Social kontrol kræver politisk handling: Fløjlshandskerne skal af, siger minister
I Venstre mener de ikke, at regeringen griber problemerne rigtigt an.
Der kommer nye initiativer på bordet, som skal bekæmpe negativ social kontrol.
Det lover udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), efter Station 2 torsdag viste dokumentaren 'Min livsfarlige familie', der sætter fokus på emnet.
- Det halter med at se problemerne, før de løber helt af sporet. Der tror jeg godt, vi kan gøre bedre, siger han til TV 2.
Det er primært unge med ikke-vestlig minoritetsbaggrund, der oplever social kontrol. Kontrollen kan komme til udtryk gennem alt fra krav om en bestemt påklædning og overvågning til trusler, isolation samt psykisk og fysisk vold.
Fløjlshandskerne skal af
Ifølge udlændinge- og integrationsministeren skal der sættes ind over for problemerne tidligere.
Det skal blandt andet ske ved at give offentligt ansatte støtte til at fange problemerne i opløbet - eksempelvis ved at holde øje med, om børnene får lov til at deltage i fritidsaktiviteter eller svømning i skolen.
- Vi skal måske også smide fløjlshandskerne nogle steder, hvor vi tidligere har haft berøringsangst, fordi vi har tænkt, at det nok er noget, der hører til deres kultur, siger Mattias Tesfaye.
Og så vil regeringen forsøge sig med tiltag, der skal få flere kvinder med ikke-vestlig baggrund på arbejdsmarkedet.
Blandt andet kigger regeringen på muligheden for, at man - i stedet for at udbetale ydelser på forhånd - kan give betaling for de timer, hvor personerne møder op til eksempelvis et integrationsprogram.
Der er dog endnu ikke fastlagt nogle konkrete initiativer, lyder det.
Disciplin tilbage i skolegården
I Liberal Alliance støtter de regeringens forslag om at yde støtte til de offentligt ansatte, der skal være med til at fange problemerne på et tidligt stadie.
- Disciplin er et omstridt ord, men vi kommer ikke udenom, at der skal være mere disciplin på skolerne. Allerede der, når den sociale kontrol begynder, skal man kunne gå op imod den, siger Henrik Dahl, udlændingeordfører i partiet.
Men tiltaget kan ikke stå alene, lyder det. Blandt andet foreslår han, at det kan være givtigt at kigge på strafferammen for forbrydelserne.
- Jeg tror ikke, at straffe virker på forbrydelser, der er begået i affekt. Men som vi så i udsendelsen, er det velovervejet. Og her har straffe en stor betydning.
Venstre til angreb på regeringen
Det er dog ikke alle, der er lige tilfredse med regeringens tilgang til problemerne.
Selvom Venstre også mener, at der ligger en stor opgave i at få flere med ikke-vestlig baggrund på arbejdsmarkedet, mener de ikke, at regeringen har den rigtige tilgang til at løse udfordringerne med social kontrol.
- De kunne starte med at rulle lempelserne på udlændingeområdet tilbage. De har hævet ydelsen til dem, der sidder derhjemme og laver parallelsamfund, siger Morten Dahlin, der er ungeindsatsordfører i Venstre.
I har siddet ved magten tidligere, hvor der blev strammet på udlændingeområdet, hvor vi også har haft denne her problemstilling. Det har jo heller ikke hjulpet?
- Da vi var i regeringen, forsøgte vi at løse nogle af udfordringerne med nogle af de stramninger. Nåede vi hundrede procent i mål? Nej, det gjorde vi ikke, men vi nåede et godt stykke af vejen, siger ungeindsatsordføreren.
Ifølge Venstre er en del af løsningen at stille krav til, at personer skal kunne tale dansk, før de kan få fuld kontanthjælp.
Direktør: - Et langt, sejt træk
Ved RED Center for æresrelaterede konflikter nikker de genkendende til, at det rigtigt nok kan være en del af løsningen at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet.
Men det kræver ”en bred palette af tiltag”, hvis vi skal komme problemerne til livs, siger Anita Johnson, der er direktør i RED.
Blandt andet efterlyser hun en ny national handlingsplan, hvor forebyggende indsatser og indgreb skal beskrives. Og så bør politikerne væbne sig med tålmodighed.
- Jeg tror, vi skal acceptere, at det er et langt, sejt træk, siger direktøren.