Politik

Jacob Mark om skolereform: - Makværk

En ny rapport kritiserer skolereformen, men man skal ikke forvente justeringer lige foreløbig, lyder det fra undervisningsministeren. 

En ny rapport viser, at skolereformen fra 2014 hverken har gjort eleverne dygtigere eller løftet niveauet blandt de svageste.

Det er ifølge undervisningsordfører Jacob Mark (SF) et bevis på, at reformen er "noget skolepolitisk makværk", som bør ændres.

- Da man lavede den reform, tænkte man, at bare fordi man propper flere timer på skoledagen og nærmest gjorde det til den længste skoledag i verden, så kommer fagligheden af sig selv. Men det er der intet, der tyder på fra forskningen, siger han til TV 2.

SF mener konkret, at skoledagen bør gøres kortere, og at der bør ansættes flere lærere med bedre tid til at forberede sig. Men ifølge undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er det for tidligt at dumpe reformen.

- Man ved, at når man laver en stor reform, så sker der mange gange et dyk de første år, før det begynder at gå i den rigtige retning - og der venter vi lidt med spænding, for det udebliver altså, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og erkender, at de manglende resultater vækker bekymring.

S satte reform i søen

I sommeren 2013 nåede den daværende regering, bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, til enighed med Dansk Folkeparti, de konservative og Venstre om en folkeskolereform, der blev implementeret i 2014.

Målet var at styrke elevernes faglighed og løfte de svageste elevers faglige niveau, og det skulle blandt andet ske ved længere skoledage, flere fagtimer i dansk og matematik samt motion og bevægelse i mindst 45 minutter om dagen.

Men selvom reformen altså efterhånden har en god håndfuld år på bagen, har en række rapporter vist, at målet langt fra er nået. Senest en afsluttende evalueringsrapport af reformen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive. Den konkluderer, at der ikke er ændringer at spore.

Alligevel skal man ikke forvente nye justeringer af reformen lige foreløbig. Erfaringerne fra udlandet viser nemlig, at man først efter 5 til 15 år kan se de positive effekter efter en større skolereform, lyder det fra undervisningsministeren.

- Det er slet ikke gået så slemt, som nogle af os havde frygtet. Det kunne have gået meget værre, så vi skal passe på med at blive slået helt ud endnu, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hensigten med skolereformen

  • Reformen opdeler skoledagen i to typer undervisning:
  • Fagene og obligatoriske emner som sundheds- og seksualundervisning samt færdselslære.
  • Reformen skal også sikre understøttende undervisning, herunder lektiehjælp og faglig fordybelse.
  • Hertil kommer et krav om mindst 45 minutters bevægelse om dagen i gennemsnit.
  • Målet med reformen var, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
  • Desuden skal andelen af de dygtigste til at læse og regne stige år for år, mens der skal blive færre af de dårligste elever. Endelig skal elevernes trivsel øges.

V: Afviser ikke yderligere justeringer

I januar 2019 nåede de tre tidligere regeringspartier, Venstre, de konservative og Liberal Alliance, til enighed med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF om en justering af reformen.

Aftalen indebar, at eleverne i 0. til 3. klasse nu går tre lektioner mindre i skole om ugen, men det var langt fra nok til at gøre Skolelederforeningen tilfreds.

Formand Claus Hjortdal efterlyste dengang tillid til de enkelte skoler, og nu - et år efter justeringen, som Venstre stod i spidsen for - stemmer partiets uddannelsesordfører, Ellen Trane Nørby, i. Hun afviser ikke, at der bør laves yderligere justeringer.

- Vi synes sådan set, at det der socialdemokratiske prestigeprojekt, det jo i sin tid var, med at ville bestemme alt fra centralt hold, ikke har vist sig at fungere. Der skal mere indflydelse ud til forældre, elever, lærere og leder, siger hun.

Før reformen gik de yngste elever i skole 21 timer om ugen, mens de største klasser havde 30 timers undervisning. I dag går elever i 0. til 3. klasse i skole 27,8 timer om ugen, elever i 4. til 6. klasse 33 timer om ugen, mens elever i 7. til 9. klasse går i skole 35 timer om ugen.