2019 går på hæld

Her er 10 højdepunkter fra et vildt år i dansk politik

2019 går på hæld

Her er 10 højdepunkter fra et vildt år i dansk politik

2019 i dansk politik vil være et af de ĂĄr, vi kommer til at huske meget, meget længe.
Vi været igennem hele to valgkampe, hvor vælgerne savede nogle partier midt over, mens de lod andre blive både født og genfødt.
BlĂĄ blok blev sprængt i luften, og Lars Løkke Rasmussen mistetede magten over bĂĄde landet og sit parti.
Mette Frederiksen fik til gengæld muligheden for at tage magten. Og det gjorde hun. Men efter folketingsvalget i begyndelsen af juni mĂĄtte danskerne vente i hele 20 dage, før landet fik en ny regering.
TV 2 har været i arkiverne og giver dig her et tilbageblik på et vildt år i dansk politik.

Danmarks nye vejnet

Balladen om omfartsvejen i Mariager

Da VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i marts præsenterede deres plan for, hvordan der over de kommende ĂĄr skal bruges over 100 milliarder kroner pĂĄ infrastruktur, var der især Ă©t projekt, der stak ud: 
En omfartsvej ved Mariager til 377 millioner kroner.
Omfartsvejen var med i planen efter ønske fra Dansk Folkepartis daværende transportordfører Kim Christiansen.
Han bor selv i byen, hvor han ogsĂĄ driver en beværtning, og ifølge ham gav tung trafik ødelagte tagrender og blomsterkrukker midt i byen, ligesom den udgjorde en stor sikkerhedsrisiko for skolebørn samt turister, der hver sommer mĂĄ “springe for livet”.
TV 2 satte sig for at teste udsagnet og tog til Mariager for at filme trafikken omkring byens torv en tilfældig mandag. I løbet af 12 timer kom fire lastbiler og en skolebus forbi, og formanden for den lokale handelsforening forklarede, at trafikken slet ikke var sĂĄ voldsom som tidligere. 
Kritikken af Dansk Folkeparti tog til, og Danmarks mest omdiskuterede omfartsvej endte med ikke at blive til noget. Flertallet skiftede nemlig ved folketingsvalget i juni, og selvom Socialdemokratiet selv tidligere foreslog en omfartsvej ved Mariager, har S-regeringen nu helt droppet planerne.

De nye partier

Vinderen Vermund, Comeback-Klaus og provokatøren Paludan

2019 var ĂĄret, hvor danskerne for alvor fik noget at vælge imellem. 
For først var der et, så var der to og til sidst var der også hele tre nye partier klar til folketingsvalg, når statsminister Lars Løkke Rasmussen trykkede på knappen.
Nye Borgerlige, Partiet Klaus Riskær Pedersen og ikke mindst Stram Kurs formåede således alle at samle de fornødne vælgererklæringer, og det betød, at stemmesedlen i boksen grundlovsdag var den længste i 29 år.
Nye Borgerlige kom ind, men dem, der løb med den største del af opmærksomheden, var Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen. 
Partiets drøm om en plads i Folketinget så længe ud til at være ganske utopisk, men da en demonstration på Nørrebro pludselig satte København i brand, eksploderede det hele - bogstavelig talt.
Vælgererklæringerne væltede ind, blandt andet via et hul i loven, og da DR den 7. maj blændede op for valgets første partilederdebat, stod Rasmus Paludan der sĂĄ side om side med bĂĄde Løkke, Skipper, Thulesen Dahl og alle de andre. 
I sidste ende tabte han valget. Stram Kurs fik 1,8 procent af stemmerne. Men opmærksomheden vandt han.
Ifølge Google var Rasmus Paludan således den person, flest danskere søgte efter i 2019.

