Politik

Politisk problemsag kan pludselig blive regeringens redning, siger analytiker

Statsminister Mette Frederiksen afviste i Folketinget i går at gøre noget ved dagpenge-udhulningen her og nu. Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

Regeringen har lagt dagpengespørgsmålet dødt - men kan hurtigt vække det til live igen.

Selv om både statsminister Mette Frederiksen og beskæftigesesminister Peter Hummelgaard har afvist at gøre noget ved den udhulede værdi af dagpengene, kan en forbedret højere dagpengesats alligevel hurtigt blive et særdeles varmt politisk emne igen. Det vurderer TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen.

- Det er regeringen selv, der afgør, hvornår der er flertal for at se på dagpengene igen. Og indtil videre har de sparket det til hjørne. Men løsningen til Arne om en tidligere tilbagetrækning kører fast, kan det være belejligt at finde dagpenge-spørgsmålet frem igen, siger TV 2’s politisk analytiker Peter Lautrup-Larsen med henvisning til bryggeriarbejderen Arne Juul, som er blevet menneskeliggørelsen af Mette Frederiksens et år gamle valgløfte om tidlig pension til nedslidte danskere.

Han peger på, at et eventuelt sammenbrud i bestræbelserne på at skaffe politisk opbakning til en tidligere tilbagetrækning for en udvalgt skare af danskere, hurtigt kan gøre, at Mette Frederiksen får brug for en anden luns til fagbevægelsen og det socialdemokratiske bagland, som sigter mod større social lighed.

Radikale kan skubbe dagpengene tilbage på bordet

Og her er dagpengene en oplagt mulighed. Politisk bliver den mulighed ikke mindre af, at de radikale sammen med Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti har fundet sammen om at fremsætte et beslutningsforslag om, at regeringen skal indkalde til forhandlinger om dagpengene.

- Derfor er det heller ikke utænkeligt, at forhandlingerne om tidlig tilbagetrækning havner et sted, hvor de radikale kan stå på sidelinjen og sige, at det er på grund af Mette Frederiksens tilbagetrækningsløfte, at der ikke er råd til at gøre noget ved dagpengene. For Mette Frederiksens første argument for ikke at gøre noget ved dagpengene, nemlig at der ikke er flertal, er umiddelbart væk.

Mette F: Vi har gjort stillingen op

Så sent som i går understregede statsminister Mette Frederiksen fra Folketingets talerstol, at hun ikke vil gøre noget ved dagpengeværdien, så længe regeringen arbejder på en ret til tidligere tilbagetrækning.

- Når der det gælder arbejdsmarkedspolitik, så har vi gjort vores stilling op, og det er at få sikret en ret til tidligere tilbagetrækning for dem, der er nedslidte. Det er den første store opgave på arbejdsmarkedet, vi går i gang med, sagde Mette Frederiksen, da der var partilederdebat i Folketingssalen tirsdag.

Samme budskab har beskæftigesesminister Peter Hummelgaard. Han inkluderede oven i købet flere store politiske opgaver, inden regeringen vil tale dagpenge. Blandt andet står den grønne dagsorden højere på listen.

- I regeringen har vi rigtig mange store opgaver med tidlig tilbagetrækning, klima, investeringer i uddannelse, ældrepleje og sundhed, og der er vi nødt til at prioritere, siger Peter Hummelgaard til TV 2.

Klima kan gøre dagpenge interessante

Netop klima-dagsordenen kan blive en anden anledning for regeringen til at lægge dagpenge-spørgsmålet på forhandlingsbordet.

De ambitiøse forhandlinger om at nå 70-procents-målet inden 2030 kommer meget let til at ramme socialt skævt. Eksempelvis har de radikale længe talt for at bruge skatter og afgifter i klimaforhandlingerne. Blandt andet har de peget på flyafgifter. Og den slags har det med at vende den tunge ende nedad, og altså først og fremmest ramme de, der har mindst.

- Her kan dagpengene bliver brugt som plaster på såret. Hvis klimaforhandlingerne trækker i den forkerte retning, hvad angår ulighed, kan en forbedring af dagpengene trække tilbage i den rigtige retning for regeringen. Det er regeringen selv, der kan beslutte, hvornår den finder penge til det, siger Peter Lautrup-Larsen.

Fakta om dagpenge

Dagpengene kan maksimalt udgøre 90 procent af den tidligere løn, men kun op til en vis grænse. Den højeste dagpengesats er i 2020 19.083 kroner.

Adgang til dagpenge kræver, at ansøgeren står til rådighed for arbejdsmarkedet, er medlem af en a-kasse, og at ansøgeren opfylder kriterierne for optjening. Dagpengeperioden er to år.

Det er blevet dyrere at være medlem af en a-kasse. I 1995 udgjorde det gennemsnitlige medlemsbidrag til staten efter skat 2400 kroner årligt (2018-priser). I 2018 var det steget med 31 procent til cirka 3200 kroner.

Kilder: Fagbevægelsens Hovedorganisation og borger.dk.