Politik

Her er Klimarådets plan for, hvordan Danmark kan nå klimamål

Klimaloven blev vedtaget i december 2019. Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Planen for et mere klimavenligt Danmark lægger op til en grundlæggende omlægning af samfundet.

Hvis Danmark skal leve op til målet om 70 procents CO2-reduktion på klimaområdet i 2030, så kan danskere se frem til langt flere elbiler på vejene, højere benzinpriser og en total udfasning af kul til el og varme. Samtidig skal landbruget i langt højere grad bidrage til den samlede reduktion af C02-udledning.

Sådan lyder anbefalingerne fra Klimarådet, der mandag formiddag har fremlagt en større rapport med forslag, som Folketinget har forpligtet sig til at lytte til.

- Danmark vil kunne bane vejen for, at andre lande tilsvarende kan hæve deres ambitionsniveau, skriver rådet i rapporten.

I december indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en ny klimalov for Danmark, der har som målsætning at gøre Danmark klimaneutral senest i 2050.

Det er første gang, der bliver sat konkrete mål på klimaområdet ved lov. I første omgang er målet at reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Klimarådet, der er et uafhængigt ekspertorgan, som rådgiver staten, skal fungere som klimapolitisk vagthund og løbende vurdere, om regeringen lever op til målene.

For virksomheder opfordrer Klimarådet til en ensartet drivhusafgift på tværs af sektorer, som bygger på princippet om, at forureneren betaler. Denne afgift vil også komme til at omfatte landbruget, som, ifølge rapporten, i dag ikke betaler nok for drivhusudledninger.

Klimarådets anbefalede tiltag

  1. Drivhusafgift

    Fundamentet i Klimarådets anbefalinger er en generel afgift på det, som 70-procentsmålet handler om, nemlig udledning af drivhusgasser.

    For den enkelte borger vil denne afgift mærkes på en stigning i benzinpriser frem mod 2030, hvor priserne vil stige med fire kroner per liter.

    Virksomheder i brancher med stor international konkurrence bør gives et bundfradrag for at begrænse kulstoflækage.

    Afgifter og fradrag skal også gælde landbruget, når der er udviklet et nogenlunde retvisende regnskab for den enkeltes udledninger.

  2. Kuludfasning

    Der bør vedtages et stop for afbrænding af kul til el- og fjernvarmeproduktion snarest muligt og inden 2025, i lyset af behovet for hurtige reduktioner og den relativt lave pris på kuludfasning.

    Derfor anbefaler Klimarådet, at kul helt udfases fra de tilbageværende kulfyrede værker i Odense og Aalborg snarest muligt og inden 2025.

  3. Elbiler

    En essentiel del af reduktionen af transportens udledninger er at udskifte benzin- og dieselbiler med især elbiler. En række initiativer kan hjælpe denne proces i gang.

    Det bør hurtigst muligt annonceres, at der fra 2030 iværksættes initiativer, så der reelt ikke længere sælges personbiler, som helt eller delvist drives af benzin eller diesel, hvilket dermed inkluderer opladningshybrider.

    Der sikres en tilstrækkelig ladeinfrastruktur i både byer og på motorvejsnettet.

  4. Affald

    Skal udledningerne fra forbrænding af affald reduceres, kræver det fokus på sortering og genanvendelse af plastaffald, således at den samlede mængde, der brændes af, mindskes. Det kræver klare krav fra offentlig side.

  5. Grøn strøm

    Energiforbruget skal elektrificeres. Det kræver, at elproduktion baseret på vedvarende energi udbygges sideløbende.

    I denne udbygning spiller havvindmøller en nøglerolle, og det kræver aktiv deltagelse fra myndighedernes side.

  6. Grøn varme

    For at sætte udfasningen af fossile brændsler i gang og fremme brugen af blandt andet varmepumper på varmeområdet er det nødvendigt med en række initiativer.

    Eksempelvis skal reglerne fjernes, der binder visse varmekunder til naturgas hurtigst muligt.

