- Jeg var til vælgermøde med Joe Biden, og jeg forstår godt, hvorfor han er presset
KOMMENTAR: Biden lukrerer på fortidens meritter, men har svært ved at italesætte en vision for fremtidens USA, der fanger vælgerne.
Mandag var jeg til et infrastrukturtopmøde i Las Vegas, hvor en række fremtrædende demokratiske præsidentkandidater deltog. Selvom infrastruktur ikke er det mest sexede emne, var seancen dog ganske interessant. Ikke mindst fordi eftermiddagen var med til at understrege, hvorfor der er så stor tvivl om, hvorvidt den tidligere vicepræsident Joe Biden kan stå distancen.
En tilbagevendende diskussion hos Demokraterne er, om Biden med sine 77 år er for gammel til at indtage verdens mest magtfulde embede. Som jeg allerede skrev for ti måneder siden, så er Joe Biden forhåndsfavoritten, der bliver behandlet som et levn fra fortiden. Nu er vi dog nået til et sted, hvor Biden har fået skuffende resultater i Iowa og New Hampshire, og ikke længere bliver anset for at være favoritten.
Udviklingen skyldes ikke mindst to ting: Biden har umådelig svært ved at begejstre vælgerne, og at tiden nager på den tidligere vicepræsident. Eller for at sige det lige ud: Man kan simpelthen se og høre, at Joe Biden er blevet en gammel mand.
Biden kan ikke følge med
Ved valgarrangementet i Las Vegas kunne jeg se dette fra det øjeblik, hvor Biden trådte ind på scenen. Folk i salen rejste sig og klappede for den tidligere vicepræsident, hvilket fik en af ordstyrerne til at sige til Biden: ”De kan godt lide dig”. Det forstod Biden dog ikke, så han begyndte lettere forvirret at spørge:
- Valg? Hvad for et valg?
Det var ikke sidste gang den eftermiddag, at jeg sad tilbage med en følelse af, at Biden havde svært ved at følge med og var enormt usammenhængende, når han fik taletid.
Ret skal være ret. For få minutter efter sin forvirrede kommentarer viste Biden den stærke side, der har givet ham det folkelige øgenavn 'Uncle Joe'. Efter, at Biden havde præsenteret sin infrastrukturplan, indskød ordstyreren, at der nok var en republikaner ved navn Donald Trump, der ville være uenig. Dertil svarede Biden:
- Donald Trump er ikke republikaner, og I ved det. Det her er ikke jeres fædres republikanske parti længere.
Responsen fra tilskuerpladserne kom med det samme efter det, der utvivlsomt var Bidens stærkeste øjeblik den eftermiddag.
Man kan mene, at Bidens idé om, at man kan gå tilbage til "normaliteten", og at Republikanerne skulle vende tilbage til tiden før Trump, er naiv. Det gør jeg personligt, da jeg vurderer, at polariseringen i amerikansk politik er meget større, end at den kan reduceres til, hvem der sidder i Det Hvide Hus. Men ikke desto mindre er det en verden, som mange amerikanere ønsker sig tilbage til.
Mod afslutningen af sin tale viste Biden til gengæld igen, hvorfor der er så stor tvivl om hans kandidatur, da han forvekslede delstaten Nevada - hvor infrastrukturmødet fandt sted - med Californien. Det var Donald Trumps valgkampagne selvfølgelig ikke sen til at godte sig over.
Husk: Folk følger ikke med
Efter at have læst ovenstående skal du huske på, at det er de færreste mennesker, der følger så detaljeret med i amerikansk politik, at de kommer til at høre om de episoder, jeg lige har remset op.
Ligeledes skal man passe på med at bruge anekdoter fra samtaler med taxachauffører og folk på gaden som værende repræsentative for en generel tendens.
Men jeg vil alligevel gerne dele lidt ud af mine observationer fra Las Vegas, fordi de i min bog ganske godt illustrerer en række forhold, som er værd at huske i de kommende uger og måneder.
For det første er det værd at holde øje med Tom Steyer ved de kommende valg i Nevada og South Carolina. Ikke fordi Steyer har en chance for at vinde primærvalgene, men fordi han kan overraske i de to stater. De færreste danskere – eller amerikanere for den sags skyld – har hørt om rigmanden, men Steyer har ligesom den tidligere New York-borgmester Michael Bloomberg brugt flere hundrede millioner dollar på at føre valgkamp, og han har tæppebombet Nevada med valgreklamer, og det kan godt give pote.
For det andet skal man holde sig for øje, hvor ukendte mange af de kandidater, som bliver udråbt til at være seriøse bejlere til at vinde Demokraternes nominering, er i den bredde befolkning. Både Amy Klobuchar og Pete Buttigieg havde godt fat i tilskuerne til infrastrukturtopmødet, hvor særligt kontrasten til Biden stod lysende klart for de fremmødte.
Men jeg har endnu til at gode at møde en amerikaner i Las Vegas uden for dette lukkede forum, som ved, hvem Pete Buttigieg og Amy Klobuchar er. Vel og mærke ikke som i ”hvad står kandidaterne for”, men som i ”dem har jeg aldrig hørt om”. Det betyder selvfølgelig ikke, at hverken Buttigieg eller Klobuchar kan få (overraskende) gode resultater i Nevada, men det illustrerer, at det unægtelig kræver mere benarbejde og penge, end det gør for etablerede og godt organiserede kandidater som Bernie Sanders.
Biden lever højt på fortiden
Lad os slutte med manden, der var udgangspunkt for denne artikel, nemlig Joe Biden.
Igen må jeg pointere, at vi taler om et meget lille udpluk af den amerikanske befolkning, som jeg har talt med i Las Vegas. Men én ting, der går igen, er selv samme dilemma, som jeg beskrev indledningsvis. Som en taxachauffør sagde til mig, så kan han vældig godt lide Biden, men han synes, at den tidligere vicepræsident er blevet for gammel og ikke er det bedste bud på at slå præsident Trump.
Når jeg spørger ind til, hvorfor Biden er populær, er der også én ting der går igen: ”Han var jo Barack Obamas vicepræsident”.
Med andre ord: Bidens største hædersmærke baserer sig på fortidens meritter snarere end fremtidens visioner.
Det er blandt andet derfor, at Joe Biden mere og bliver behandlet som et levn fra fortiden.
Også i Nevada.