Politik

Regeringen står fast trods kritik: Udsatte børn skal fjernes tidligere

Inden for et par uger vil regeringen præsentere konkrete forslag til, hvordan man tidligere kan gribe ind i forhold til udsatte børn.

Siden statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale slog fast, at der fremover skal tvangsfjernes og bortadopteres flere udsatte børn, har kritikken lydt fra organisationer, der til dagligt beskæftiger sig med området.

Men trods formaninger om, at tvangsfjernelser aldrig må være et mål i sig selv, og påmindelser om, hvor vigtig en fortsat kontakt med de biologiske forældre er, vil der inden for kort tid ske markante ændringer.

Det fastslår social- og indenrigsminister Astrid Krag (S):

- Man har kun en barndom, og den har en meget lille chance for at blive god og tryg, hvis man er kastebold rundt i et system. Især hvis man vokser op hos nogle forældre, der ikke kan drage den omsorg for en, som man har brug for. Så vi har behov for at sikre de mest udsatte børn langt tidligere end i dag.

- Vi skal sætte tidligere ind og sikre tidligere og bedre anbringelser for disse børn, så de kan få en familie, der ikke kun er til låns, siger hun til TV 2.

Et voldsomt indgreb

Antallet af anbringelser er faldet fra 14.978 i 2011 til 13.823 i 2018, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til et fald på cirka otte procent. Hvis man kigger på tallene for anbringelser uden samtykke, er der omvendt sket en stigning fra 1799 i 2011 til 2713 børn i 2018.

Ifølge blandt andre Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge er det dog vigtigt ikke bare at stirre sig blind på tallene, men derimod huske at have fokus på, at ingen sager er ens.

Formand Søren Skjødt kalder en tvangsfjernelse af et barn for en voldsom indgriben, hvor man i størst muligt omfang skal forsøge at bibeholde kontakten til forældrene og lade dem løfte de opgaver, som de er i stand til.

Søren Skjødt, som er formand for Foreningen af Døgn- og Dagtilbud mener, at vi kan blive bedre til at målrette hjælpen til de udsatte børn. Video: Sofie Sparre

Forebyggelse er ikke nok

Astrid Krag erkender, at der fortsat er behov for forebyggelse.

- Men vi bliver også nødt til at være ærlige og sige, at i nogle tilfælde vil det ikke være nok.

Social- og indenrigsministeren fremhæver, at ifølge forskningen er de første 1000 dage i et barns liv afgørende for, hvordan man kommer til at klare sig resten af livet:

- Alligevel kan vi se, at vi anbringer næsten fem gange så mange 16-årige som et- eller toårige. Vi ved, at mange af de børn, der har været i familier, hvor de har skullet være de voksne og løfte et ansvar, der ikke bør være et barns, klarer sig langt dårligere i livet. Det er blandt andet derfor, vi taler om bortadoptioner og tvangsfjernelser, for børnene er ikke tjent med usikkerheden og de mange skift, der er, siger hun.

Lyn-analyse

Diskussionen om anbringelser af børn er ikke en diskussion, der traditionelt er en af de helt store kamppladser på Christiansborg, men det kan det blive, hvis de forslag, regeringen fremlægger, kommer til at møde modstand politisk.

Alle er enige om, at det er en svær og dilemmafyldt debat.

Vi hører organisationer, som siger, man endelig ikke må tvangsfjerne bare for tvangsfjernelsens skyld, og vi hører også mange partier sige, at man ikke på nogen måde må glemme den forebyggende indsats, så det her bliver en interessant politisk debat at følge.

Klar til at se på økonomien

Ifølge TV 2s oplysninger vil regeringen inden for et par uger lægge konkrete tiltag frem, og før arbejdet er helt færdigt, vil Astrid Krag ikke gå i detaljer med indholdet.

Dog åbner hun for, at der kan blive afsat flere penge til området:

- Nu skal vi kigge på, hvilke konkrete forandringer, der skal være, og det ville jo være useriøst at foreslå det, hvis ikke man var parat til også at kigge på økonomien i det, siger hun og tilføjer, at forholdene for plejefamilier også er noget af det regeringen vil se nærmere på.