Tre USA-analytikere er enige: Joe Biden står til at vinde nomineringen

Det er snart ti uger siden, at præsidentvalgspanelet sidst kom med sine bud på styrkeforholdet mellem de demokratiske præsidentkandidater. Meget er sket siden da.

En lang række af håbefulde kandidater er droppet ud, ikke mindst den californiske senator Kamala Harris.

Nye kandidater er kommet til, ikke mindst mangemilliardæren Michael Bloomberg.

Vi har også fået et hav af målinger på både nationalt og delstatsniveau samt tal for, hvor mange penge kandidaterne fik samlet ind i 2019. Ligeledes har vi lige haft endnu en tv-debat. Nå ja, og så ligger det nu fast, at USA's præsident bliver stillet for en rigsret.

Samtidig har vi brugt årsskiftet til at ryste posen på personalefronten, så firkløveren nu er blevet til en trekløver. Jørn Brøndal, der er professor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, er kommet ind som paneldeltager og vil fremadrettet hjælpe os med at tage pulsen på primærvalgkampen. Velkommen til.

Med mindre end tre uger til det første primærvalg er der i primærvalgspanelet bred enighed om, at den tidligere vicepræsident Joe Biden er det bedste bud på at blive Demokraternes præsidentkandidat. Ligeledes er panelet enig om, at Biden ikke er nogen overbevisende frontløber.

Til gengæld er der uenighed om, hvem der i skrivende stund er førsteudfordreren til Biden. Og husk: som altid skal disse rangeringer selvfølgelig ses som et øjebliksbillede, særligt når billedet er så mudret i de første primærvalgsstater. Alt kan ske.

Parenteserne indikerer, hvor analytikerne havde placeret kandidaten sidste gang.

Jesper Steinmetz

TV 2s USA-korrespondent

1. (2.) Joe Biden.

Lige siden han meldte sit kandidatur, har Biden ført i feltet, trods sine noget ustabile debatpræstationer. Den seneste debat var bestemt heller ikke nogen stjernestund. Biden er et vrøvlehoved, der ofte må korrigere sig selv, når han har sagt noget sludder. Men en tredjedel af de demokratiske vælgere tror stadig på, at han har de bedste chancer for at slå Donald Trump. Joe Biden har også som den eneste af de demokratiske præsidentkandidater solidt tag i de sorte vælgere, og de bliver afgørende, hvis partiet skal vinde Det Hvide Hus tilbage. Men nogen stærk kandidat er Biden ikke.

2. (1.) Elizabeth Warren.

Hun gjorde igen en fremragende figur under debatten. Warren var 'tough' og satte alle mændene på plads ved at minde om, hvor mange valg de tilsammen havde tabt gennem tiden, og at kun de to kvinder – hun selv og Amy Klobuchar – har slået republikanske konkurrenter i deres valgdistrikter i de sidste 30 år. Hun vandt også på at bekræfte historien om, at Bernie Sanders engang har sagt til hende, at en kvinde ikke kan blive valgt til præsident i USA. Sympatien på det punkt er klart med Warren, og ikke med Sanders. Endelig har hun modereret sine synspunkter vedrørende sundhedsforsikringsordningen, så hun ikke længere vil revolutionere sundhedsområdet ligesom Sanders. Det er klogt, for selv Demokraterne er samlet set ikke klar til en revolution. De vil blot af med Trump.

3. (3.) Pete Buttigieg.

Hvis ikke han vinder i år, venter der Buttigieg en lysende fremtid i amerikansk politik. Han har virkelig vist sig som et stjerneskud. Buttigieg er moderat, har kløgtige svar på alle spørgsmål og kan som den eneste af kandidaterne bryste sig af at have forsvaret sit land som udsendt soldat i Afghanistan. Han har en gennemslagskraft og en alder, der burde bane vejen for hans videre karriere, hvilket også forklarer, at Buttigieg er blandt de kandidater der indsamler allerflest penge. Det eneste, der bør bekymre, er, at Buttigieg ikke for alvor har flyttet sig i meningsmålingerne, og at de sorte vælgere ikke har fidus til ham. Hvis ikke Buttigieg vinder enten Iowa eller New Hampshire, falmer hans stjerne nok.

Jørn Brøndal

Professor på Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet

1. (-) Joe Biden.

