Krisen har fået danskerne til at samle sig bag statsministeren - men herfra bliver det sværere

16x9
Statsminister Mette Frederiksen (S) under et videolink-møde med øvrige EU-ledere om coronakrisen. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

ANALYSE: Under coronakrisen har ledere i en lang række lande oplevet deres popularitet stige mærkbart. Vil det vare ved?

Det kan virke som et paradoks:

Den vestlige verdens ledere har håndteret den første fase af coronakrisen vidt forskelligt. Men uanset hvordan, er deres popularitet kun gået i én retning: Op.

Storbritanniens premierminister Boris Johnson var længere end de fleste andre europæiske ledere til at træffe beslutninger om lukning af skoler og begrænsninger af forsamlinger. Under virusudbruddet er hans popularitet skudt voldsomt i vejret og briterne er nu mere tilfredse med ham, end de har været med nogen anden premierminister i dette årtusinde.

I Sverige, hvor der slet ikke er indført restriktioner på niveau med andre europæiske lande, kan statsminister Stefan Löfven for første gang længe notere sig fremgang i meningsmålinger.

I Tyskland, der foreløbigt er ramt mindre voldsomt end Frankrig og Italien, er opbakningen til kansler Merkel vokset markant - hele 79 procent af tyskerne mener nu, at hun gør det godt.

I nogle af de hårdest ramte lande – Italien, Frankrig og USA - viser de seneste målinger også bemærkelsesværdig fremgang til de siddende magthavere.

Det samme virker også til at gøre sig gældende herhjemme. Hele 96 procent af de adspurgte svarede eksempelvis i en Gallup-måling forleden, at Mette Frederiksen har håndteret coronasituationen ”meget godt” eller ”overvejende godt”.

Forklaringen på den påfaldende udvikling på tværs af landene er et fænomen kendt som ”rally ’round the flag”. Når en stor krise opstår, har et lands befolkning en klar tendens til at bakke mere entydigt op om den siddende magthaver, end det er tilfældet i mere normale perioder.

I begyndelsen

Om den umiddelbare massive opbakning til både Mette Frederiksen og hendes kolleger i regeringskontorerne rundt omkring i den vestlige verden holder ved, er et mere åbent spørgsmål.

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at vi fortsat befinder os i begyndelsen af denne krise.

Både for så vidt angår det sundhedsmæssige. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er flere uger til at epidemien topper. Og ingen ved med sikkerhed, om sommerens komme vil fordrive coronavirus på samme måde som det hvert år sker med influenza.

Vil danskerne fortsat bakke massivt op om Mette Frederiksens beslutning om en nedlukning af store dele af landet, hvis den fortsætter en måned endnu?

Og når pandemien engang - forhåbentlig snart - er fortid og vi alle sammen har det privilegie, at vi kan være bagkloge - vil Mette Frederiksens historisk drastiske beslutninger fra den forløbne måned så se ”rigtige” ud?

Økonomisk krise gør alting sværere

Læg dertil den truende økonomiske krise, der ser ud til at vente Danmark.

Meget tyder på, at vi ser ind i en periode med recession – altså at økonomien skrumper samlet set.

Antallet af arbejdsløse er – trods Folketingets rekordstore hjælpepakker – allerede skudt voldsomt i vejret. Godt 50.000 danskere har de seneste tre uger meldt sig som ledige. Et tal, der er langt langt højere end normalt.

Det samme gør sig gældende i resten af verden – og det er, for en lille eksportorienteret økonomi som den danske, afgørende.

En stor økonomisk nedgang er som udgangspunkt hårdt for den siddende magthaver. Man bliver ofte tvunget til at træffe ubehagelige beslutninger - eksempelvis kan man meget vel ende med at måtte opgive nogle af de valgløfter, der blev udstukket i en tid, hvor de økonomiske udsigter så langt mere rosenrøde ud.

Kan Mette Frederiksen fortsat finde pengene (og et politisk flertal) til at gennemføre tidlig pension for nedslidte? Til en hurtig, omkalfatrende og dyr grøn omstilling af det danske samfund? Til et generelt løft af velfærden? Svarene på de spørgsmål kan ingen give endnu – men det er selvsagt ikke blevet nemmere.

Borgfred forbi?

Dertil kommer, at den borgfred, der har sat normale politiske dynamikker ud af spil på Christiansborg siden coronakrisen fortrængte alle andre emner fra dagsordenen, ser ud til at lakke mod enden. Et politisk flertal presser blandt andet regeringen for at begynde at levere svar på, hvornår og ikke mindst hvordan Danmark igen skal åbnes.

Her i coronakrisens begyndelse har danskerne samlet sig bag Mette Frederiksen. Men ”rally ’round the flag” er en midlertidigt effekt – ikke et permanent ”thumbs up” fra et stort flertal af danskerne.

Herfra bliver det kun sværere for statsministeren.