Politik

Nu begynder forhandlinger om nyt politiforlig - her er partiernes hovedkrav

Politiet og Anklagemyndigheden har store udfordringer. Nu skal politikerne finde ud af, hvad der skal bruges penge på de kommende år. JOHANNES SKOOG / Scanpix/TV 2

Bedre hjælp til betjente med PTSD, et nyt rejsehold og mindre detailstyring af politiets arbejde er på den ønskeliste, som justitsministeren får.

Skal flere betjente rykkes fra kontor til gade? Hvad med Anklagemyndigheden, der drukner i sager? Og skal der uddannes endnu flere betjente, end der allerede er lagt op til?

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som politikerne på Christiansborg fredag begynder at diskutere, når der tages hul på forhandlingerne om et nyt flerårigt politiforlig med et opstartsmøde hos justitsminister Nick Hækkerup (S).

Det nye politiforlig skal sætte rammerne for politiet og Anklagemyndigheden de kommende år og skulle egentlig være trådt i kraft fra årsskiftet, hvor det hidtidige forlig fra 2016 udløb.

Men på grund af store udfordringer hos politiet og anklagemyndigheden besluttede regeringen i efteråret at udskyde forhandlingerne for at få mere tid til at danne sig et overblik over problemerne.

Nu er tiden dog kommet til at tage fat på diskussionerne om det vigtige forlig, og derfor har TV 2 samlet et overblik over, hvad Folketingets partier har af krav.

Her kan du læse om nogle af partiernes vigtigste krav. Liberal Alliance er som det eneste parti ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse.

Overblik: Partiernes krav til det nye politiforlig

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet

Jeppe Bruus, retsordfører:

- Vi vil gerne have et politi, der er bedre til det nære og tættere på borgerne.

- Vi har desværre nogle lange sagsbehandlingstider i politiet og hos Anklagemyndigheden, og vi skal finde ud af, hvordan vi får brudt det ned.

- Der er også nogle svære problemstillinger omkring økonomisk kriminalitet, vi skal have løst bedre.

Foto: TV 2 Grafik

Venstre

Venstre

Det er ikke lykkes at få en kommentar fra retsordfører Inger Støjberg. Venstres pressetjeneste skriver i en sms, at partiet "overordnet set" vil have mere nærhed og tryghed.

Foto: TV 2 Grafik

Radikale Venstre

Radikale Venstre

Kristian Hegaard, retsordfører:

- Der skal være kortere og hurtigere vej fra kriminalitet til dom. Det har været fremme, at Anklagemyndigheden og domstolene er presset, og de skal styrkes.

- Vi synes, det er vigtigt at prioritere unge og forebyggelse. Vi har senest set, at der har været en fordobling i antallet af unge, der tager kokain. Vi er meget optaget af, at vi i politiforliget får lavet en målrettet indsats mod de unge.

- Vi kommer også til at være meget optaget af, at de ressourcer, der er, bruges bedre. Der er mange steder, hvor indsatserne måske kan bruges bedre, hvis politiet selv får lov at prioritere ressourcer.

Foto: TV 2 Grafik

Socialistisk Folkeparti

SF

Karina Lorentzen, retsordfører:

- Vi skal have styrket nærpolitiet, så politiet kommer tættere på borgerne. Jeg tror, man har undervurderet, hvor vigtigt det er for den oplevede tryghed i de små lokalsamfund.

- Vi er også meget optaget af efterforskningen, som har lidt rigtig meget, fordi der er gået meget til beredskab, grænsekontrol og Rasmus Paludan. Derfor skal efterforskningen styrkes, og vi skal have en særlig enhed, som tager sig af voldtægt og partnervold.

- Det sidste er økonomisk kriminalitet. Det handler både om bedre kompetencer, flere ressourcer og nok også et fastholdelsestillæg i SØIK (bagmandspolitiet, red.). Jeg hører, at nogle af deres efterforskere bliver snuppet af finanssektoren, som også mander op. Det er komplicerede sager, der kræver særlige ressourcer.

