Politik

Vanvidsbilist fik 15 klip på tre år - nu kræver retsordførere hårdere linje

Vanvidskørsel dækker blandt andet over spirituskørsel med en promille på over 2,00 og kørsel med en fartoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel med over 100 kilometer i timen. Linda Kastrup / Scanpix Denmark

Torsdag præsenterede regeringen et udspil med ni tiltag, der skal sætte en stopper for vanvidsbilister. Men linjen er ikke hård nok, mener ordførere.

Tre klip i kørekortet i løbet af tre år, så mister du det.

Sådan har det heddet, siden klippekortordningen i 2005 trådte i kraft.

Klippet gives oven i en bøde, hvis man udsætter andre for fare. For eksempel ved at køre over 30 procent stærkere, end fartgrænsen tillader, ved at køre over for rødt, eller hvis børn under 15 år ikke er spændt fast i bilen.

Men skal kørekortet ryge, når klip nummer tre falder, skal sagen for retten. Og hvis ejeren af kørekortet laver endnu en forseelse, før sagen når for en domstol, skal den tælles med i en samlet anklage.

Den regel har betydet, at en af landets vanvidbilister, som TV 2 har talt med, i løbet af tre år har kunnet erhverve sig 15 klip, mens han ventede på at få sin sag for retten.

Politiforlig udsat

Justitsminister Nick Hækkerup (S) erkender, at der er et problem med ventetiden ved domstolene, men fastholder, at en del af løsningen skal findes ved muligheden for at konfiskere bil og kørekort på stedet. Det er ét af i alt ni tiltag i et udspil, som regeringen præsenterede torsdag.

- Hvis vi får det, som vi vil, med de nye regler, vil det være sådan, at i det øjeblik en vanvidsbilist bliver stoppet, så får de taget deres kørekort, og de får taget bilen. Hvis sagen så tager tid, vil bilen være beslaglagt, indtil den bliver solgt, siger han.

Den lange sagsbehandlingstid, som i det nævnte tilfælde er årsag til ophobningen af forseelser, fylder i forhandlingerne om et nyt politiforlig, som partierne netop nu forhandler om.

Det nuværende forlig på området stod oprindeligt til at udløbe ved udgangen af 2019, og et nyt forlig var derfor forventet i efteråret. Det blev dog imidlertid udsat, fordi udfordringerne var for store.

SF: Man bør trække en streg i sandet

Som reglerne i dag foreskriver, skal alle anklager samles til én sag, før den kan komme for retten. Men historien om vanvidsbilisten, der på tre år har erhvervet sig 15 klip i kørekortet, får nu SF's retsordfører, Karina Lorentzen, til at foreslå, at man ser nærmere på muligheden for at lave undtagelser.

- Der er ingen tvivl om, at der er en gruppe i det her segment, som er fuldstændig ligeglade med, om de kører med eller uden kørekort, og der skal nogle andre skridt til, siger hun.

Derfor vil hun gå til ministeren for at få kortlagt fordele og ulemper ved, at man i nogle tilfælde kan "trække en streg i sandet og sige, at nu pådømmer vi altså de første forhold".

- I helt særlige tilfælde, hvor der bare bliver ved med at poppe forhold op, som forlænger straffesagen, giver det måske mening af have en anden vej.

'Alle er pressede'

Hos Det Konservative Folkeparti bakker de op om SF's forslag om en undersøgelse af muligheden for at kunne "trække en streg i sandet" og dermed få afviklet en retssag uafhængigt af, om der er kommet flere anklager til undervejs.

Retsordfører Naser Khader siger, at det gør ondt på retsfølelsen at høre, hvordan vanvidsbilisten, som TV 2 har talt med, har kunne fortsætte sin kørsel, indtil han nåede 15 klip i kørekortet. For at undgå det går også de til politiforhandlingerne med krav om flere ressourcer.

I omtrent 14 ud af de seneste 19 år har dit parti haft justitsministerposten. Hvorfor diskuterer vi stadig lange sagsbehandlingstider i retssystemet?

- Jamen det gør vi, fordi de er pressede. De får flere og flere opgaver. Der har været meget fokus på at bekæmpe bandekriminelle, der har været terror og grænsekontrol. Alle er pressede, og derfor er der en forståelse af, at nu skal der altså sættes mange flere ressourcer af til det her område.

Politikere bør ikke stå for prioriteringen

Kristian Hegaard, retsordfører for Radikale Venstre, kalder det "mærkeligt", at det - som systemet er skruet sammen i dag - kan betale sig at begå ekstra forbrydelser, fordi det fører til en udsættelse af sagen.

Den lange sagsbehandlingstid ser retsordføreren som en konsekvens af, at politikere har haft for meget at skulle have sagt i forhold til, hvordan retssager skulle prioriteres.

Nævnes kan blandt andet Justitsministeriets beslutning om, at antallet af sager om personfarlig kriminalitet – som eksempelvis sager om vold, våben og voldtægt – skal nedbringes over hele landet.

DF vil have straksdomme

Udsættelsen af retssager, fordi der rettes flere anklager, er skruen uden ende, mener retsordfører i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup. Og det er et problem, som regeringens udspil ikke løser.

Regeringens forslag går blandt andet på, at særligt grove overtrædelser i førstegangstilfælde skal give 20 dages ubetinget fængsel.

Ifølge udspillet skal sagen stadig for retten, før vedkommende kan dømmes til fængselstraf, men det burde ikke være nødvendigt, mener Peter Skaarup.

- I samme øjeblik som man bliver taget af færdselsbetjenten, så skal dommen falde prompte. Og så skal det være en straf, man kan føle, ikke 20 dages fængsel som regeringen foreslår - måske nogle måneder eller et år, så man virkelig mærker en konsekvens af det, man har gjort. Og hvis det så er udlændinge, så er det ud af vagten. Så er det udvisning. Vi vil ikke have nogen, der laver den form for vanvidskørsel til fare for andre mennesker i Danmark, siger han.

Vanvidskørsel dækker ifølge regeringen over en række forseelser herunder kørsel, som resulterer i uagtsomt manddrab, spirituskørsel med en promille på over 2,00 samt kørsel med en fartoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel med over 100 kilometer i timen.

Du kan få overblikket over regeringens udspil her.