Socialdemokratisk flirt

Løkke sprængte blå blok i luften

Med en voldsom madforgiftning til Mette Frederiksen og flere højrøstede partilederrunder med Rasmus Paludan i hovedrollen var valgkampens begyndelse meget begivenhedsrig. Men ni dage efter, at Lars Løkke Rasmussen havde trykket på valgknappen, blev der pludselig skruet endnu mere op for dramatikken.
Uden varsel udgav Lars Løkke Rasmussen en bog med titlen ”Befrielsens øjeblik”, og her fremsatte Venstre-formanden hidtil kætterske tanker om et regeringssamarbejde mellem ærkefjenderne Venstre og Socialdemokratiet.
Forslaget blev kaldt desperat og opgivende af politiske kommentatorer, partiledere i blå blok talte om et stort svigt af det borgerlige Danmark, Mette Frederiksen afviste, og partifællerne Kristian Jensen og Inger Støjberg pandede det hurtigt ned.
Men Lars Løkke Rasmussen holdt fast, og dagen før valget gik han skridtet videre. Nu var SV-samarbejdet ikke længere blot et forslag, hvis blå blok ikke kunne fortsætte. Det var det, Venstre gik til valg på.
Blå blok eksisterede derfor ikke på valgdagen, hvor både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance endte med at gå voldsomt tilbage. Det gjorde Venstre ikke. Lars Løkke Rasmussens parti fik ni ekstra mandater, og Løkke forsikrede omgående, at han trods tabet af regeringsmagten ville blive som formand for Venstre.

Kjærsgaards klimatosser og Venstres kanonvalg

Nyt kuld blev sendt til EU

Det er let at glemme, men 2019 bød faktisk pĂĄ hele to valg, og selvom europaparlamentsvalget næsten druknede i kampen om valget til Folketinget, formĂĄede det alligevel at skabe overskrifter pĂĄ valgnatten. 
Ikke mindst fordi Pia Kjærsgaard i nederlagets stund indtog talerstolen til Dansk Folkepartis valgfest og holdt en tale, der vil blive husket i mange ĂĄr frem. 
DF blev om nogen valgets helt store taber. Partiet gik fra fire til bare et mandat, men det var ikke selvforskyldt, lod Kjærsgaard forstĂĄ. Det var pressen og sĂĄ det helt nye fænomen i dansk politik, "klimatosserne", som hun kaldte dem. 
Betegnelsen fik hun efterfølgende kritik for, men ikke desto mindre vandt den så meget indpas, at Dansk Sprognævn siden kårede "klimatosse" til årets ord.
EP-valgets vinder blev i øvrigt Venstre, der med kandidater som Morten Løkkegaard og Søren Gade i spidsen som det eneste parti vandt hele fire pladser i parlamentet.

Vagtskifte

Mette Frederiksen tog magten - og fik en krammer af sin søn

En lussing til blå blok og en markant fremgang til de røde. Resultatet af folketingsvalget den 5. juni var ikke til at tage fejl af. Danskerne ville have en ny regering, men fødslen af landets nye ledelse viste sig at blive både hård og langvarig.
Igennem flere uger vadede Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, og toppolitikere fra SF, Radikale Venstre og Enhedslisten ud og ind af forhandlingslokaler på Christiansborg. De fire partier havde svært ved at blive enige om en ny politisk retning, og først 20 dage efter folketingsvalget kunne Mette Frederiksen kort før midnat den 25. juni endelig meddele, at hun var klar til at stille sig i spidsen for en socialdemokratisk mindretalsregering.
Forhandlingerne var de fjerde længste i Danmarkshistorien. Alligevel var der ikke meget træthed at spore, da den nyslåede statsminister dagen efter stolt kunne præsentere sine 19 nye ministre på en solbeskinnet Amalienborg Slotsplads.
Blandt de mange tilskuere på pladsen var både Mette Frederiksens far, kæreste og hendes 13-årige søn Magne. Sidstnævnte løb ind til sin mor, overrakte hende en buket blomster og fik en kæmpe krammer, mens fotograferne knipsede løs, og alle de nye ministre smilede.
Dagen efter traskede Lars Løkke Rasmussen (V) væk fra Statsministeriet uden ministerbil og med en blå taske på ryggen. Magtskiftet var gennemført.

Fra gnister til brand

Dramaet i Venstre eskalerer

Venstres sommergruppemøde 2019 vil til dato stå som det mest dramatiske i partiets historie.
For hvad der skulle have været en hyggelig sammenkomst for de nyvalgte folketingsmedlemmer, blev i stedet begyndelsen til enden for et af de mest betændte makkerskaber i dansk politik nogensinde.
Det begyndte med, at næstformand Kristian Jensen i et interview i Berlingske undsagde formand Lars Løkke Rasmussens politiske linje og hans idé om et samarbejde med Socialdemokratiet.
Det fik flere, blandt andre Claus Hjort Frederiksen, til at kræve Jensens afgang. Selv beklagede Jensen den dårlige timing, men det var ikke nok til at dæmpe vreden blandt alle Løkkes støtter.
Hvad Løkke selv på et efterfølgende pressemøde kaldte gnister var i virkeligheden en genantænding af det formandsopgør og den fløjkrig, der siden 2014 havde martret Venstre.
I folketingsgruppen ville flere stadig Jensen til livs, mens der i baglandet opstod en stadig mere udtalt kritik af Løkkes dispositioner.
Det hele kulminerede på årets sidste sommerdag, da Løkke efter en direkte udfordring fra Kristian Jensen til sidst trak sig, og Jensen efterfølgende gjorde det samme.

