Politik

Ministers opsang til unge får kritik: - Hun går helt galt i byen

Det er ikke de studerende, der er 'snobbede', og ministeren retter sin ærgrelse det forkerte sted hen, lyder kritikken.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bliver nu mødt af kritik efter hendes udtalelser om unges valg af uddannelse.

Til Berlingske siger ministeren, at hun "oplever en grad af uddannelsessnobberi", når landets dygtigste studenter samler sig på nogle få uddannelser, og i et interview med Ritzau ærgrer hun sig over, at de unge tilsyneladende er bange at lade deres gode karaktersnit "gå til spilde".

Men den betragtning er helt forkert, lyder det fra Enhedslistens Eva Flyvholm, der i stedet peger på, at udsigten til et hårdt og lavtlønnet arbejdsliv afholder unge fra at søge ind på eksempelvis velfærdsuddannelserne.

- Jeg synes, ministeren går galt i byen her. Det er jo ikke de studerendes ansvar. Hele problemet er, at det politisk er et problem, at en læge tjener mere end en sygeplejerske, og en psykolog tjener mere end en lærer, siger Eva Flyvholm til TV 2.

Hun påpeger desuden, at nogle uddannelser har færre ressourcer end andre, og derfor kan være mindre attraktive for ambitiøse studerende. Eksempelvis er pædagoguddannelsen stadig den uddannelse med færrest undervisningstimer, tilføjer hun.

Ekspert: Unge søger ud fra faglig interesse

Tilsvarende mener professor i filosofi og pædagogik Lars-Henrik Schmidt, at ministerens "har vendt tingene lidt på hovedet". Han vurderer, at det først og fremmest er den faglige interesse, der driver unge, når de søger uddannelse.

- Det er jo ikke fordi, de unge søger de uddannelser, fordi de har de højeste adgangssnit. Det er fordi, de søger uddannelser, der er meget eftertragtede, siger Lars-Henrik Schmidt.

Karaktergennemsnittet for en uddannelse afhænger af, hvor mange der søger ind på uddannelsen året forinden.

I 2019 søgte knap 89.000 unge ind på en videregående uddannelse. Af dem havde 17.000 af studenterne fra sidste år et karaktergennemsnit på 9,1 eller derover. Godt 5000 af dem søgte ind på enten medicin, jura, statskundskab eller psykologi.

Hvorfor 'kun' sygeplejerske?

Når gymnasieeleverne med de høje karaktergennemsnit for eksempel hellere vil være læge end sygeplejerske kan det det hænge sammen med, den retorik, der er i samfundet, mener Kamilla Futtrup, formand for Sygeplejestuderende Landssammenslutning.

Hun kalder det "ærgerligt’, når man taler om "at skulle noget mere" eller, at man kan "spilde sit snit".

- Det handler om, at vi som samfund har utrolig stort fokus på karakterer, og hvad der er det rigtige. Særligt hvilket snit var det højeste i år. I stedet for kunne man se på, hvilke værdier man, som eksempelvis sygeplejerske, har for samfundet, siger Kamilla Futtrup.

Ifølge hende er det i høj grad et spørgsmål om den rette vejledning i både gymnasierne, men også i grundskolen.

TV 2 har forholdt Ane Halsboe-Jørgensen kritikken af hendes udtalelse, og hun påpeger i den forbindelse, at det ikke er den enkelte elevs uddannelsesvalg, der er udtryk for 'snobberi'.

- Jeg tror, der er en grad af uddannelsessnobberi i vores land i forhold til, at man som ung bliver mødt med den forventning, at hvis du har et højt snit, så skal du også søge ind på en af de uddannelser, hvor det snit bliver krævet for at komme ind, siger Ane Halsboe-Jørgensen.