske redaktør, Kaare R. Schou.

- Udenrigsministeriet overtog handelsminister Jens Otto Krag, mens Finansminister Viggo Kampmann blev konstitueret som statsminister.

De to trådte også til, da kræften igen fik tag i H.C. Hansen og 19. februar 1960 endte med at tage livet af ham. Viggo Kampmann fortsatte herefter som statsminister, men udskrev på grund af den politiske situation allerede valg i efteråret samme år.

Wammen er næste i rækken

Bliver en minister ramt så hårdt, at vedkommende ikke kan varetage sit job, er det Mette Frederiksens opgave at udpege en, der kan vikariere. Bliver hun selv lagt ned, skal der udpeges en fungerende statsminister, og i så fald træder en anden mekanisme i kraft.

I tidligere regeringer har der på forhånd været udpeget en vicestatsminister, som qua den titel ville være den naturlige stedfortræder. Det var for eksempel de konservatives Søren Pape Poulsen i den forrige regering. Men det er ikke tilfældet i den nuværende socialdemokratiske etparti-regering.

Derfor vil det ifølge politisk kommentator og tidligere justitsminister for Det Konservative Folkeparti Hans Engell i reglen være sådan, at finansminister Nicolai Wammen (S) tager over.

Han er nemlig nummer to efter statsministeren i den såkaldte statsrådsrækkefølge.

Følger statsrådsrækkefølgen

Statsrådet er betegnelsen for det møde, Mette Frederiksen og de øvrige ministre ”med passende mellemrum” har med dronning Margrethe. Rækkefølgen er bestemmende for, hvor ministrene skal sidde i forhold til regenten, men fungerer samtidig også som en slags hierarki.

Nummer to og tre efter statsministeren er finansministeren og udenrigsministeren. Pladserne herefter bestemmes af en række objektive kriterier. For eksempel om man er medlem af regeringens koordinationsudvalg, samt hvor stor anciennitet man har som henholdsvis minister, EU-kommissær, folketingsmedlem, EU-parlamentariker og kommunal- og byrådspolitiker.

Er heller ikke Nicolai Wammen i stand til at udfylde opgaven som fungerende statsminister, går hvervet således videre til udenrigsminister Jeppe Kofod og herfra nedefter.