Politik

Politikere efter ny tvangsudsendelse til Somalia: På tide, at vi får at vide, hvad der foregår

10. - 11. december blev et hotel nær præsidentpaladset i Mogadishu udsat for først et væbnet angreb og så en bilbombe, som terrorgruppen Al-Shabaab har taget ansvaret for. Fem blev dræbt. Said Yusuf Warsame / Ritzau Scanpix

R og EL kræver mere åbenhed omkring hemmelig Somalia-aftale, efter at en kvinde er tvangsudsendt til Mogadishu.

Telefonforbindelsen til Zeynab svigtede flere gange i løbet af den time, TV 2 nåede at tale med hende første gang for cirka en måned siden.

- Jeg er i Mogadishu, men jeg kender overhovedet ingen mennesker her, og jeg er bange. Det er et farligt sted, sagde hun hurtigt.

Hun ønsker ikke sit fulde navn frem af frygt for, at terrorgruppen Al-Shabaab leder efter hende. Men hun fortalte, at hun befandt sig på et hotel ikke langt fra Mogadishu Lufthavn. Der havde hun boet, siden hun blev hentet i Udlændingecenter Ellebæk 18. november og efter flere år på danske asylcentre blev udsendt med tvang.

Politiet har to gange tidligere forsøgt at udsende hende med tvang, men begge gange har kvinden fået udsendelsen stoppet, fordi hun har gjort modstand, fortalte hun.

Det forsøgte hun også tredje gang, men denne gang lykkedes det politiet at udsende hende til Mogadishu, som myndighederne ønskede, efter at have gennemgået hendes sag.

Ifølge udlændingeretsadvokat Niels-Erik Hansen er Zeynab formentlig den første kvinde, der er blevet tvangsudsendt fra Danmark til Somalia. Men det er ikke kun dét, der gør sagen bemærkelsesværdig. Det er også hendes statsborgerskab. Hun hævder nemlig, at hun slet ikke er somalier, siger advokaten:

- Hun har forklaret, at hendes mor er fra Somaliland, og at hendes far er fra Etiopien. Og i og med at somaliske kvinder ikke giver deres statsborgerskab videre, så må hun være etiopier. Det undrer mig derfor meget, at de somaliske myndigheder vil tage imod hende.

Niels-Erik Hansen, som er advokat for flere af de somaliere, som det seneste år har fået inddraget deres opholdstilladelse, mener nu, at det er på tide, at offentligheden får at vide, hvad der foregår.

Han frygter, at Danmark betaler Somalia for at tage imod flygtninge, som ikke burde sendes til landet.

- Vi ved jo, at de danske myndigheder er meget fokuserede på at sende folk tilbage til Somalia. Og i og med, at den danske udenrigsminister havde en stor pose penge med, sidst han besøgte Mogadishu, så kan man altså ikke lade være med at spekulere over, hvordan de her aftaler er kommet i stand, siger han.

Ministeren har flere gange nægtet af kommentere på aftalen.

Den hemmelige aftale

Faktum er dog, at den danske regering i 2016 indgik en aftale med Somalia, som ifølge Transparency International regnes for at være verdens mest korrupte land.

Men siden 2016 har aftalen været hemmelig, og alle ”Somalia-sager” - herunder Zeynabs - har været for dobbeltlukkede døre af hensyn til ”forholdet til fremmede magter”.

Fortrolige dokumenter fra Udlændinge - og Integrationsministeriet, som Politiken i december 2017 fik et indblik i, løfter dog sløret for en indgået ”byttehandel”.

Ifølge Politiken gennemfører Danmark nemlig ”et træningsprogram for politimænd fra de somaliske immigrationsmyndigheder” mod, ”at der kan udsendes én somalisk statsborger om måneden”.

Og i november var det så Zeynab.

De dobbeltlukkede døre har dog betydet, at vi ikke kan få svar på, hvordan udsendelserne foregår, men nu kan Zeynab løfte lidt af sløret:

Hun fortæller, at hun blev lagt i sikringsbælte og iført hjelm (hun er forsøgt tvangsudsendt to gange tidligere, hvor hun har gjort modstand, red.), hvorefter hun sammen med flere end fem betjente blev fløjet fra København til Amsterdam og så videre til Nairobi:

- Vi sov i transithallen i Nairobi, indtil vi skulle flyve til Mogadishu næste morgen. I Mogadishu stod to unge somaliske mænd i lufthavnen og ventede på mig. De kiggede undrende, da de fik overbragt mine papirer og læste, at jeg var etiopisk statsborger. Men efter overdragelsen fløj det danske personale bare hjem, og så stod jer dér. Midt i Mogadishu, som jeg ikke kender. Og helt alene.

Danmark er et af de få lande, der mener, Mogadishu er sikkert nok

Niels-Erik Hansen mener, det er et brud på artikel tre i Menneskerettighedskonventionen, når man sender en kvinde til et land, hvor der ikke er nogen til at beskytte hende.

Og han mener ikke længere, det er rimeligt, at udsendelserne foregår i fortrolighed.

- Når der er totalt lukkethed i de her sager – med dobbeltlukkede døre – kan jeg være bekymret for, at vi forskellige advokater sidder inde med en viden, vi ikke kan fortælle videre, men som har en stor offentlig interesse, siger han.

