Politik

Eksperter: Velfungerende familier skal have mindre hjælp til hjemmeundervisningen

Selv om presset kan være stort i almindelige familier, når forældre skal arbejde hjemmefra, samtidig med at de skal passe børn og hjælpe med lektierne, må de acceptere mindre hjælp fra skole og lærer, er budskabet. Anthon Unger / Ritzau Scanpix

Det vil blive nødvendigt at målrette skolens ressourcer til de udsatte børn og familier, der har allermest brug for dem.

Video-møder med arbejdet, mens man har sit grædende barn på knæene, og tanker om hvordan det nu lige er, man ganger brøker. Det er blevet hverdag hos børnefamilier i hele landet.

Men fortsætter regeringens krav om hjemmeundervisningen efter påske, må mange forældre indstille sig på, at der skal være mindre hjælp og opmærksomhed til dem fra skolens side.

Kræfterne skal bruges på de svage elever

Det vil nemlig blive nødvendigt at målrette skolens ressourcer til de udsatte børn og familier, der har allermest brug for dem. Det fortæller forskningschefen ved professionsuddannelsen VIA, der blandt andet uddanner skolelærere.

- Hvis situationen med lukkede skoler strækker sig længere end påsken, vil det blive nødvendigt med en form for hjælpepakke på skoleområdet. Forstået på den måde, at det bliver afgørende at være meget bevidst om, hvordan man benytter ressourcerne. Altså lærerne og pædagogernes tid og ressourcer, siger Andreas Rasch-Christensen til TV 2.

Han fortæller, at de familier, der i den situation først og fremmest skal have hjælp og opmærksomhed fra skolen, vil være dem, der har børn med diagnoser og de ressourcesvage familier, hvor forældrenes kontakt til skolen og samfundet er meget dårlig eller ikke-eksisterende.

- Har man et barn med OCD, betyder det, at omvæltningerne i øjeblikket har meget store konsekvenser. Forudsigelighed og det genkendelige er meget afgørende for barnet, men det er lige præcis dét, der forsvinder, siger Andreas Rasch-Christensen:

- På samme måde ved vi, at der findes børn i to-sprogede familier, hvor støtten til barnet er meget sparsom. Det kan tværtimod være barnet, der er nødt til at hjælpe forældrene med at forstå, hvad der sker i samfundet. For børnenes skyld, er det her nødvendigt at bruge ressourcerne her, siger Andreas Rash-Christensen.

Kræver politisk mod - ikke millioner

Han opfordrer derfor politikerne med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i spidsen til at stå for en klar politisk prioritering.

- Det vil kræve mod snarere end et trecifret millionbeløb. Mange velfungerende hjem føler sig allerede pressede. Men det bliver nødvendigt at have det politiske mod til at prioritere de særligt udsatte, siger Andreas Rash-Christensen.

Budskabet bliver bakket op af professor i fagdidaktik ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Jeppe Bundsgaard.

Alkohol, stofmisbrug og psykiske sygdomme

Han peger på, at man grundlæggende kan inddele familierne med skolebørn i tre grupper:

  • Børn med velfungerende forældre, der kan hjælpe med skolearbejdet.
  • Børn med velfungerende forældre, der har svært ved at hjælpe med skolearbejdet i den nuværende situation.
  • Og børn i familier med kaos – pga. alkoholproblemer, misbrug og psykiske sygdomme.

- Den sidste gruppe er det ikke sjovt at være barn i. Slet ikke under de nuværende forhold. De skal hjælpes som de første, dernæst den midterste gruppe, og så må vi sige, at den første gruppe med en velfungerende familie nok skal klare sig, siger han.

Også Jeppe Bundsgaard understreger at en hjælpepakke på skoleområdet ikke handler om penge, men om forståelse hos velfungerende familier og politisk mod.

- Lærerne får deres løn, og de skal løse en opgave, som de tager ret alvorligt. Det er der ikke brug for ekstra penge til det. Engagementet og timerne er der allerede hos lærerne. Nu handler det om at fokusere kræfterne bedst muligt, så de bruges på dem med størst behov, siger han.

Jeppe Bundsgaard peger på, at prioriteringen af de udsatte familier handler om, at skolen og læreren i højere grad skal opsøge forældrene til udsatte børn gennem telefon eller cykle forbi og ringe på - og ikke kun kommunikere gennem skolernes skriftlige kommunikationsplatform Aula.

Gode erfaringer kan ikke deles

Derudover efterlyser han, at ministeriet og kommunerne hjælper med en kommunikationsplatform til lærere, der vil dele deres gode erfaringer med undervisning og kontakt til eleverne under de ekstraordinære omstændigheder.

- I min datters klasse skriver læreren hver dag tre spørgsmål til eleverne via Aula. Det ene spørgsmål handler om, hvordan barnet har det. Det er meget enkelt, men jeg synes, det er en god måde at forsøge at holde følingen med, hvordan eleverne har det. Ikke alle lærere tænker måske over den mulighed, og måske har andre lærere en ide til, hvordan man videreudvikler tanken. Men der mangler en platform, et forum til det, siger han.

Megafon søger respondenter

Politiken og TV2 Nyhederne har i mange år samarbejdet med analyseinstituttet Megafon om at afdække danskernes holdninger til politiske og samfundsrelevante emner.

Kunne du tænke dig at være medlem af Megafon’s Danmarkspanel? Det er et repræsentativt sammensat ”mini-Danmark”, hvor medlemmerne løbende får tilsendt spørgsmål.

Panelets besvarelser bliver blandt andet brugt som baggrund til aktuelle artikler og indslag i Politiken og TV 2 Nyhederne.

Hvis du vil have din stemme hørt i debatten, så tryk her og tilmeld dig.

Intet politisk løfte

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), men hun har ifølge pressemedarbejderne i ministeriet ikke mulighed for at forholde sig til sagen.

Formanden for Folketingets Børne- og undervisningsudvalg, Anders Kronborg (S), vil ikke garantere det politiske mod, som efterlyses. Men han lover, at det er en problemstilling, politikerne på Christiansborg tager alvorlig.

- Det har været et klart signal fra regeringen, at vi skal huske de udsatte og sårbare i den her krise. Og det er en helt usædvanlig situation, vi står i, men det er ikke noget, jeg som formand for udvalget kan sige, at vi gør eller ikke gør, siger han til TV 2.

Det vil ifølge formanden kræve opbakning i Folketinget, hvis der skal ske en formaliseret fokusering af ressourcerne.