Politik

Politisk enighed om ændring af voldtægtslov - men et ord deler vandene

Det store spørgsmål blandt partierne er, om ordet "samtykke" eller "frivillig" skal indgå i den nye lovgivning.

Den danske lovgivning om voldtægt skal ændres. Det er der bred enighed om på tværs af folketingssalen.

Det er Straffelovrådet, der lægger op til ændringer i den nuværende lovgivning, efter de onsdag præsenterede en række anbefalinger til Justitsminister Nick Hækkerup.

Rådet har gennemgået over 650 voldtægtsdomme og vurderer på baggrund deraf, at loven i dag ikke afspejler, at sex altid skal være frivilligt for de involverede parter.

Derfor foreslår et flertal i Straffelovrådet, at ordet 'frivillighed' skrives ind i straffelovens paragraf om voldtægt. Et enkelt medlem foreslår, at der i stedet skrives ordet 'samtykke' ind.

Straffelovrådets anbefalinger

Sådan ser loven ud i dag

For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der

1)tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller

2)skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Flertallet af straffelovrådets forslag til ny formulering

For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke deltager frivilligt.

Stk. 2. For at en deltagelse skal anses som frivillig, skal valget om at deltage være kommet til udtryk gennem ord eller handling eller fremgå af den konkrete situation og sammenhæng. Der foreligger ikke frivillighed, hvis gerningsmanden har tiltvunget sig samleje ved vold eller trussel om vold. Der foreligger heller ikke frivillighed, hvis gerningsmanden har skaffet sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Et medlems alternative forslag

For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der gennemfører et samleje med en person, der ikke har samtykket heri. Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation. Er forholdet begået ved vold, trussel om vold, psykisk vold, anden ulovlig tvang, jf. § 260 eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, anses dette som en særligt skærpende omstændighed.

Hos Venstre er Britt Bager, der er medlem af retsudvalget, umiddelbart positiv overfor forslaget om at skrive frivillighed ind i paragraffen.

- Nu skal vi lige have tid til at læse betænkningen igennem, men umiddelbart virker de tanker, eksperterne har gjort sig, kloge og velovervejede. Jeg synes, det er klogt at skrive frivillighed mere tydeligt ind, så det er vi i udgangspunktet positive over for, siger Britt Bager.

Liberal Alliances formand og retsordfører Alex Vanopslagh bakker overordnet op om anbefalingerne, men ser også et problem.

- Den grundlæggende tanke om at styrke kvinders retssikkerhed er god. Kunsten bliver også at styrke mandens retssikkerhed. Men der er en retssikkerhedsmæssig bekymring idet, der er større risiko for, at uskyldige bliver dømt, fordi der lægges op til skønsmæssige vurderinger fra sag til sag, udtaler Alex Vanopslagh.

Rød blok vil have samtykke-definition

Enhedslisten har i flere år arbejdet på at få emnet på dagsordenen. Retsordfører Rosa Lund er også glad for, at voldtægtslovgivning bliver diskuteret. Her foretrækker man dog, at ordet 'samtykke' bliver brugt.

- Jeg er noget bekymret for Straffelovrådets brug af ordet frivillighed. Vi vil gerne have, at ordet samtykke bliver skrevet ind. Det er afgørende, at vi får en lovgivning, hvor man skal have aktivt samtykke. Ved aktivt samtykke skal begge parter sige ja til hinanden, men med frivillighed skal der ikke gøres aktivt, siger hun.

Hos de Radikale er retsordfører Kristian Hegaard tilfreds med lovændringen. Men han er også utilfreds med definitionen.

- Vi skal genoprette tilliden blandt de kvindelige voldtægtsofre. Det skal ske med en samtykkebaseret lovgivning. Samtykke handler ikke om, at begge parter skal skrive under på et papir. Men at der skal være respekt og samtykke i form at ens handlinger, fortæller Kristian Hegaard.

Alternativet hilser ligeledes forslaget velkommen, men peger også i retning af en samtykkebaseret lov, som retsordfører Sikandar Siddique mener burde være kommet langt tidligere.

Justitsminister Nick Hækkerup, der skal forhandle lovforslaget på plads, mener i udgangspunkt ikke, at selve ordlyden er afgørende.

- Det afgørende for mig er ikke, om det hedder frivillighed eller samtykke, men hvad vi kriminaliserer, siger justitsministeren.

Venstre har tidligere været tøvende

De spæde skridt til en samtykkelov blev taget under den tidligere regering. I marts 2019 var det daværende justitsminister Søren Pape Poulsen, der lagde op til ny lovgivning på området.

- Mit parti er klar til at indføre en ny voldtægtsbestemmelse, der bygger på samtykke, og jeg håber, at samtlige partier i Folketinget vil være med, udtalte han dengang.

Venstres Britt Bager manglede konkrete detaljer, før hendes parti var klar til at stemme for en lov på daværende tidspunkt.

- Vi afventer konkrete modeller fra justitsministeren, og så snart, vi har dem, tager vi stilling til, hvilke lovændringer der skal til, sagde Britt Bager. Mens hun også slog fast, at sex "selvfølgelig altid skal være frivilligt”.

Justitsministeren Nick Hækkerup forventer på den baggrund at fremsætte et lovforslag i april, så en ny lov kan falde på plads, før Folketinget går på sommerferie.