Politik

EU's 100 dage som brandmand

100-dagen i sidste uge blev ikke nogen fest. Von de Leyen har måttet kæmpe som Europas brandmand, ikke som den fremtidens arkitekt, som hun satsede på at blive. For alle talte om coronavirus, siger Svenning Dalgaard. John Thys / Ritzau Scanpix

Margrethe Vestagers og Ursula von der Leyens ambitioner støder ind i virkeligheden – og i coronakrisen.

100 dage går hurtigt i Bruxelles. Men Europa var en helt anden verden 1. december, da EU's nye kommission med tyske Ursula von der Leyen som chef trådte til. Fanerne vajede, da hun lovede at lægge linjerne for et nyt og anderledes Europa i løbet af kommissionens første 100 dage. 'Det digitale Europa' - med Danmarks Margrethe Vestager i spidsen - ville vise USA og Kina, hvordan fremtidens hightech skal se ud. Den europæiske klimalov skulle den anden næstformand, Frans Timmermans, fremtrylle.

Men 100-dagen i sidste uge blev ikke nogen fest. Von der Leyen har måttet kæmpe som Europas brandmand, ikke som den fremtidens arkitekt, som hun satsede på at blive. For alle talte om coronavirus. Grænse efter grænse blev lukket. Dødstallet som følge af coronavirus passerede 1000 i Italien. Og Tyrkiet truede ovenikøbet med en million flygtninge. Men hvor blev klimaloven og den digitale fremtid af?

Danmarks digitale kommissær

'Det digitale Europa' er en stor mundfuld. Margrethe Vestager bakkes op af en hel stribe kolleger, især Frankrigs kommissær for det indre marked, Thierry Breton, der selv kommer fra den teknologiske industri. Og der blev lovet flere kapitler.

  • Et af de vigtigste var von der Leyens løfte om en strategi for kunstig intelligens.
  • En data-strategi skal lægge grunden for, at et stærkt indre marked kan bevare førertrøjen, også når Storbritannien har forladt EU.
  • En særlig industri-strategi skal lægge grunden for, at et nyt grønt EU anfører et stærkt Europa.
  • Og for en sikkerheds skyld en strategi for de små- og mellemstore virksomheder, der beskæftiger to tredjedele af alle ansatte i industrien, omkring 100 millioner europæere.

Klima på 100 dage

EU's ”Green Deal” trak de største overskrifter lige fra starten. Ikke mindst i Danmark, hvor klimaet står mere centralt end i andre lande. De grønne partier ventede sig meget af klimaloven, som er den hollandske kommissær Frans Timmermans ansvar. De krævede et nyt mål for nedskæring af drivhusgasser allerede i 2025. Desuden et nyt og langt mere ambitiøst mål for 2030, nemlig i retning af det danske mål 70 procent nedskæring. Og endelig et klimaneutralt 2050.

Løfterne om en klimalov blev suppleret af en plan for bæredygtige investeringer, en strategi for biodiversitet og en anden for cirkulær økonomi. Så ambitionerne manglede ikke.

Virkelighedens verden

Drømmen om et grønt Europa har det vanskeligt i virkelighedens verden. Nogen så i stedet et mareridt i klimaplanerne. Det gjorde Polen, der er stærkt afhængig af kulminerne. Men også Tyskland, der sprang fra A-kraft til kulkraft, da Japans Fukushima A-kraftværk brændte sammen efter tsunamien i 2011. Danmark derimod gik i spidsen for klimaplanerne. Det samme gjorde Sverige og Frankrig, der begge har sikret sig med A-kraft.

Så det første skridt fremad i 2025 forsvandt. 2030-planerne er udskudt til efteråret, men Tyskland er skeptisk. Der er udsigt til 40-45 procent nedskæring af CO2 mod Danmarks 70 procent. Et klimaneutralt EU i 2050 kan ikke vedtages enstemmigt, for Polen siger nej.

Grøn skuffelse

Reaktionen hos de grønne partier og frivillige organisationer er dyb skuffelse. Verdensnaturfonden siger, at kommissionens udspil til klimalov ikke lever op til ambitionerne, og at den intet gør for at komme i gang.

En europæisk sammenslutning af fagforeninger, IndustriAll, siger, at EU's klimalov truer millioner af jobs. Den ser loven som en vesteuropæisk idé, der truer arbejdspladser i de østlige EU-lande. Så klimaet risikerer at splitte EU fremfor at binde det sammen.

Respondenter til Megafon

Politiken og TV2 Nyhederne har i mange år samarbejdet med analyseinstituttet Megafon om at afdække danskernes holdninger til politiske og samfundsrelevante emner.

Kunne du tænke dig at være medlem af Megafon’s Danmarkspanel? Det er et repræsentativt sammensat ”mini-Danmark”, hvor medlemmerne løbende får tilsendt spørgsmål.

Panelets besvarelser bliver blandt andet brugt som baggrund til aktuelle artikler og indslag i Politiken og TV 2 Nyhederne.

Hvis du vil have din stemme hørt i debatten, så tryk her og tilmeld dig.

Iværksætterne

Margrethe Vestager får det ikke lettere. Tænketanken Euractiv skriver, at kommissionen i kritiske situationer bare fungerer som et sekretariat for de 27 stridende medlemslande. Den tilføjer, at hverken den digitale strategi eller klimaloven var kommissionens egen idé, men snarere var en kopi af tanker fra Europa-Parlamentet.

Nyhedsbureauet Politico ser en indbygget strid mellem Vestager, der vil regulere industrien, og hendes franske kollega Thierry Breton, der med sin baggrund i tech-industrien og som tidligere fransk industriminister hellere vil omgives af iværksættere end begynde at sætte grænser for industriens foretagsomhed.

Så de 100 dage er gået, og nu tænker både Bruxelles og de 27 EU-lande kun på at overleve coronavirus. Europas brandmand forsøger at slukke brand efter brand. Fremtiden må man se på til efteråret.