Exit Løkke

Vagtskifte i Venstre

- Tak for alt til de fleste, tak til alle for det meste.
Med de ord indrammede Lars Løkke Rasmussen på Venstres landsmøde i november, de smertefulde måneder han og Venstre havde været igennem.
Manden, der de sidste 10 år havde ledet Danmarks liberale parti, men til sidst tabte magten til baglandets oprørere, var berørt, beæret og stadig en lille smule bitter, da han med en ikonisk tale, sagde tak for nu til partifællerne.
Forinden havde han knebet en tĂĄre, da hans arvtager Jakob Ellemann-Jensen plastrede ham til med lovprisninger, og Herning Kongrescenter omfavnede ham med klapsalver.
Stafetten overtog Ellemann sammen med Inger Støjberg, der begge var blevet valgt pĂĄ et ekstraordinært landsmøde 21. september. 

Finansloven:

SlagsmĂĄlet om minimumsnormeringer

Hvert ĂĄr sit politiske slagsmĂĄl og i 2019 handlede det om minimumsnormeringer i daginstitutioner.
Kravet om flere pædagoger i landets vuggestuer og børnehaver var helt centralt i finanslovsforhandlingerne for særligt SF og Enhedslisten, og efter længere tids armlægning endte det også med en aftale.
Senest i 2025 må der maksimalt være tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne.
Minimumsnormeringerne skal indføres ved at omrĂĄdet gradvist tilføres flere penge de kommende ĂĄr. I 2020 vil det være 500 millioner kroner, og ved den fulde indfasning i 2025 afsættes 1,6 milliarder kroner ĂĄrligt.
Men selv efter aftalen var pĂĄ plads, var der uenighed om, hvorvidt det nu var nok. Hos SF var partiformand Pia Olsen Dyhr glad og kaldte det danmarkshistorie. Hos Enhedslisten mente Pernille Skipper langt fra, at der var afsat penge nok. 
Så aftale eller ej. 2019 var blot første runde i slagsmålet om minimumsnormeringer.

Klimakampens kulmination

Flertal for historiens første klimalov

Folketingsvalget blev et klimavalg, og derfor endte årets sidste store aftale derfor også meget passende med at blive en, der sikrede Danmark sin første klimalov nogensinde.
En sen fredag aften i december kunne klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) sĂĄledes med et bredt flertal i ryggen præsentere en lov, der fastslĂĄr, at Danmark senest i 2030 skal have reduceret sin udledning af drivhusgasser med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.
I 2050 skal vi være klimaneutrale, og for at sikre det forpligter partierne sig til løbende at lave handlingsplaner. 
Bag klimaloven stĂĄr alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance og Nye Borgerlige. 

Nyt alternativ til Alternativet

Uffe Elbæk sagde farvel til partiet, han selv havde stiftet

Uffe Elbæk skabte Alternativet, Uffe Elbæk var Alternativet, men nu skal Alternativet vise, at det kan stå på egne ben.
For pĂĄ det hjørne i København, hvor han for seks ĂĄr siden fik idĂ©en til starte et parti, der turde bryde med Christiansborgs normer og være helt sit eget, meddelte han 16. december, at han 1. februar 2020 træder tilbage som politiske leder.
Fra både højre og venstre side af Folketinget strømmede det straks efter annonceringen ind med roser til Elbæk.
Statsminister Mette Frederiksen (S) hyldede ham for kampen for det grønne, Jakob Ellemann-Jensen (V) for at skabe noget "nyt, spændende og tiltrængt" i dansk politik og Alex Vanopslagh (LA) for "at have rykket samfundsdebatten markant". For nu bare at nævne nogen.
Alle var de enige om, at Elbæk kommer til at mangle i dansk politik, men helt væk er han dog ikke. Han fortsætte således som menigt medlem af Folketinget.