Virkeligheden har meldt sig for Johnson - Brexits første uge blev syv sure dage

16x9
Den japanske regering har meddelt London, at briterne nok kan få en aftale med Japan. Den bliver bare ikke nær så god som den, de har haft indtil nu, mens de har været med i EU, siger Svenning Dalgaard. Foto: Will Oliver / Ritzau Scanpix

Premierminister Boris Johnsons romance med Donald Trump endte med et møgfald i telefonen fra Det Hvide Hus.

For en ny premierminister, der netop har nået sit livs drøm, har det været en blandet start. Den første uge, der er gået siden Brexit, har været præget af store ord og store skuffelser. Velkommen til virkeligheden.

De store ord blev undermineret af dårlige tal og venner, der slet ikke var venner. Storbritanniens Boris Johnson, der ser sig selv som den nye Winston Churchill, er efter den første uge nu bare Boris igen.

Big Ben og Union Jack, det britiske flag, dominerede lysshowet på premierministerens bolig i Downing Street sidste fredag aften, da briterne forlod et halvt århundrede i EU. Og hans egne ord levede op til lysshowet.

- Dette er nuet, hvor morgenlyset bryder frem, og tæppet går op til en ny akt.

Så smukt lød det fra Boris Johnson. Han tegnede en fremtid uden for EU's snærende bånd på vej ind i en ny æra med frit spil på verdensmarkedet for det britiske geni.

Men så meldte virkeligheden sig. Amerikansk presse afslørede torsdag, at præsident Donald Trump langt fra lever op til Johnsons forventninger.

Nok har han lovprist briterne for at bryde ud af Brexit. Men de skal følge kommandotonen fra Det Hvide Hus.

Det fik Boris Johnson at vide i en yderst skarp telefonsamtale, efter at Johnsons regering besluttede at tillade den kinesiske tech-gigant Huawei at bygge centrale dele af briternes digitale fremtid med 5G teknologi.

Hvor Danmark har bøjet sig for USA, smidt Huawei på porten og åbnet døren for svenske Ericsson, står Boris Johnson fast på Huawei.

Møgfald fra Trump

Det fik ifølge Financial Times og det amerikanske politiske blad, The Hill, præsident Trump til at give Boris Johnson århundredets møgfald i telefonen.

Embedsmænd i Washington sagde, at præsidenten tydeligt var ”rasende”.

Forsiden af Financial Times fredag 7. februar.
Forsiden af Financial Times fredag 7. februar. Foto: TV 2

Britiske kilder har gjort klart, at samtalen var mere end voldsom og meget langvarig. Amerikanske kilder siger, at vreden kommer til at koste dyrt for briterne og kan gå ud over det "tætte spionagesamarbejde", der går under navnet De Fem Øjne. Det giver Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand livsvigtige informationer, som ellers kun Israel indvies i. Nu kan det være slut for briterne, advarer eksperten Thomas Wright i den amerikanske tænketank Brookings Institution.

Boris Johnson forsøgte sig med en påstand om, at amerikanerne ikke kan pege på nogen, der kan konkurrere med Huawei. Men USA kan pege på, at Washington har fået Danmark til at flytte fra Huawei til Ericsson. Og amerikanerne frygter nu, at Tyskland og Frankrig vil lægge sig i slipstrømmen af Boris Johnson, så USA taber hele spillet til det kinesiske firma, som mistænkes for at være styret af præsident Xi Jinping i Beijing.

Kort sagt: Det var den værst tænkelige start på Brexit for Boris Johnson. Han har igen og igen ladet forstå, at briterne vil få en strålende aftale om frihandel med USA, så snart de lukker døren til europæerne. Og han har løfter fra Donald Trump og flere amerikanske ministre om, at aftalen vil ligge klar på kort tid. Det historiske særlige forhold mellem USA og Storbritannien skulle fejre nye sejre.

PÅ USA's vilkår

Men alle kan nu se, at det bliver en aftale på amerikanske vilkår. USA accepterer ikke EU's krav til fødevaresikkerhed. Kyllinger slagtet på uhygiejniske amerikanske slagterier skal vaskes med klorvand, så de er parate til supermarkedet. Og brødet hos bageren skal komme fra genmodificeret korn på marken.

Det ser kedeligt ud for de britiske landmænd, som skal leve op til EU's standarder, hvis de skal fortsætte med at sælge deres varer i Europa.

”Down Under”

Nu har Boris Johnson så sendt sin udenrigsminister, Dominic Raab, til Australien for at få en frihandelsaftale hernede. Raab omtaler vennerne Down Under som ”naturlige partnere” og siger, det kun kan blive en ”win-win” situation. Det vil vise sig.

Både Australien og New Zealand håber at genvinde dele af det britiske fødevaremarked, som de mistede i 1973, da Storbritannien sammen med Danmark kom ind i EU. Men begge lande er dybt afhængige af såvel Kina som USA. Så briterne kommer ind langt nede på listen, for det britiske marked er kun en sjettedel af EU-markedet.

Og nu vi er i Fjernøsten: Den japanske regering har meddelt London, at briterne nok kan få en aftale med Japan. Den bliver bare ikke nær så god som den, de har haft indtil nu, mens de har været med i EU.

Slut med bureaukrati?

I London forsøger Johnsons regeringer at holde modet oppe. Men det hjalp ikke på forholdet til det britiske erhvervsliv, da finansminister Sajid Javid meddelte cheferne i industrien, at det var slut med at følge EU's standarder for industriprodukter. Cheferne så straks for sig, at de ville få problemer med at eksportere til EU, som i dag aftager cirka halvdelen af briternes eksport. Men Javid pegede i stedet på en gylden fremtid på verdensmarkedet, som hans tilhørere havde svært ved at tro på. Så stemningen er trykket.

Ministeren for international handel, Liz Truss, forsøgte i denne uge til gengæld at forsikre erhvervslivet om, at de slipper for ”besværligt” bureaukrati uden for EU. Et argument var, at alle toldsatser vil være enkle: De allerlaveste satser skal fjernes, og resten skal kunne deles med 2,5. Så nu øver de sig på regnemaskinerne ude i eksportvirksomhederne. Det var nemlig ikke en vittighed fra ministerens side, så det er ikke alle, der kan se det sjove i fremtiden.

Michel Barnier ved bordet

Når briterne kommer over kanalen, ser de stadig EU's Brexit-forhandler Michel Barnier på den anden side af forhandlingsbordet, hvor hele fremtiden uden for EU skal forhandles. Og hvor det britiske regeringsudspil fyldte nogle få sider, lå der i Bruxelles som altid et vægtigt og detaljeret dokument.

EU har groft sagt tre hovedsætninger:

  1. Der er ingen aftale om noget som helst, før vi er enige om alt.
  2. EU forlanger groft samme standard for både industri, fødevarer og for eksempel medicinalvarer på begge sider af kanalen. Så ikke noget med at spille amerikanere eller være et ”Singapore i Nordsøen”, som nogen i London flirter med.
  3. Og så skal Danmark og de andre EU-fiskerinationer stadig kunne fiske i britiske farvande. Danske fiskere lander dobbelt så mange fisk i britiske havne, som vi køber fra dem. Og det skulle gerne fortsætte. Det har Boris Johnson ellers lovet de britiske fiskere, at de slap for. Men her taler vi om et ultimatum fra Bruxelles.

Kort sagt: EU's forhandlere er lige så barske som Donald Trump. De siger det bare mere pænt. Så her, hvor den første uge uden for EU rinder ud, er Storbritannien stadig mere afhængig af EU end af nogen som helst andre. Og det var ikke lige det, der var meningen med det hele.