Efter Iowa: Kan Biden lave 'en Clinton' i New Hampshire?

16x9
Historisk set har resultaterne i både Iowa og New Hampshire givet et godt fingerpeg om, hvem der ender med at vinde nomineringen, siger Mirco Reimer-Elster. Foto: Rick Wilking / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Historisk set kræver det mindst en andenplads i New Hampshire, hvis Joe Biden skal gøre sig forhåbninger om at vinde nomineringen.

I realiteten betyder det endelige valgresultat fra Iowa ikke det store længere. Dertil har optællingen taget for lang tid. Skal man hæfte sig ved noget i det endelige resultat, så er det valgdeltagelsen, der var enormt skuffende, og vil give Demokraterne sved på panden frem mod præsidentvalget.

De tre b`ere

Det afgørende er fortællingen, og den havde Pete Buttigieg vundet for længst. Borgmesteren tog fusen på de fleste, selvom det op til valgdagen netop var blevet fremhævet af en unavngiven USA-analytiker, at udfaldet i Iowa var helt uforudsigelig og de facto stod mellem fire kandidater, heriblandt Buttigieg.

At de andre spidskandidater med undtagelse af Joe Biden også overgik forventningerne – sammenlignet med opbakningen i meningsmålingerne op til valgdagen – endte med at spille en ubetydelig rolle i dækningen. Mediernes og meningsdannernes fokus har i de seneste døgn primært været rettet mod de tre moderate præsidentkandidater, hvis efternavn begynder med `b`: Buttigieg, Biden og Bloomberg.

Fortsat en firekamp

Som jeg vurderer situationen, så bliver slaget om den demokratiske nominering fortsat kun udkæmpet mellem Sanders, Buttigieg, Biden og Warren i de kommende uger og måneder. Det kan ikke udelukkes, at der kommer en åbning til Mike Bloomberg, men det er ikke overvejende sandsynligt i den nuværende situation.

Den næste etape står allerede på om få dage, når vælgerne i New Hampshire 11. februar kommer til at give endnu et fingerpeg om, hvornår favoritfeltet indsnævres yderligere. Så lad os tage en tur i helikopteren og se frem mod netop New Hampshire.

”The comeback kid”

Historisk set har resultaterne i både Iowa og New Hampshire givet et godt fingerpeg om, hvem der ender med at vinde nomineringen. Bliver man ikke mindst nummer to i New Hampshire, er der ikke noget moderne fortilfælde for, at man ender med at vinde nomineringen i sidste ende.

Det betyder selvsagt ikke, at det samme med statsgaranti bliver tilfældet i år. Men det understreger, at Elizabeth Warren og særligt Joe Biden er pisket til at levere varen og lave ”en Clinton” i New Hampshire.

Både Bill Clinton i 1992 og Hillary Clinton i 2008 fik skuffende resultater i Iowa, men kapitulerede sig selv tilbage i kampen om nomineringen ved at overgå forventningerne i New Hampshire ugen efter. Bill endte med at blive nummer to, mens Hillary vandt delstaten. Den tidligere senator og førstedame gik som bekendt alligevel hen og tabte nomineringen til Barack Obama i sidste ende.

Men for Bill Clinton blev en andenplads i New Hampshire vendepunktet. Clinton italesatte sig selv som ”the comeback kid”, og endte med at vinde nomineringen.

Progressive problemer

Ovennævnte eksempel understreger endnu engang, hvor vigtigt det er at skabe en fortælling, overgå forventningerne og opbygge momentum, hvis man vil vinde primærvalgene. Det er netop, hvad de to venstreorienterede kandidater Bernie Sanders og Elizabeth Warren ikke formåede i Iowa og nu skal gøre i New Hampshire.

På overfladen ser det ellers ikke helt dumt ud. Sanders fik flest stemmer i Iowa i både første og anden valgrunde og får lige så mange delegerede som Buttigieg, mens Warren blev nummer tre. Men på bundlinjen fik Sanders også næsten halveret sin stemmeandel sammenlignet med 2016-valget, hvor senatoren også stillede op som præsidentkandidat. Og taget i betragtning af, at de demokratiske vælgere i Iowa i altovervejende grad er hvide og venstreorienterede, var det ikke just imponerende, at Warren og Sanders tilsammen fik 44 procent af stemmerne. Det var en mindre andel, end hvad Sanders formåede at få ene mand i delstaten for fire år siden.

Samtidig skal man dog ikke kimse ad, at Sanders personligt kom ud af Iowa med noget af et ønskescenarie. Senatoren fik distanceret sin nærmeste progressive rival, Elizabeth Warren, mens den nationale frontløber Joe Biden fik et katastrofevalg og nu er under kolossalt pres i New Hampshire på tirsdag, hvor Sanders er storfavorit til at vinde.

Buttigieg er ikke Obama

Når alt det er skrevet, skal man selvfølgelig huske, at valgkampen kun lige er begyndt. Samt at vi kun kan bruge de historiske tommelfingerregler til så meget i sidste ende (skrev historikeren med et suk).

Som det ser ud nu, så ville det ikke være nogen overraskelse, hvis Pete Buttigiegs mulehårssejr i Iowa år bryder stimen med hensyn til at kunne forudsige, hvem der bliver Demokraternes præsidentkandidat i sidste ende. For uanset hvor meget sammenligningen trænger sig på, så er Buttigieg selvsagt ikke nogen Obama og stadigvæk et langskud med hensyn til at vinde nomineringen.

Ligeledes kan det bestemt ikke udelukkes, at en kandidat, der ikke slutter i top to i New Hampshire, kan gå hen og vinde nomineringen i sidste ende. Som Mark Twain angiveligt skulle have sagt, så gentager historien ikke sig selv, men den rimer.

Tilbage står derfor, at presset i næste uge hviler på Joe Biden og Elizabeth Warren, der nok har brug for at lave ”en Clinton” i New Hampshire, hvis præsidentdrømmene ikke skal gå op i røg inden for en overskuelig fremtid.