  7. Lavbundsjorder

    Den nuværende udtagningsordning for kulstofrige lavbundsjorder skal spille en mere væsentlig rolle i fremtiden end i dag.

    Det kræver dog, at ordningen løbende forbedres, hvis den for alvor skal få effekt.

  8. Energieffektivisering

    En samfundsøkonomisk fornuftig og balanceret omstilling til vedvarende energi kræver, at der gennemføres energibesparelser. Herunder i industrien, hvor man vil genindføre en energisparrordning med fokus på C02-besparelser. 

  9. Biogas

    Biogas skal spille en prominent rolle frem mod 2030 for at sikre udfasningen af naturgas.

    Biogas får betydelig støtte i dag, og det er vigtigt, at denne støtte indrettes hensigtsmæssigt, så den samlede grønne omstilling ikke fordyres unødigt.

  10. Offentlige beslutninger

    Den offentlige sektor er den største aktør i Danmark og kan vise vejen på klimaområdet ved at gå foran.

    Samtidig er det langt fra altid sikret i dag, at klimahensyn tænkes tilstrækkeligt ind i de offentlige beslutningsprocesser.

  11. Forskning, udvikling og ændrede vaner

    For at realisere reduktionspotentialerne i udviklingssporet anbefaler Klimarådet, at der sættes fokus på en massiv og strategisk indsats inden for forskning og udvikling samt demonstration og markedsmodning af nye teknologier, der skal tage os det sidste pæne stykke til 2030-målet.

    Det gælder især inden for CO2-fangst og lagring af CO2.

Kilde: Klimarådet

Omkostningerne truer ikke dansk velstand

Klimarådet lægger ikke skjul på, at det kommer til at koste det danske samfund en del, hvis 70-procentsmålet skal opnås. Men samtidig understreger de, at hvis det gøres fornuftigt, så ”kommer det næppe til at slå bunden ud af dansk økonomi”.

Ifølge deres beregninger vil omkostninger samlet set ende på mellem 15 og 20 milliarder kroner i 2030, hvilket svarer til under én procent af Danmarks bruttonationalprodukt BNP.

Rådet tilføjer, at beregningerne er forbundet med "betydelig usikkerhed", men understreger, at det under alle omstændigheder ikke vil være et beløb, der truer den danske velstand.

Rådet foreslår en grøn afgiftsreform, der ikke forventes at ramme alle borgere og virksomheder ens. De understreger, at de fattigste borgere ikke vil blive ramt hårdt.

Det vil dog især kunne mærkes på ”almindelige” borgere ved en stigning på benzin og diesel frem til 2030. Sammenlignet med prisniveauet i dag, så kan man se frem til en stigning på over fire kroner per liter.

For at klimaloven ikke skal ramme socialt ulige, så nævnes det, at personer, som bliver ramt uretfærdigt af den kommende klimapolitik, kan blive kompenseret i form forhøjet grøn check.

Ændrede vaner og ny teknologi er vejen frem

Rapporten lægger op til, at der skal arbejdes i to forskellige spor for at opfylde klimamålene. I første omgang fokuserer de på en skærpet indsats mod de vaner og teknologier, som samfundet allerede kender til.

Her lægges der eksempelvis op til, at der skal køre en million elbiler på de danske veje og at næsten al gas til boliger og erhverv udskiftes med grøn gas, som er fuldstændig fossilfrit. Denne del svarer til 60 procent af reduktionen i 2030.

De resterende 10 procent vil man hente på den længere bane i form af forskning og udvikling af nye og mere ukendte teknologier, som med tiden vil ændre danskernes vaner og forbrug i en såkaldt ”gennemgribende klimavenlig retning”.

På den helt korte bane lægger Klimarådet op til, at en række tiltag igangsættes med det samme i form af en akutpakke. Her anbefales en række punkter, som de mener, der kræver en politisk handling nu og her. Her er der blandt andet tale om en reduktion af elvarmeafgiften og en afskaffelse af naturgastvang for private boligejere.

Sidst er der også tale om en politisk konkretisering af stoppet for salg af benzin- og dieselbiler i 2030.