Politik

Blev tvunget til at se sine forældre, selvom hun ikke ville: - Der var alt for meget følelses-tumult

I dag kan den enkelte kommune vurdere, at et barn skal se dets biologiske forældre, selv hvis barnet ikke ønsker det. Det vil regeringen ændre.

I de første år af Fransiska Mannerups liv var det hendes storebrødre, der tog sig af hende.

Forældrene tog narko og var ikke i stand til at yde den omsorg, søskendeflokken havde brug for.

Fransiska Mannerup og hendes to storebrødre blev derfor tvangsfjernet, da hun var fyldt to år. Men hendes biologiske forældre forblev en del af hendes liv, for hun blev tvunget til samvær med dem.

Samvær, hun helst ville have været foruden.

- Jeg havde simpelthen bare ikke lyst. Jeg syntes ikke, det var rart, og for mig var der alt for meget følelses-tumult i det, siger hun til TV 2.

Derfor er hun glad for, at regeringen med et nyt forslag nu lægger op til, at anbragte børn skal have ret til at sige nej til at se deres forældre.

Samvær fortsatte i årevis

Fransiska Mannerup forsøgte at skabe en normal hverdag, mens hun boede hos en række plejefamilier. Men forgæves, fortæller hun.

For når hverdagen begyndte at ligne den, skolekammeraterne havde, blev hun hevet ud af den og tvunget til samvær med sine biologiske forældre.

Selvom Fransiska Mannerup dengang sagde til kommunen, at hun ikke havde lyst, fortsatte samværet, indtil hun var ti år.

Da besluttede hun sig for at blive væk, og siden har hun ikke set sin far.

Ret til samvær

I Serviceloven står der i dag, at et barn har ret til samvær med familien, men at det kan afbrydes af hensyn til barnets sundhed og udvikling. Her vægter børnenes ønsker allerede i dag ofte tungere end forældrene.

- Hvis barn og forældre vil noget forskelligt, lægger vi typisk mere vægt på det, børnene ønsker. Det, regeringen vil, er at gøre den vægt endnu tungere, fortæller Hannah Brandt, ankechef i Ankestyrelsen.

De enkelte kommuner kan dog vurdere, at samværet mellem et barn og dets forældre ikke er til nogen risiko og derfor bestemme, at barnet skal se forældrene. Den tilgang vil regeringen altså nu gøre op med.

- Det går ikke, at det i dag er alle andre rundt om barnet, der har mulighen for at træffe beslutningen. Det mener vi, at barnet også skal have, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

"Børn er de bedste eksperter"

Regeringens forslag bydes varmt velkommen af Børns Vilkår.

- Det er utrolig vigtigt, at børn får en oplevelse af, at de har kontrol over deres eget liv, og børn er faktisk de bedste eksperter i, hvad der er godt for dem selv. Derfor synes jeg, det her skridt er meget vigtigt i forhold til det, mange anbragte børn har det svært med. Nemlig tabet af kontrol over egen tilværelse, siger direktør Rasmus Kjeldahl.

At børnene selv er eksperter i, hvad der er bedst for dem, er Søren Skjødt, formand for Foreningen af Døgn og Dagtilbud, dog ikke enig i.

Han mener omvendt, at man bør arbejde for, at ansvaret ikke lægges hos børnene.

- Det skal være en faglig vurdering i den enkelte sag. Vi skal ikke bruge barnet som løftestang til at tage nogle alvorlige beslutninger. Vi skal netop stille barnet først ved at vurdere barnets behov, siger han.

Fravalg kunne have hjulpet

Havde Fransiska Mannerup haft valget, ville hun have fravalgt samværet med sine biologiske forældre. I hvert fald for en periode.

- Jeg tror i større grad, at jeg ville have været i trivsel, fordi jeg kunne have sagt, at samværet ikke gavnede mig, siger hun.

I dag er hendes mor død, mens forholdet til faren gik i vasken, da hun besluttede at blive væk fra det planlagte samvær, da hun var ti år.

Havde hun haft muligheden for at vælge kontakten fra, mens hun var barn, ville forholdet til faren måske have været anderledes i dag, siger hun.

- Jeg tror, det kunne have gjort noget positivt for mig. At jeg måske havde haft lyst til at genoptage kontakten på et senere tidspunkt.