Gæld eksploderer: Dømte skylder staten fire milliarder

Dømtes gæld til staten eksploderer og er næsten fordoblet på fem år.

Dømte skylder nu staten godt 4,1 milliarder kroner i straffesagsomkostninger, mens tallet i 2014 lå på lidt over 2,2 milliarder. Det viser nye tal fra Skatteministeriet, som TV 2 har fået indsigt i.

Den voksende gæld er problematisk, vurderer eksperter.

- Samfundet mangler de penge til at finansiere udgifter til alt lige fra hjemmehjælp til motorveje og skattelettelser, og det skader folks tillid til systemet og smitter af på deres holdning til sort arbejde og skattebetaling, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Straffesagsomkostninger er den regning for efterforskning og retssager, som dømte skal betale.

Kuldsejlet skattevæsen

At milliardgælden vokser skyldes først og fremmest, at mange dømte ikke har økonomi til at betale gælden, og at den samlede gæld derfor vokser, i takt med at flere bliver dømt for kriminalitet.

Men stigningen skal også ses i lyset af det kuldsejlede skattevæsen og sammenbruddet i inddrivelsen af gæld, vurderer Per Nikolaj Bukh og Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet.

- Det handler også om, at man ikke har inddrevet og ventet for længe. Jo længere tid, der går, jo sværere bliver det at hente de penge hjem, siger Bent Greve.

Derudover spiller det en rolle, at der siden 2017 er blevet tilført renter på cirka otte procent på straffesagsomkostninger.

Ifølge Bent Greve kan den voksende gæld have en negativ afsmittende effekt.

- Konsekvensen er jo, at hvis man ikke arbejder hurtigt nok på at få de penge hjem, vil folk i nye sager måske lade være med at betale, fordi de tror, at der ikke rigtig sker noget ved det, siger Bent Greve.

Gældsspiral er hæmsko

Det er i alt 79.746 dømte personer, der skylder penge for straffesagsomkostninger, og over halvdelen af dem har ingen betalingsevne, oplyser Skatteministeriet.

Størstedelen af dem skylder under 50.000 kroner, mens en del skylder flere hundrede tusinde kroner. En mindre gruppe skylder mere end en halv eller hel million. Det fremgår af et nyt folketingssvar fra Justitsministeriet.

For de dømte er gælden en barriere for at bryde med kriminaliteten og blive en del af samfundet efter endt afsoning. Det forklarer Annette Olesen, der er lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, og som har forsket i indsattes gæld.

- Der er rigtig mange, der er blevet clean i fængslet og gerne vil ud at leve kriminalitetfrit, men så får de de her regninger, og så tipper læsset, fordi de ved, at de ikke kan betale, siger Annette Olesen.

Gælden øger risikoen for, at de falder tilbage og begår ny kriminalitet, hvilket betyder flere ofre og flere omkostninger til fængselspladser, påpeger Annette Olesen.

- Vi fastholder dem i en gældsspiral, som betyder, at de ikke kommer ud og er aktive samfundsborgere, der betaler skat og bidrager til samfundet, som de faktisk gerne vil, siger Annette Olesen.

Hvis en dømt kommer på kontanthjælp efter afsoning, skal den pågældende som udgangspunkt ikke afdrage på gælden. Men lige så snart personen får et arbejde, skal han eller hun begynde at afdrage.

- Det er demotiverende i forhold til at komme i beskæftigelse eller tage en uddannelse. De siger, hvorfor skulle de gøre det, når de kun får udbetalt det, der svarer til kontanthjælp. De mister fuldstændig engagementet, siger Annette Olesen.

Sløjf gælden

Foreningerne Den Sociale Retshjælp og Café Exit, der begge rådgiver dømte om deres gæld, mener, at dømte skal have bedre mulighed for at få eftergivet gælden, hvis de ikke begår ny kriminalitet.

- Dømte føler, at de sidder i et gældsfængsel. Spørgsmålet er, om vi vil have dem hårdt straffet, eller om vi vil have dem tilbage i vores samfund og være et aktiv, siger Thomas Christiansen, der er leder af Gældsrådgivningen i Den Sociale Retshjælp.

Foreningerne kan dog godt forstå argumentet om, at dømte bør betale deres gæld.

- Automatreaktionen er, at selvfølgelig skal de betale. Det er jo dem selv, der har forvoldt de her ting og skylder penge. Men det giver slet ikke mening. Det rammer de mennesker, der rent faktisk har en plan for deres fremtidige liv, og ikke dem, der er fløjtende ligeglade med samfundet, siger Hans Andersen, informationsmedarbejder ved Café Exit.

Minister: Meget problematisk

Skatteminister Morten Bødskov (S) mener, at dømtes voksende gæld er "meget problematisk".

- Vi ser jo desværre det samme mønster for hele gældsområdet, nemlig at gælden vokser. Gældsområdet har jo været ramt af et totalt nedbrud, og derfor er der gang i en genopbygning af systemet nu. Men der er alt for mange, der skyldes fællesskabet penge, og de penge skal betales, siger Morten Bødskov.

Ministeren oplyser, at der i løbet af foråret vil komme forhandlinger på gældsområdet, og at regeringen er åben for at drøfte initiativer i forhold til dømtes gæld.