Tre ting, der er værd at bemærke i statsministerens nytårstale

16x9
Børn, klima og tilbagetrækning var blandt de vigtigste emner i Mette Frederiksen (S) første nytårstale som statsminister. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

ANALYSE: Mette Frederiksen åbnede for en svær og dilemmafyldt debat. Og slog fast, at hun snart skal til at levere på sit største valgløfte.

Så har Mette Frederiksen (S) også prøvet dét.

At holde en knap 20 minutter lang tale, mens en meget stor del af vælgerne kigger med. I bedste sendetid. På begge de landsdækkende tv-kanaler. Uimodsagt og uredigeret.

Nytårstalen er et unik platform, som alle andre politikere misunder den til enhver tid siddende statsminister.

Og Mette Frederiksen benyttede sin første af slagsen til at tale om blandt andet børn, velfærd, kriminalitet, tilbagetrækning og klimakamp.

Her er tre passager i statsministerens nytårstale, der er værd at bemærke:

Flere børn skal fjernes

Statsministeren vil have flere udsatte børn fjernet fra hjemmet. Video: Rasmus Dam Nielsen

Det er en svær og dilemmafyldt debat, Mette Frederiksen tager hul på, når hun i talen argumenterer for, at nogle forældre får ”for mange chancer”, og at flere udsatte børn skal tvangsfjernes og bortadopteres, end det er tilfældet i dag.

At fjerne et barn fra sine forældre er en af de mest indgribende handlinger, staten overhovedet kan gennemføre.

- Jeg ved godt, at det ikke er alle, der vil være enige med mig. Nogle vil sige, at vi skal forebygge mere. Hjælpe familierne. Det skal vi. Men det vil ikke være nok, lød det blandt andet fra statsministeren.

Debatten om tvangsfjernelser af børn har ikke hidtil for alvor været en kampplads i dansk politik, men dét kan være på vej til at ændres.

Vi har endnu til gode at få statsministeren til at udfolde, hvad det konkret er, regeringen vil gøre anderledes for at sikre, at myndighederne skrider hurtigere til handling og fjerner børn, der eksempelvis er udsat for vold, fra deres hjem.

Men når regeringen i den kommende tid konkretiserer idéerne og fremlægger sit forslag, kan en åbenlys dilemmafyldt og ophedet politisk diskussion blusse op. Den kan også komme til at trække tråde til udlændinge- og værdipolitikken. Bemærk disse sætninger fra talens afsnit om tvangsfjernelser:

- Derfor må vi lægge berøringsangsten væk. Også over for andre kulturer. Nogle forældre kommer fra lande, hvor vold mod børn er tilladt.

Dén debat kommer vi til at høre meget mere til i 2020.

Stadig ikke et svar på det vigtigste grønne spørgsmål

Det kræver handling nu, hvis vi skal redde klimaet, siger statsministeren. Video: Rasmus Dam Nielsen

Selvfølgelig var der i Mette Frederiksens første nytårstale ord om klimaet. Det emne, der mere end noget andet definerede sommerens folketingsvalg.

Kort før jul blev et meget bredt flertal i Folketinget som bekendt enige om, at Danmarks udledning af drivhusgasser skal nedbringes med 70 procent i 2030 – sammenlignet med udledningen i 1990.

En af de mest ambitiøse grønne målsætninger i hele verden.

Så langt så godt. Men at blive enige om et tal, er den nemme del. Det svære er, når politikerne skal svare på det det korte, præcise og yderst relevante spørgsmål: Hvordan?

Forhandlingerne om den såkaldte klimahandlingsplan, der skal sikre, at de ambitiøse målsætninger fra klimaloven, bliver til virkelighed, går i gang til foråret. Men hvis man så med her til aften i håb om, at Mette Frederiksen ville give bare antydningen af et svar på det allervigtigste spørgsmål, når det kommer til den grønne omstilling, blev man slemt skuffet.

- Vores udledning af drivhusgasser skal ned, og vores natur skal have det bedre. Det kræver noget af os alle sammen. Vi ser ind i store forandringer i den måde, vi lever og producerer på, sagde statsministeren uden altså at uddybe, hvad det så er for nogle forandringer.

Til gengæld ville Mette Frederiksen gerne gentage, hvilke konsekvenser, det ikke må få at nå de grønne mål:

- Vi skal træffe beslutningerne klogt. Så de også gavner dansk erhvervsliv, beskæftigelsen og dansk økonomi. Og uden at uligheden stiger.

Altså: Den omfattende og hurtige grønne omstilling af det danske samfund må ikke gå ud over arbejdspladser og dansk erhvervsliv.

Andre partier har formuleret yderligere ”benspænd”, og eksperter er for alvor begyndt at undre sig over, hvordan i alverden politikerne har tænkt sig at komme i mål.

Vi bliver forhåbentlig klogere i løbet af de kommende måneder.

Nu skal det være Arnes tur

Det er ikke retfærdigt, at samfundet ikke griber dem, der har haft det hårdeste arbejde, siger statsministeren. Video: Rasmus Dam Nielsen

Det er i år, at det skal briste eller bære for Mette Frederiksens allerstørste valgløfte: At gennemføre en ordning, så nedslidte kan gå tidligere på folkepension.

Hvis ikke det lykkes, vil Mette Frederiksen blive mødt med anklager om løftebrud og utvivlsomt skuffe mange af de vælgere, der var medvirkende til, at hun for godt et halvt år siden kunne sætte sig til rette i Statsministeriet.

Det ved hun selvfølgelig godt. Og derfor var emnet om tidlig tilbagetrækning ikke til at komme udenom i nytårstalen.

- Det er ikke retfærdigt, at I, der har haft det hårdeste arbejde, eller været flest år på arbejdsmarkedet, skal opleve, at velfærdssamfundet ikke er der for jer, når I har brug for det, sagde statsministeren og fortsatte:

- Hvis vi skal gøre op med den uretfærdighed. Indføre en ny ret til tidligere pension. Så bliver der brug for solidaritet.

Hvordan den konkrete model egentlig skal udformes, vil regeringen først løfte sløret for, når forårets store overenskomstforhandlinger er overstået. Og før modellen er på bordet, kan de politiske med- og modspillere på Christiansborg ikke tage endelig stilling. Men meget tyder på, at Mette Frederiksen får brug for Dansk Folkepartis mandater. Og mon ikke de vil tage sig meget dyrt betalt for at hjælpe statsministeren, som i parentes bemærket lige har hugget en stor del af Kristian Thulesen Dahls (DF) vælgere?

Det bliver ét af flere dramaer i dansk politik i 2020. Vi har lige taget hul på et meget spændende år.