Og udlændingeretsadvokaten er ikke den eneste, der vil have mere åbenhed. Det vil også Radikale Venstres udlændingeordfører, Andreas Steenberg.

- For det første er Danmark et af de eneste lande, som mener, der er fred nok i Somalia til at kunne sende folk hjem, og for det andet tager man opholdstilladelsen fra hundredvis af somaliere, selvom man tilsyneladende kun kan sende én hjem om måneden. Jeg vil vide, hvad det er for en aftale, man har, og om den overholder menneskerettighederne, siger han.

Han vil på baggrund af Zeynabs sag nu spørge udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) om, ”hvad det er, der foregår”:

- Ikke kun med denne kvinde, men med alle somalierne, tilføjer udlændingeordføreren.

Enhedslisten: Fuldstændig galimatias

Det samme vil Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund.

- Den her aftale er blevet til under meget lukkede og meget mærkelige forhold, som vi ikke ved en dyt om(…). Uden at kunne gå ind i en konkret sag så virker det, som om der foregår noget fuldstændig galimatias, når en kvinde, der efter sigende er fra Etiopien, kan blive udsendt til Somalia. Så vi skal helt klart stille spørgsmål til den her sag, siger Rosa Lund og fortsætter:

- Der foregår meget bag de dobbeltlukkede døre, som jeg mener, har offentlighedens interesse.

TV 2 har tidligere beskrevet en sag, hvor en herboende somalisk kvinde anklagede de somaliske myndigheder for at ringe og afpresse hende.

Dét fik dengang den daværende udlændingeordfører for Socialdemokraterne, Mattias Tesfaye, til at bede udlændingeminister Inger Støjberg om en redegørelse:

- Det er den danske regerings ansvar at sørge for, at de her hjemsendelser fungerer i god ro og orden, og at folk ikke kommer hjem til tortur og forfølgelser og trusler. Det må kunne lade sig gøre. Derfor vil vi også bede Inger Støjberg om en fortrolig redegørelse om, hvad der er op og ned i den her sag, sagde han.

Og med Mattias Tesfaye i en ny rolle som udlændingeminister håber både Radikale Venstre og Enhedslisten, at de nu kan få svar.

- Man må gå ud fra, at når nu Socialdemokratiet tidligere har efterlyst mere åbenhed, at det så også er noget, de har tænkt sig at praktisere nu, siger Rosa Lund (EL).

TV 2 har spurgt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, hvad status er på hjemsendelsesaftalen med Somalia, og hvorfor aftalen forbliver hemmelig.

Ministeren har dog ikke ønsket at stille op til interview. I stedet svarer han kortfattet i en mail:

- Folketinget kan altid bede om fortroligt at blive orienteret i konkrete sager, og det gør jeg naturligvis gerne. Men når det kommer til regeringens dialog med andre lande, så mener jeg, at det er i Danmarks interesse, at det ikke altid kan læses i avisen.

Tør ikke forlade hotellet

Imens - mere end 9000 kilometer fra Christianborg - forsøger Zeynab at vænne sig til en ny tilværelse.

Af hendes journal fremgår det, at hendes eksmand er medlem af terrororganisationen Al-Shabaab, og billeder viser, ifølge advokaten, hvordan han har brændt og tortureret hendes hovedbund, inden hun flygtede til Danmark.

Da TV 2 talte med hende første gang, fortalte hun, at hun i mange dage ikke havde turde forlade hotellet af frygt for, at eksmanden skulle finde ud af, at hun var kommet til Somalia:

- Her på hotellet er der vagter, men jeg ved ikke, hvor han er, og jeg er meget urolig og bange. Jeg kan ikke bevæge mig frit i byen, for jeg er bange for, der sker noget. Jeg føler, at jeg er blevet tvangsudsendt for at blive dræbt.

- Lige nu prøver jeg at lægge en plan for, hvordan jeg kommer til Etiopien, hvor jeg kommer fra. Der er for farligt i Mogadishu. Jeg vil helst bare gerne afsted så hurtigt som muligt, sagde hun.

Og Zeynab er langt fra den eneste, der er bange for livet i Mogadishu, siger Niels-Erik Hansen.

- Mine klienter er skrækslagne over at blive sendt tilbage, og det kan jeg godt forstå. Vi sidder jo med en situation, der er fuldstændig uafklaret(…). Det er klart, at når der sker noget så voldsomt, som når man begynder at inddrage hundredvis af opholdstilladelser, så har de her sager overordentlig stor offentlig interesse.

Så sent som 10. december blev tre civile og to soldater dræbt, efter at en gruppe tungt bevæbnede mænd i syv timer angreb et hotel i Mogadishu. Ifølge Reuters har terrorgruppen Al-Shabaab taget ansvaret. 11 blev såret.

Det oplevede Zeynab dog ikke. 28. november lykkedes det hende nemlig at slippe ud af Mogadishu. Her gav en nødhjælpsorganisation hende penge til en flybillet til Somaliland, hvor hendes mor boede, inden hun døde. Og der venter hun nu, fortæller hun, da TV 2 kontakter hende for anden gang.

Men det virker jo til, at der er sikkert nok for dig?

- Der er mere sikkert her, ja. Men jeg er ked af, jeg er sendt til et land, jeg ikke hører til. Hvis jeg skal sendes hjem, så send mig i det mindste til mit hjemland. Jeg har ikke selv råd til at komme hjem, siger hun.