Coronavirus

Regeringen bremser alle udsendelser af afviste asylansøgere - og trodser opfordring fra EU

EU opfordrer til at løslade afviste asylansøgere, men det har regeringen ingen planer om, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Afviste asylansøgere i Danmark skal ikke regne med at blive sendt tilbage til deres hjemland lige foreløbig.

Regeringen har bremset alle udsendelser af afviste asylansøgere som følge af coronakrisen, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til TV 2.

- Regeringens hovedprioritet er at begrænse corona, og ligesom en række andre europæiske lande ønsker vi ikke at flyve asylansøgere rundt på kryds og tværs af lande lige nu, siger udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Meldingen kommer, efter regeringen i sidste uge oplyste, at alle overførsler af asylansøgere mellem EU-lande er sat i bero.

Afviser at løslade frihedsberøvede

På nuværende tidspunkt sidder omkring 1.100 afviste asylansøgere i såkaldt udrejseposition og venter på at blive udsendt, hvis ikke de udrejser frivilligt, viser tal fra Rigspolitiet.

De opholder sig som udgangspunkt på udrejsecentre eller er frihedsberøvet i Udlændingecenter Ellebæk.

EU's kommissær for menneskerettigheder, Dunja Mijatović, har udsendt en meddelelse, hvor hun opfordrer alle lande til at løslade frihedsberøvede afviste asylansøgere og migranter:

- I henhold til menneskerettighederne er frihedsberøvelse med henblik på tilbagesendelser kun lovligt, så længe tilbagesendelse kan finde sted. Det er der tydeligvis ikke udsigt til i mange tilfælde i øjeblikket, skriver kommissionen.

Kommissæren begrunder desuden opfordringen med, at der generelt er dårlige muligheder for at holde afstand og dermed begrænse smitten i de centre, som frihedsberøvede sidder i.

Selvom den danske regering har bremset alle udsendelser af afviste asylansøgere til deres hjemland samt overførsler af udlændinge til andre europæiske lande, har regeringen ikke planer om at løslade dem, der sidder frihedsberøvet.

- Som udgangspunkt opretholder vi frihedsberøvelsen, siger Mattias Tesfaye.

Som lovgivningen er i dag, bliver der dog løbende foretaget vurderinger af, om frihedsberøvelser kan fortsætte. En dommer kan beslutte at løslade personer, hvis udsigten til udsendelse ikke er proportional med konsekvenserne af at sidde fængslet.

Andre lande, for eksempel Holland og Belgien, har aktivt besluttet at løslade flere frihedsberøvede. Men Danmark vil ikke følge trop, siger ministeren.

- Det har jeg ikke planer om. Jeg er tryg ved de generelle regler om, at der foretages løbende vurderinger af, om frihedsberøvelse skal opretholdes, og at det i sidste ende er en dommer, der træffer beslutningen, siger Mattias Tesfaye.

Går imod anbefaling fra EU

Mattias Tesfaye, EU’s kommissær for menneskerettigheder opfordrer til, at alle lande løslader migranter og afviste asylansøgere. Hvorfor lytter regeringen ikke til det?

- Jeg holder mig til den generelle lovgivning, vi har, og som, jeg synes, er ret god. Jeg vil meget nødigt, at det skal være politikere, der træffer beslutninger om det. Jeg vil meget hellere have, at det er en dommer. Jeg synes ikke, at det er min opgave at beslutte, hvornår vi åbner dørene og lukker dem, siger Mattias Tesfaye.

Du har flere gange talt om at samarbejde på EU-plan om afviste asylansøgere. Synes du selv, at det er fordrende for det samarbejde, at Danmark går imod anbefalinger fra EU?

- Jeg synes, at vi generelt er gode til i Danmark at leve op til internationale regler på det her område, og vi vil også meget gerne lytte til, hvad kommissionen siger, men det er dansk lovgivning og danske domstole, der komme til at afgøre frihedsberøvelse. Folketinget har vedtaget en udlændingelov, og det er i sidst ende en dommer, der tager stilling til det, siger Mattias Tesfaye.

I øjeblikket er der jo blevet indført en del særlovgivning. Hvorfor egentlig ikke indføre en særlov, der gør det muligt at løslade folk?

- Fordi jeg synes faktisk, at den nuværende lovgivning er god. Den siger, at der er nogle forskellige årsager til, at vi kan frihedsberøve, for eksempel udsigt til at få nogen udsendt og som motivationsfremmende foranstaltning. Og så er der også en bestemmelse om, at man hele tiden genvurderer, om det grundlag er til stede, herunder om det er muligt at udsende.

- Så hvis corona betyder, at der bliver ændret i de vurderinger, vil det automatisk slå igennem, og så vil man se løsladelser. Så vil det eksisterende system fungere, som det altid gør.

Det er mennesker, der sidder i en venteposition på ubestemt tid, fordi de ikke kan udsendes lige nu, og der er også en smitterisiko ved at opholde sig mange mennesker i for eksempel Udlændingecenter Ellebæk. Er det ud fra et menneskeligt perspektiv okay at blive ved med at holde dem fængslet?

- Hvorvidt det er okay eller ej, er i sidste ende op til en dommer at afgøre.

Regeringen har plan a og b mod ny strøm

Før coronakrisen blev der hver måned udsendt omkring 200 afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold, viser opgørelser fra Rigspolitiet.

Mattias Tesfaye understreger, at afviste asylansøgere skal hjemsendes hurtigst muligt, når vi er på den anden side af krisen.

- Når det her er slut, og vi har mulighed for igen at få flyene i luften, får vi lidt ekstra travlt, for jeg vil meget gerne indhente det tabte, siger han.

I øjeblikket kommer der stort set ingen nye asylansøgere til Danmark. Siden Danmarks grænser blev lukket 14. marts og frem til 26. marts, blev der ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet blot registreret omkring 20 nye asylansøgere.

Lige før coronakrisen forsøgte en stor gruppe af flygtninge og migranter at komme ind i Grækenland, efter Tyrkiet åbnede sine grænser, og der var meldinger om, at en ny asylstrøm kunne være på vej mod Europa. Men ministeren forventer ikke, at vi kommer til at se en bølge af asylansøgere, når Danmark og andre lande åbner grænserne igen.

- Det kan kun blive mit gæt, men det tror jeg faktisk ikke. Hvorvidt de kommer til Danmark, handler mere om EU’s ydre grænser, og hvordan transitlande håndterer asylstrømme. Jeg ser det ikke sådan, at der sidder en masse i Uganda og Tyrkiet, der har udskudt deres rejse, siger Mattias Tesfaye.

Hvis det alligevel skulle ske, har regeringen en plan a og en plan b.

- Vores plan a er, at EU’s ydre grænse skal opretholdes. Det er det, vi bruger vores ressourcer på, og den politiske opmærksomhed er på den græsk-tyrkiske grænse, siger Mattias Tesfaye.

Regeringen har tidligere meldt ud, at den er klar til at trække i den såkaldte asylnødbremse og afvise asylansøgere ved grænsen, hvis det bliver nødvendigt. Det er plan b:

- Hvis der går hul på Europa, er vi også klar til at tage initiativer på den danske grænse. Men det skal vi gerne undgå, siger Mattias Tesfaye.