Quiz med: Er du skarpere på politik end Engell, Mylenberg og Serup?
Så er den her igen - sæsonens Besserwisser-quiz, hvor du kan forsøge at måle dig med de kendte politiske kommentatorer fra Besserwisserne på NEWS.
Bliver det "Arnes tur" - med en pensionsaftale for de nedslidte - inden sommerferien? Kan politikerne blive enige om en klimahandlingsplan? Og vil Mette Frederiksen (S) foretage sin første ministerrokade og skifte ud på regeringsholdet?
Det er nogle af de interessante spørgsmål, som de politiske kommentatorer i Besserwisserne har taget stilling til. Du kan også quizze med og teste din skarphed om dansk politik her.
Når sæsonen er omme, gør vi resultat op, hvor den seer med flest rigtige vinder et års-abonnement på TV 2 PLAY.
Seerne slår Besserwisserne
I den forløbne sæson var det TV 2s politiske redaktør Troels Mylenberg, der viste sig som den skarpeste Besserwisser i studiet. Han præsterede 10 ud af 15 rigtige svar. Blandt seerne var der dog flere, der evnede at ramme 12 rigtige.
Dansk politik er dog så uforudsigeligt, at det endnu ikke er lykkedes nogen at ramme plet på alle spørgsmål i de sæsoner, Besserwisser-quizzen har kørt.
I efterårssæsonen 2016 lykkedes det dog TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen at ramme 14 ud af 15 rigtige og dermed have den højeste score i hele konkurrencen: