Politik

Anbragte børn skal kunne nægte at have samvær med deres forældre, lyder det fra regeringen

Statsminister Mette Frederiksen satte anbringelser af børn på dagsordenen med sin nytårstale.

Anbragte børn og unge skal have ret til at sige nej til samvær og kontakt med deres biologiske forældre.

Sådan lyder et udspil nu fra regeringen og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

- Vi skal sætte børnene først i vores lovgivning, og de skal have mere at skulle have sagt i deres eget liv, end de har i dag. Derfor mener vi, at retten til selv at kunne sige fra er vigtig. Barnets stemme skal veje tungere, siger hun til TV 2.

Ministeren fortæller, at det styrende i stedet skal være barnets ønske om at se sine forældre og altså ikke forældrenes ret til at se barnet, som det er i dag.

På den måde kan man undgå, at børn tvinges til at komme på besøg i fængsler eller at besøge alkoholiske forældre, lyder det.

Vil være børnenes statsminister

Der skal dog også vurderinger til. Særligt hos de mindre børn, siger ministeren.

Tror du, at et barn kan overskue, hvis det er 11 år, de konsekvenser det kan have at sige nej til samvær? Måske kommer man ikke til at se sine forældre igen, før man måske er myndig.

- Der skal meget til, før de siger nej. Og jeg tror, at børn, også yngre end 11 år, er i stand til at give udtryk for, hvad de føler. Det er klart, at der skal være nogle modeller for helt små børn, og der skal være vurderinger fra gang til gang.

- Men børn skal høres meget mere. Det går ikke, at det i dag er alle andre rundt om barnet, der har mulighen for at træffe beslutningen. Det mener vi, at barnet også skal have, siger Astrid Krag.

Søndag har regeringen også foreslået, at det skal være billigere for kommuner at tvangsfjerne børn. Det skal med andre ord ikke være økonomien, der skal være årsagen til, at børn ikke fjernes. I udspillet foreslår regeringen, at kommunerne får en større refusion fra staten i de sager, som koster mest.

De to udspil kommer efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) i sin første nytårstale for bare 12 dage siden rettede fokus mod udsatte børn.

Det er tid til at ”lægge berøringsangsten væk” og ”træde i karakter som samfund”, sagde statsministeren. Nogle forældre får for mange chancer, og derfor skal flere børn fjernes, lød det i talen.

Hør hele statsminister Mette Frederiksens nytårstale.

Statsminister Mette Frederiksen annoncerede allerede inden folketingsvalget i sommer, at hun ville være børnenes statsminister.

Blandt andet på Socialdemokratiets partikongres i efteråret 2018 sagde hun, at et Danmark under hendes ledelse skulle være det bedste land i verden at være barn i.

Ikke alle begejstret

Flere aktører og foreninger, der beskæftiger sig med området med udsatte unge, er dog ikke sikre på, at flere anbringelser er den rette vej at gå.

Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Dansk Socialrådgiverforening og Børns Vilkår er begejstrede for, at Mette Frederiksen har taget emnet op. Men flere anbringelser skal ikke være målet. I stedet skal fokus ligge på at yde den rigtige indsats for den enkelte familie.

- Vi skal lave de anbringelser, der er nødvendige. Det er et meget svært og komplekst arbejde, som kræver rigtig mange ressourcer og en dyb indsigt i både barnet, men også i forældrene og det miljø, de lever i, siger Mads Bilstrup, som er formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Han tilføjer, at det, man kan gøre bedre, er at have fokus på at lave mere stabile anbringelser, som giver ro omkring barnet.

Formanden for socialrådgiverforeningen efterlyser flere ressourcer til børne- og ungeområdet. Video: Sofie Sparre

Antallet af anbringelser er faldet fra 14.978 i 2011 til 13.823 i 2018, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til et fald på cirka otte procent.

Hvis man kigger på tallene for anbringelser uden samtykke, er der omvendt sket en stigning fra 1799 i 2011 til 2713 børn i 2018.