Han er stadig svag favorit til at blive Demokraternes præsidentkandidat. Ved at demonstrere et solidt udenrigspolitisk overblik og ikke begå alvorlige brølere – eller blive gået ret meget på klingen af interviewerne eller modkandidaterne – har Biden overlevet endnu en debatrunde. Dét er formodentlig nok. Meningsmålingerne placerer ham nu på førstepladsen i alle de fire tidlige stater – om end nærmest side om side med Sanders i Iowa og New Hampshire. Hvis mønstret holder, kan 'Super Tuesday' bare komme an. Trods fløjkampe ville mange demokrater elske at se Trumps præsidentembede blive klemt inde mellem på den ene side Obama og på den anden side Obamas vicepræsident.

2. (-) Bernie Sanders.

Han er stadig favorit til næsten at blive Demokraternes præsidentkandidat. Ligesom Biden ligger nummer ét i meningsmålingerne, indtager Sanders i øjeblikket andenpladsen. Den 78-årige senator er kult blandt mange unge aktivister på venstrefløjen og er utrolig god til at samle penge ind. Han er altid stærk i debatterne, også selvom hans foretrukne kommunikationsform er at brøle. Debatten i Iowa var ikke hans bedste. I aftenens mest mindeværdige episode fremstod han som potentielt uærlig, da han med et grin afviste at have sagt til Elizabeth Warren, at en kvinde ikke kan slå Trump. Lige efter debatten afviste en vred Warren hans fremstrakte hånd. Nogle demokrater er i forvejen bitre over Sanders' lunkne støtte til Hillary Clinton i 2016.

3. (-) Elizabeth Warren.

Kan man tale om et comeback til 70-årige Warren, hvis tal ellers har været vigende i meningsmålingerne? Under den seneste tv-debat fremstod hun i hvert fald energisk og skarp. Et højdepunkt kom, da hun sagde, at de mandlige kandidater tilsammen havde tabt ti valg, mens de to kvindelige – inklusive Amy Klobuchar – havde vundet alle deres. Ikke-angrebspagten mellem Warren og Sanders er muligvis brudt. Alligevel valgte Warren som de fleste øvrige kandidater at nedtone de hårde udfald. Undtagelsen var Klobuchar, der desperat havde brug for et breakout moment, men ikke fik det. Samtidig fremstår Warren som mere menneskelig end den i øvrigt altid velforberedte Pete Buttigieg: Hvorfor drikke en øl med en velsmurt teknokrat, når man kan dele den med en ivrig idealist?

Mirco Reimer-Elster

USA-analytiker og cand.mag. i amerikanske studier

1. (2.) Joe Biden.

Den tidligere vicepræsident er blevet dømt ude det meste af 2019, men har fået en god start på 2020. En fornuftig debatpræsentation, flere valgdonationer samt bedre målinger i de første delstater gør, at Biden er mit bedste bud på nuværende tidspunkt. Samtidig er det dog værd at hæfte sig ved, at målingerne er tætte. Med andre ord kan Biden lige så godt ende med at vinde de første stater, som han kan blive nummer tre eller fire. Kort sagt kan alt ske, og den tidligere vicepræsident er bestemt ikke nogen imponerende frontløber. Men måske kan mindre gøre det i den her omgang.

2. (-) Bernie Sanders.

Sammenlignet med den seneste rangering tilbage i november har Sanders været suverænt bedst kørende siden da. Senatoren fik skovlet massevis af penge ind, har fået vigtige støtteerklæringer fra eksempelvis Alexandria Ocasio-Cortez og har langsomt men bestandigt møvet sig op i meningsmålingerne igen. Lægger man græsrodsstøtten og den gode organisation oveni, kan det bestemt ikke udelukkes, at Sanders vinder de første primærvalg og får tur i den. Alt andet ville dog også være en skuffelse, må man ærligt sige. For selvom senatoren har tur i den lige nu, så er presset for at præstere fra første primærvalg af unægtelig også større for Sanders end for eksempelvis Joe Biden.

3. (1.) Elizabeth Warren.

Det har været nogle hårde måneder for Warren. Senatoren er gået fra at føre i de første primærvalgstater til at rode rundt som nummer fire, og hun skovler heller ikke så mange valgdonationer ind som tidligere. Strategien er nu blevet omlagt, idet Warren tydeligvis forsøger at blive konsensuskandidaten, der kan samle Demokraternes moderate og progressive fløj. Skulle resultaterne være skuffende i de første primærvalgsstater, bliver spørgsmålet nok i høj grad, hvorvidt Warren og Sanders sammen kan sikre, at Biden ikke vinder flertallet af delegerede, så venstrefløjen måske alligevel kan sikre sig sejren i det lange løb.