For krigskirurgerne på Christiansborg er ideologi blevet en by i Rusland

16x9
Finansminister Nicolai Wammen holder pressemøde om en økonomisk aftale med alle Folketingets partier torsdag 19. marts 2020. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Alle partier fra Enhedslisten til Nye Borgerlige stod torsdag sammen om historiens største hjælpepakke – måske den største politiske beslutning.

Jævnligt hører man ønsker om, at kunne politikerne nu ikke bare lægge alle kampene til side.

Kunne de ikke bare arbejde sammen og opgive alle de evindelige slagsmål og i stedet finde sammen om det, der er bedst for Danmark?

Normalt bliver den slags ønsketænkning afskrevet med, at politik er uenighed. At vejen til kompromis er brolagt med kampe, hvor mange partier ofte hopper fra. Man går så langt, man kan, og man bøjer sig mod hinanden, men kun yderst sjældent er alle med.

Sådan er det ikke længere. Sådan er det ikke nu.

Som det lød fra alle partier, der torsdag formiddag var samlet på et pressemøde Finansministeriet, er der ingen grænser for, hvad man politisk har givet virtuelt håndslag på. Alle partier vil strække sig for at spænde det bedst mulige sikkerhedsnet ud under danske arbejdspladser i coronaviruskrisen.

Det er danmarkshistorie med store bogstaver. Et trecifret milliardbeløb blev der lovet. Altså er politikerne klar til at bede Nationalbanken optage lån i en størrelsesorden og med en hast, som aldrig tidligere er set. Det hele forhandlet hjem på under et døgn. Til sammenligning tager det ofte hele efteråret at forhandle de sidste få milliarder af en finanslov på plads.

Megafon søger respondenter

Politiken og TV2 Nyhederne har i mange år samarbejdet med analyseinstituttet Megafon om at afdække danskernes holdninger til politiske og samfundsrelevante emner.

Kunne du tænke dig at være medlem af Megafon’s Danmarkspanel? Det er et repræsentativt sammensat ”mini-Danmark”, hvor medlemmerne løbende får tilsendt spørgsmål.

Panelets besvarelser bliver blandt andet brugt som baggrund til aktuelle artikler og indslag i Politiken og TV 2 Nyhederne.

Hvis du vil have din stemme hørt i debatten, så tryk her og tilmeld dig.

Det handler om tillid

Er det risikabelt?

Tja, både og.

Dansk økonomi og kreditværdighed er, som finansminister Nicolai Wammen (S) også siger det, bundsolid. Pointen her er, at alternativet til en grænseløs hjælpepakke er værre.

Uden hjælp vil de økonomiske konsekvenser af den nuværende de facto nedlukning af det private danske arbejdsmarked være uoverskueligt store. Så store, at finanskrisen vil være et mindre vejbump sammenlignet med det hul, vi som nation ville køre med snuden ned i, hvis virksomhederne var overladt til sig selv.

Over de seneste dage er mere end 18.000 danskere meldt ledige – over 10.000 flere end normalt. Hvis der intet blev gjort, ville arbejdsløsheden i endnu højere grad eksplodere og formentlig få de oliekrisesvækkede 1970’ere til at virke som et økonomisk slaraffenland til sammenligning.

Dertil kommer de politiske konsekvenser. Her finder vi den måske vigtigste årsag til den ekstreme handlekraft, som et samlet Folketing udviser. Et er, at man fra Enhedslisten til Nye Borgerlige tager fælles ansvar for hjælpepakkerne. Men også her runger det utænkelige alternativ i de højloftede kontorer på Christiansborg: Der er ingen anden vej. Markedet kan ikke klare noget selv, hvis der intet marked er.

Og så handler det i bund og grund om tillid. Den tillid, vi har talt så meget om, og som statsministeren senest i åbningstalen i oktober 2019 (ja, sidste år er uendeligt længe siden) greb med opfordringen til, at folketingspolitikerne sammen skulle iværksætte et genopretningsarbejde af Danmark ved at være de bedste versioner af sig selv.

Man skal ikke være professor i politisk psykologi for at regne ud, at de seneste dages handlekraft på Christiansborg må være tillidsskabende i den brede befolkning. Trods den kritik, der i den gamle velkendte verden – altså verden før coronakrisen – ofte blev rettet mod Christiansborg for enten ikke at turde handle eller ikke iværksætte de rette initiativer, så rykkes der nu. Hurtigt, effektivt og samlet.

National samling

Nogle vil selvfølgelig med rette kunne hævde, at det da vist går lige lovlig hurtigt.

Er det ikke en tand for autoritativt, når det, der normalt tager måneder at forhandle hjem, pludselig med hidtil uset politisk styrke kan klares over en nat?

Og har Mette Frederiksen ikke trukket den lige langt nok med nye forbud, hastelovgivning og ved at sende selveste dronningen på banen i kampen for at få danskerne til at lytte?

Vi kan ikke svare lige nu.

Det er, som finansminister Wammen sagde, politisk krigskirurgi, vi er vidner til. Krigskirurgi er den del af lægebehandlingen, som foregår i kampzonen med et hav af ubekendte faktorer - ikke mindst, at man ikke kender omfanget af skaderne, og man derfor ikke aner, om man er i besiddelse af den nødvendige kapacitet til behandling.

Men alligevel handler man. Og prioriterer løbende, hvor blodigt og urimeligt det end kan synes.

Krisen kalder samtidig på det, vi vel bedst kan betegne som national politisk samling. Alle er enige om i hvert fald ikke at være særligt uenige. Hensynet til det fælles ansvar er større end trangen til at markere sig. Ideologi er en by i Rusland, og mærkesager er noget, alle får igennem.

Alt er forandret

Kan nogen huske det kollektive suk, da Lars Løkke Rasmussen i valgkampen sidste år pludselig og helt uden sit partis vidende eller godkendelse skiftede strategi, fordi han hellere ville regere henover midten end som del af en blok?

Dén politiske virkelighed er i runde tal indtruffet lige nu. Alle – ALLE – partier er bag den formentlig største politiske beslutning nogensinde. Folkestyre i sin reneste form. Ikke mindst, fordi ingen ved, om operationen med sikkerhed virker. Til gengæld er ansvaret alles, ingen folkevalgte kan efterfølgende pege fingre eller sige: "Hvad sagde jeg?".

Selvom det endnu er alt for tidligt at konkludere eller forudsige, hvordan verden ser ud på den anden side, kan vi med sikkerhed sige én ting: Alt vil være forandret.

Økonomisk.

Samfundsmæssigt.

Politisk.