Coronavirus

Opfordring: Frigiv danskernes feriepenge som krisehjælp

Coronaforside Janne Bekker

Ifølge regeringen bør danskerne afvikle ferie og afspadsering nu. Men samtidig har regeringen beslaglagt feriepenge for milliarder.

Som krisehjælp til virksomheder og fyringstruede danskere foreslår flere partier nu, at regeringen åbner posen med de mange milliarder af danskernes feriepenge, som står indefrosset.

Det skriver Jyllands-Posten.

Organisationen for små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, mener, at fyringer kan undgås, hvis de tilbageholdte feriepenge bringes i spil:

- Det er oplagt, at de tre ugers feriepenge, som er indefrosset allerede nu, gør mere gavn i 2020, end tre uger før vi skal på pension, siger vicedirektør Jakob Brandt.

Indefryser feriepenge

Statsminister Mette Frederiksen opfordrede i sidste uge til, at 'der afspadseres og afholdes ferie om muligt'.

2020 er dog det år, hvor ferieloven ændres, og hvor staten indefryser fem ugers feriepenge for alle frem til pensionsalderen.

Overgangsåret betyder, at mange danskere i forvejen er pressede på feriekontoen. Flere partier kræver derfor, at regeringen undersøger, hvordan man kan frigøre nogle af feriepengene for at modvirke coronakrisen.

Nye Borgerliges partileder, Pernille Vermund, siger, at 'man ville ikke udbetale dem til folk, fordi man var bange for en overophedning. Nu er vi i en helt anden situation.'

Megafon søger respondenter

Politiken og TV2 Nyhederne har i mange år samarbejdet med analyseinstituttet Megafon om at afdække danskernes holdninger til politiske og samfundsrelevante emner.

Kunne du tænke dig at være medlem af Megafon’s Danmarkspanel? Det er et repræsentativt sammensat ”mini-Danmark”, hvor medlemmerne løbende får tilsendt spørgsmål.

Panelets besvarelser bliver blandt andet brugt som baggrund til aktuelle artikler og indslag i Politiken og TV 2 Nyhederne.

Hvis du vil have din stemme hørt i debatten, så tryk her og tilmeld dig.

Minister er ikke afvisende

Det giver professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen hende ret i.

- Det er en tvangsopsparing. For den enkelte vil det sikkert være populært at give den fri. Samfundshensynet taler også nærmere for end imod, at man gør det, siger han og henviser til den økonomiske krise, som truer.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er ikke afvisende:

- Vi afviser ikke noget på forhånd – heller ikke at se på de opsparede feriemidler, skriver han.