Politik

Partier kræver indgreb fra regeringen: - 'Dagpengepølsen' er skåret i stykker

SF's beskæftigelsesordfører Karsten Hønge mener, at det haster. Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

Hvis regeringen vil, er der mulighed for at finde flertal for at stoppe forringelser af dagpengene.

Nu går den ikke længere. Regeringen må handle.

Sådan lyder det fra SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge, der sammen med Enhedslisten kræver, at den socialdemokratiske regering griber ind over for forringelser på dagpengeområdet. Også Dansk Folkeparti mener, at tiden er inde.

De bakker op om et massivt flertal i det socialdemokratiske bagland, der i en rundspørge foretaget af TV 2 søndag svarer, at regeringen skal hæve dagpengesatsen i denne valgperiode.

Baglandet, SF og Enhedslisten og Dansk Folkeparti reagerer på, at dagpengene igennem mange år har tabt værdi, fordi de ikke følger med lønudviklingen. Forskellen på at være i arbejde og på dagpenge er altså blevet større, og den udvikling ser ud til at fortsætte de kommende år, hvis ikke politikerne gør noget.

- Det her er meget alvorligt, og der skal ske noget i den her valgperiode. Man har skåret skive på skive af en sund dagpengepølse, og nu er der kun en lille gnalling tilbage, siger Karsten Hønge til TV 2.

Store forventninger til rødt flertal

Dagpengene er de seneste 25 år blevet mindre værd, fordi politikerne på Christiansborg har besluttet, at de ikke skal følge med stigningerne i den generelle lønudvikling.

Fakta om dagpenge

Dagpengene kan maksimalt udgøre 90 procent af den tidligere løn, men kun op til en vis grænse. Den højeste dagpengesats er i 2020 19.083 kroner.

Adgang til dagpenge kræver, at ansøgeren står til rådighed for arbejdsmarkedet, er medlem af en a-kasse, og at ansøgeren opfylder kriterierne for optjening. Dagpengeperioden er to år.

Det er blevet dyrere at være medlem af en a-kasse. I 1995 udgjorde det gennemsnitlige medlemsbidrag til staten efter skat 2400 kroner årligt (2018-priser). I 2018 var det steget med 31 procent til cirka 3200 kroner.

Kilder: Fagbevægelsens Hovedorganisation og borger.dk.

Ifølge beregninger fra Fagbevægelsens Hovedorganisation betyder det, at en gennemsnitlig lønmodtager i dag får 3400 kroner mindre i dagpenge om måneden (før skat) i tilfælde af arbejdsløshed, end hvis dagpengeniveauet havde fulgt lønudviklingen siden midt 90’erne. Frem mod 2023 stiger forskellen med yderlige 800 kroner.

Den såkaldte kompensationsgrad - hvor stor en del af lønnen man får i tilfælde af arbejdsløshed – er faldet fra næsten 57 procent i 1994 til 47,3 procent i dag. Og i 2023 forventes den at komme under 46 procent.

Samtidig er det løbende også blevet dyrere at være medlem af en a-kasse, mens dagpengeperioden ad flere omgange er blevet forkortet fra syv år i 1994 til to år i dag.

Det er sådan en Joachim B. Olsen-logik

Karsten Hønge

Som reaktion på den faldende kompensationsgrad genfremsætter SF nu et forslag, der skal hæve dagpengesatsen med 25 procent i de første to måneder af ledighedsperioden. Det blev stemt ned før folketingsvalget sidste år, men Karsten Hønge forventer, at det nye røde flertal kan enes om at gøre noget.

- Hvis ikke et centrum-venstre flertal kan tage hånd om at rette op på udhulingen, hvem skulle så kunne? spørger han.

Frygter for den danske model

Hos Enhedslisten mener arbejdsmarkedsordfører Jette Gottlieb, at regeringen er nødt til at komme med et udspil, der stopper udviklingen de kommende år, men også retter op på de forringelser, der allerede er sket.

Hun er enig med Karsten Hønge i, at det er en kerneopgave for en rød regering at sikre en højere kompensationsgrad. Hun siger, at det er nødvendigt for at beholde den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor det er let at hyre og fyre.

- Der skal være en garanti for, at man kan betale sin husleje, hvis man hurtigt bliver fyret. Alternativet er den franske model med meget lange opsigelsesvarsler, siger Jette Gottlieb.

Vismand: Højere satser giver længere ledighed

Argumentet mod højere sociale ydelser er ofte, at det vil gøre det mindre attraktivt at tage et job. Og i en tid med gang i dansk økonomi og lav arbejdsløshed, vil der måske være en risiko for, at et indgreb vil svække den danske konkurrenceevne.

Det afviser Karsten Hønge dog.

- Hvis vi ikke har et godt dagpengesystem, forsvinder fleksibiliteten. Så får vi et fastfrosset arbejdsmarked, hvor der bliver skabt færre jobs, så argumentationen er lige modsat, siger Karsten Hønge og fortsætter:

- Det andet er sådan en Joachim B. Olsen-logik, og den køber jeg ikke. Afstanden mellem at være i arbejde og på dagpenge er enorm stor i forvejen, så fristelsen er der ikke, siger han.

I regeringen har vi rigtig mange store opgaver

Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister

Men Karsten Hønges udlægning harmonerer ikke med den økonomiske videnskab, forklarer Michael Svarer, der er overvismand i Det Økonomiske Råd.

- Der er en sammenhæng mellem, at hvis man sætter satsen op, så er folk ledige i længere tid. I den forstand er evidensen på Joachim B. Olsens side, siger Michael Svarer.

DF: Udfordringen bliver kun større

Det er dog ikke kun SF og Enhedslisten, der vil gøre noget ved den faldende kompensationsgrad nu.

Dansk Folkeparti opfordrer regeringen til at indkalde til forhandlingerne med det samme, og partiformand Kristian Thulesen Dahl nævner blandt andet udlændingeområdet som et sted, hvor han vil finde nogle af de 1,5 milliarder kroner, det ifølge Beskæftigelsesministeriet koster at forhindre den fortsatte udhuling frem mod 2023.

- Vi mener, der er en udfordring, og den bliver kun større, som årene går.

Regeringen vil ikke gøre noget nu

Med opbakning fra Dansk Folkeparti er der flertal i Folketinget, hvis også Socialdemokratiet vil være med. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kalder det et "reelt problem", at dagpengene mister værdi, alligevel lægger regeringen ikke op til at ændre kompensationsgraden foreløbigt.

- I regeringen har vi rigtig mange store opgaver med tidlig tilbagetrækning, klima, investeringer i uddannelse, ældrepleje og sundhed, og der er vi nødt til at prioritere, siger Peter Hummelgaard.

Men hvis det er et reelt problem, hvornår vil I så se på kompensationsgraden?

- Jeg kan ikke garantere, at det bliver i år, men det er selvfølgelig en problemstilling, der ligger os meget på sinde.

Men vil du love, at I gør noget i den her valgperiode?

- Jeg er i hvert fald stærkt optaget af det og bekymret over det, men jeg kan ikke udstede løfter om noget som helst, siger han.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) svarer på baglandets kritik. Video: Morten Nielsen

SF’s forslag om at hæve dagpengesatsen med 25 procent de første to måneder koster ifølge støttepartiet cirka 850 millioner kroner. Pengene vil SF finde ved at beskatte ”techgiganter” som Google og Facebook samt i statslige indtægter fra en styrket indsats mod social dumping. Enhedslisten foreslår at beskatte finanssektoren hårdere.