Uffe Elbæk går af

Se otte af hans største politiske øjeblikke her

Uffe Elbæk går af

Se otte af hans største politiske øjeblikke her

Uffe Elbæk har mandag meddelt, at han forlader Alternativet.
Partiet, han selv var med til at stifte, og som på sit højeste har haft ti mandater i Folketinget. 
Efter det seneste valg blev det antal halveret. 
Her ser vi tilbage på nogle af de største politiske øjeblikke i Uffe Elbæks karriere. 

2011

Elbæk bliver kulturminister

Uffe Elbæk tog sit første politiske skridt, da han ved kommunalvalget i 2001 blev valgt ind i byrådet i Aarhus for Radikale Venstre. Ti år senere kom han i folketinget for samme parti.
Her blev han i Helle Thorning-Schmidts første regering udnævnt som kulturminister 3. oktober 2011.

2012

Farvel til ministerposten

Ministerstillingen holdt blot et år.
I 2012 trak Uffe Elbæk sig efter anklager om nepotisme.
Under sit hverv som kulturminister havde Elbæk besluttet at afholde fem arrangementer til en værdi af mere end 180.000 kroner.
Arrangementerne fejlede ikke noget, men det gjorde beslutningen om at holde dem på Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK). Et akademi, hvor Elbæk tidligere havde siddet i bestyrelsen, og hvor hans mand var ansat.

2013

Forlader Radikale og stifter Alternativet

Et år efter Uffe Elbæk forlod ministerposten, meldte han sig også ud af Radikale Venstre. 
Men det var langt fra ensbetydende med et farvel til Uffe Elbæk i dansk politik. Tværtimod.
November 2013 – blot to måneder efter sin udmeldelse af Radikale Venstre – stiftede Uffe Elbæk et nyt parti.
Et parti, der skulle bryde med rammerne og vise, at der fandtes et alternativ. Deraf kom navnet: Alternativet.

Valget 2015

'Mumle-klippet'

Da resultatet for folketingsvalget i 2015 rullede ind, befandt Uffe Elbæk sig i en båd, der kredsede rundt om Slotsholmen.
Da partilederen gik i land, mødte han en horde af journalister, som alle ville have en reaktion på det flotte resultat og de ni mandater.
De mange mikrofoner hylede Uffe Elbæk ud af den. Resultatet blev det efterhånden berømte 'mumle-klip', som viser partilederen i et forsøg på at fremstamme et svar til en journalist.
- Jamen, ej men, mmmh.. Hvor er det crazy, det her, udbrød den overvældede Elbæk.

2018

Træt af problemsager

Gennem årene har Alternativet med Uffe Elbæk været del i en række skandalesager
Blandt andet måtte den politiske leder undskylde efter en opfordring til, at partiets medlemmer sendte billeder af "pik i slap tilstand", og en gruppeformand måtte trække sig, fordi en medarbejder i partiet var blevet genansat efter at have været anklaget for et seksuelt overgreb mod en underordnet. 
I 2018 kom blandt andet flyrejser og dyre designermøbler med på listen over partiets problemsager, hvilket fik partilederen til at sætte ord på hans opfattelse af, at medlemmer af Alternativet forventes at være "de reneste af de rene". 
- Det, synes jeg, nogle gange giver nogle fuldstændig urimelige arbejdsbetingelser, sagde han med henvisning til partifællen Niko Grünfelds indkøb af dyre møbler til sit borgmesterkontor.

2019

Statsminister-ambitioner

Folketingsvalget i 2019 havde intet mindre end seks statsministerkandidater.
En af dem var Uffe Elbæk. 
Alternativet slog fast, at partiet ikke ville pege på andre statsministerkandidater end deres egen partileder, og at deres mandater derfor ikke kunne tælles med som en del af rød blok.
 

Valget 2019

Et nedslående valgresultat

Da resultatet på valgnatten rullede ind 5. juni 2019, var scenen en noget anden end den berømte Uffe Elbæk-scene fire år forinden.
Ti mandater var blevet til fem, og fra partilederen lød det, at resultatet var "en total bummer".
Men selvom valgresultatet satte Alternativet et godt stykke tilbage, var partilederen optimistisk. 

2019

Færdig som partileder

Omtrent et halvt år efter det nedslående valgresultat, valgte Uffe Elbæk at træde tilbage som politisk leder.
Manden, der satte en grøn kile ind i Christiansborg, ville "give den grønne fane videre," sagde han på et pressemøde.
Uffe Elbæk trådte tilbage som politisk leder 1. februar 2020, men fortsatte som medlem af Folketinget indtil 9. marts, hvor han meldte sig ud af partiet og blev løsgænger.