Foto: TV 2 Grafik

Enhedslisten

Enhedslisten

Rosa Lund, retsordfører:

- Vi vil gerne have et opgør med den detailstyring, der er af politiets arbejde. Der findes masser af dygtige betjente, som udmærket ved, hvordan de løser opgaverne bedst, men på Christiansborg er der en tendens til, at politikerne stikker fingrene ned i hver enkelt sag. Et eksempel er, at der i dag er en regel om, at mobile politistationer skal være ude minimum to gange om ugen, selvom der ikke nødvendigvis er brug for det.

- Politiet skal også være bedre til at håndtere sager om partnervold, voldtægt og digitale sexkrænkelser. Der er for meget vold i nære relationer, som politiet prioriterer for dårligt. Der er ikke midler nok til det, og det bliver ikke altid taget alvorligt.

- Det sidste er mere nærpoliti.

Foto: TV 2 Grafik

Det Konservative Folkeparti

Konservative

Naser Khader, retsordfører:

- Vi vil have uddannet mange flere betjente. Der er simpelthen behov for endnu flere end dem, der uddannes i dag. Og så skal Anklagemyndigheden styrkes.

- Vi vil have mere nærpoliti, mere synligt politi og en større indsats i belastede boligområder.

- Og så vil vi gerne have, at der sker hyppigere udskiftning af de betjente, der arbejder i de belastede områder, så de ikke bliver for ”gode venner” med dem, de arbejder med. I Vollsmose er der eksempelvis betjente, der har været der i over ti år, og så kommer man alt for tæt på dem, man skal holde øje med.

Foto: TV 2 Grafik

Dansk Folkeparti

Peter Skaarup, retsordfører:

- Politiet er overbebyrdet. De synes at have vanskeligt ved at prioritere opgaverne. Vi ser borgere, der har haft indbrud, der ikke får hjælp af politiet, og kriminalitet, man henlægger. Så der skal tilføres flere ressourcer.

- Konkret vil vi gerne have tilført 300 nye årsværk netto hvert år frem til 2030. Det skal gå til efterforskning, opklaring af kriminalitet og så videre.

- Samtidig skal vi have omdannet noget af vores politi til at tage sig af it-kriminalitet. Tidligere så vi kriminalitet foregå ved, at man mødte hinanden, men i dag sker det i stigende grad over nettet, og det synes politiet ikke at være tilstrækkelig gearet til at håndtere.

Foto: TV 2 Grafik

Alternativet

Alternativet

Sikandar Siddique, retsordfører:

- Nærpolitiet skal styrkes. Al evidens peger på, at nærpoliti er afgørende i forhold til lokalkendskab og at have tillid i befolkningen. Det handler også om den forebyggende indsats. Det giver en helt særlig tryghed med politi i gaden.

- Kvinder, der bliver dræbt af en partner eller kæreste, er fuldstændig underprioriteret. Der er ikke nok fokus på området, og derfor skal vi have en særlig enhed i alle kredse, så vi kommer det her problem til livs.

- Der bliver slet ikke gjort nok for politifolk med PTSD. De sætter livet på spil for fællesskabet, og så kan det ikke være rigtigt, at der ikke er et sted, de kan få behandling, som soldaterne kan i Forsvaret.

- Vi vil også af med grænsekontrollen.

Foto: TV 2 Grafik

Nye Borgerlige

Nye Borgerlige

Pernille Vermund, retsordfører:

- Vi vil have oprettet et rejsehold hos politiet, der skal arbejde sig til bunds i udlændinges svindel med sociale ydelser.

- Hvis politiet begynder at lede, vil man også kunne afdække en større del af isbjerget, som vi dag kun ser toppen af. Og så skal sagerne om socialt bedrageri føres til dom, og de udlændinge, der snyder sig til velfærdssamfundets goder, skal ud af landet igen. De har intet at gøre her.

Foto: TV 2