Coronavirus

Her er det forandrede samfund, vi kan møde på den anden side

Arbejdsløshed, videokonsultationer med lægen og billigere boliger. Eksperter giver deres bud på, hvordan Danmark vil se ud efter coronakrisen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverede et tungt budskab på gårsdagens pressemøde i Spejlsalen på Christiansborg.

Vi skal alle forberede os på, at vi bliver lukket ud til en ny virkelighed på den anden side af coronakrisen.

- Vi danskere kan ikke forvente at møde det samme velfærdssamfund, når vi er ovre på den anden side, lød det fra statsministeren på pressemødet.

Hvad er det så for et samfund, vi vil møde?

TV 2 har talt med økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet og Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. De giver deres bud på, hvad vi kan forvente på fire områder.

1. Svækket økonomi og flere ledige

Der er efterhånden ikke nogen tvivl om, at nedlukningen af Danmark allerede har store konsekvenser for dansk økonomi, og at det også vil kunne mærkes på den anden side.

Ikke mindst kan vi sandsynligvis forberede os på en højere ledighed i et år eller to, vurderer økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen.

- Der vil komme gang i store dele af arbejdsmarkedet igen, men ledigheden vil formentlig være højere i de kommende år, end den ellers havde været, siger han.

Allerede nu er ledighedskøen vokset med flere tusinde personer, og alene mandag meldte fire gange så mange sig ledige som normalt, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. En del danskere kan ikke være sikre på at komme tilbage til deres gamle arbejde efter krisen, vurderer Bo Sandemann.

- Det vil betyde meget for den enkelte dansker, der skal på kontanthjælp eller anden understøttelse. Der er nogle danskere, der vil opleve, at deres økonomi vil blive forværret i nogle år, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Det er endnu ikke muligt at sætte tal på, hvor mange der vil blive påvirket.

2. Strammere tider i sundhedsvæsenet

Vi skal ikke forvente en revolution af sundhedsvæsenet, men vi skal forberede os på strammere tider.

- Økonomien i sundhedsvæsenet hænger tæt sammen med landets økonomi, så det vil blive strammere i sundhedsvæsenet - og nu er jeg meget diplomatisk, siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Hvis man ser tilbage på tiden efter finanskrisen, kan vi forvente nogle af de samme tiltag, påpeger Kjeld Møller Pedersen.

- Det kan være, at der kommer mere brugerbetaling. I kølvandet på finanskrisen afskaffede man for eksempel gratis kunstig befrugtning. Det er den type ændringer, der kan komme, siger han.

Det er også sandsynligt, at behandlingsgarantien bliver ændret, og at der for nogle typer af for eksempel operationer bliver indført forskellige behandlingsgarantier, vurderer Kjeld Møller Pedersen. Det skyldes ikke mindst, at en lang række operationer er udskudt, og der derfor venter en stor pukkel på den anden side.

Vi kan formentlig også regne med, at nye behandlingsformer vil blive taget langsommere i brug end hidtil, fordi det koster penge.

Og så er der måske også noget, sundhedsvæsenet har lært under krisen, som vil blive taget med videre på den anden side.

- Det kan for eksempel være, at videokonsultationer med praktiserende læge og videomøder vil slå igennem i langt højere grad. Der har hidtil været en tøven med at bruge det, men nød lærer nøgen kvinde at spinde, siger Kjeld Møller Pedersen.

3. Højere renter og billigere boliger

Vi kan også forvente, at renterne vil stige i forbindelse med boliglån i den kommende tid.

- For dem, der skal ud og forhandle lån, kan det blive lidt dyrere. Mens dem, der skal sælge, må forvente at få lidt mindre for deres bolig, siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen.

Vi har i lang tid været i en unormal situation med meget billige boliglån, så stigende renter er ikke nødvendigvis et problem, påpeger Bo Sandemann Rasmussen.

- Det kan blive ubehageligt for den enkelte, men det er faktisk med til at normalisere markedet, at der igen kommer positive renter på lånene, siger han.

De stigende renter kan også få betydning for dem, som i dag har korte lån, der skal refinansieres. Mange har dog lange realkreditlån i dag, og for dem vil det ikke have nogen umiddelbar effekt, påpeger Bo Sandemann Rasmussen.

4. Færre penge i kassen på Christiansborg

Selv om regeringen med bred opbakning fra Folketinget i øjeblikket bruger mange milliarder på hjælpepakker for at holde hånden under dansk økonomi, vil det ikke umiddelbart få store konsekvenser for statskassen på længere sigt, vurderer Bo Sandemann Rasmussen.

- Det kan ende med at blive en stor regning, der skal betales, og vi vil formentlig se, at den danske stat bliver nødt til at gå ud at tage nogle lån for at få dækket de her store udskrivninger. Lånene vil kunne spredes ud over flere år, og vi vil kunne mærke det, men det vil ikke fundamentalt ændre den måde, man økonomisk gebærder sig på Christiansborg, siger han.

Men på den kortere bane kan milliardhjælpepakkerne fra Christiansborg få betydning for andre politiske initiativer som for eksempel en stor klimahandleplan, der skal sikre, at vi når klimamålene i 2030.

- Det bliver nok ikke i 2020, at man vil sætte nogle store og dyre initiativer i gang. Vi har spændt buen langt over det, som den kan klare, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Lige før coronasmitten fik tag om Danmark, var regeringen og partierne i Folketinget i gang med forhandlinger om blandt andet den store klimahandleplan samt et nyt udligningssystem, der skal fordele milliarder mellem landets kommuner.

Vi skal nok forvente, at blandt andet klimahandleplanen vil blive forsinket, fordi der er færre penge i statskassen, og fordi politikerne i øjeblikket er travlt optaget af coronakrisen, vurderer Bo Sandemann Rasmussen. Men vi bør stadigvæk kunne nå klimamålene i 2030.

- Tidsmæssigt bliver det presset, da vi mister et år eller to, fordi vi er budgetmæssigt presset. Men frem mod klimamålene i 2030 burde der ikke være noget, der er fundamentalt ændret. Der vil være lidt færre penge at rykke rundt med, men det udelukker ikke, at vi kan nå de samme mål, som vi troede før coronakrisen, siger han.

Megafon søger respondenter

Politiken og TV2 Nyhederne har i mange år samarbejdet med analyseinstituttet Megafon om at afdække danskernes holdninger til politiske og samfundsrelevante emner.

Kunne du tænke dig at være medlem af Megafon’s Danmarkspanel? Det er et repræsentativt sammensat ”mini-Danmark”, hvor medlemmerne løbende får tilsendt spørgsmål.

Panelets besvarelser bliver blandt andet brugt som baggrund til aktuelle artikler og indslag i Politiken og TV 2 Nyhederne.

Hvis du vil have din stemme hørt i debatten, så tryk her og tilmeld dig.