Politik

Støttepartier vil sløjfe kriminelles gæld - regeringen er åben

Kriminelle skal kunne få slettet deres gæld, hvis de holder sig ude af kriminalitet, foreslår SF og Enhedslisten.

Kriminelle skal kunne komme ud af fængslet og blive en del af samfundet uden at have en stor gæld hængende over hovedet.

Det mener SF og Enhedslisten, der derfor foreslår, at dømte fremover skal have bedre mulighed for at få eftergivet deres gæld for straffesagsomkostninger, hvis de ikke begår ny kriminalitet.

- Den her gæld ser ud til at fastholde folk i fattigdom, og hvis vi kan give dem en gulerod til at stoppe deres kriminalitet, så undgår vi måske det næste offer. Vi bør motivere folk til at komme ud af kriminalitet og give dem en chance for at få deres liv tilbage, siger retsordfører Karina Lorentzen (SF).

Forslaget kommer, efter TV 2 har kunnet fortælle, at dømtes gæld til staten de seneste år er eksploderet. Tilsammen skylder de i alt staten godt 4,1 milliarder kroner for straffesagsomkostninger, som dækker over efterforskning og retssager.

Størstedelen af de dømte har ikke økonomi til at betale gælden, som for nogle af dem ligger på flere hundrede tusinde kroner.

De kan lave hurtige penge

SF og Enhedslisten har ikke lagt sig fast på, hvordan modellen skal skrues sammen. Men det kan for eksempel være en trappemodel, hvor gælden løbende afskrives over årene, hvis de pågældende ikke begår ny kriminalitet og gør en indsats for at komme i arbejde og uddannelse.

- Når man kommer ud med en stor gæld, og som kriminel sikkert er god til at lave hurtige penge, er man hurtigt tilbage i kriminalitet. Vi er nødt til at gøre en indsats for at sikre, at de kommer på ret køl igen, siger retsordfører Rosa Lund fra Enhedslisten.

Hvorfor skal kriminelle have eftergivet deres gæld, når de selv er skyld i deres situation?

- Fordi vi gerne vil forhindre, at de begår ny kriminalitet. De er blevet dømt for en kriminel handling og har afsonet deres straf, siger Rosa Lund.

Partier vil se på nye ordninger

Radikale Venstre er åben for at se på forslaget fra SF og Enhedslisten.

- Man betaler en pris, når man begår kriminalitet. Men hvis den pris øger risikoen for, at man begår kriminalitet igen, er systemet ikke særlig fornuftigt, siger Kristian Hegaard, retsordfører for Radikale Venstre.

Ifølge Den Sociale Retshjælp, Café Exit og lektor i sociologi, Annette Olesen, fra Aalborg Universitet, er gælden en hæmsko for, at dømte kommer ud og bliver et aktiv i samfundet, og gælden øger risikoen for, at de begår ny kriminalitet.

Vi vil gerne være med til at se på, hvad vi gør med de her grupper, men det skal ikke være gratis

Skatteminister Morten Bødskov

Dansk Folkeparti vil have undersøgt, om systemet kan skrues sammen på en anden måde.

- Der skal være en konsekvens ved, at man begår kriminalitet, men det skal afpasses, så de ikke begår ny kriminalitet. Vi kan ikke støtte en fuldstændig fjernelse af gælden, men vi kan godt være med på, at man belønner den gode adfærd ud fra en individuel vurdering, siger retsordfører Peter Skaarup (DF).

Peter Skaarup peger også på, der kan kigges på nye ordninger for afdrag eller ændringer af den nuværende rentesats på cirka 8 procent, som bliver lagt oven i straffesagsomkostningerne.

Minister er åben for gulerod

I 2014 anbefalede et udvalg nedsat af Justitsministeriet, at det skal være nemmere for kriminelle at få eftergivet gælden fra straffesager, fordi det ellers kan forhindre resocialisering og føre til ny kriminalitet.

På det tidspunkt var den daværende S-R-regering positiv, men der blev ikke foretaget nogen ændringer inden regeringsskiftet i 2015, og siden er der ikke sket noget på området.

I dag siger skatteminister Morten Bødskov (S), at regeringen er åben for at drøfte eftergivelse af dømtes gæld, når der til foråret skal forhandles om initiativer på gældsområdet.

- Vi kommer til at kigge på tiltag a la det her. Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke skal være gratis at stifte gæld. Derfor kan regeringen ikke støtte en total eftergivelse af gæld her. Men hvis man holder sig ude af kriminalitet, tager uddannelse, bliver i arbejde, så kan der for nogle gruppers vedkommende være en gulerod, man kan få, siger Morten Bødskov.

Størstedelen af de dømte har ingen betalingsevne, og en ekspertgruppe har anbefalet at eftergive dømtes gæld for at styrke resocialisering og forhindre ny kriminalitet. Hvorfor ikke bare sløjfe gælden?

- Fordi det ikke skal være konsekvensfrit at nægte at betale for at tage bussen, betale børnebidrag eller nægte at betale sine sagsomkostninger. Vi vil gerne være med til at se på, hvad vi gør med de her grupper, men det skal ikke være gratis.