Mette Bock langer ud efter Løkke: Der manglede lederskab

Den tidligere statsminister havde ikke tilstrækkelig vilje til at sikre livet for VLAK-regeringen, siger den tidligere kirkeminister til TV 2.

Tidligere kultur- og kirkeminister for LA Mette Bock retter nu et angreb mod Lars Løkke Rasmussen (V), som stod i spidsen for VLAK-regeringen i 2016-2019.

- Jeg oplevede en mangel på vilje til at lede og få tre forskellige partier – og vi var jo tre forskellige partier – til at fungere i et fælles projekt, siger hun i et interview til TV 2s politiske redaktør Troels Mylenberg.

Dermed kritiserer hun den tidligere Venstre-statsminister, der da også havde åbenlyse problemer med at få regeringen bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance til at fungere, efter at han udvidede sin rene Venstre-regering i slutningen af november 2016.

- Jeg har jo selv været leder mange forskellige steder. Og jeg kunne godt have tænkt mig, at man havde brugt mere tid på at formulere et fælles projekt. Jeg kan godt misunde den nuværende regering for at være en etparti-regering – der er det lettere at lægge nogle linjer, siger Mette Bock.

Laveste fællesnævner

- Det, der sker i en flerparti-regering, er, at man let kommer til at finde de laveste fællesnævnere i stedet for i fællesskab at formulere en vision. Vi lagde egentlig nogle meget gode spor i regeringsgrundlaget, men det lykkedes ikke rigtig at få det op at flyve, siger hun.

Ville ikke stemme for egen finanslov

Efter dannelsen af tre-partiregeringen stod det hurtigt klart, at en af de helt store udfordringer, var forholdet mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Det kom blandt andet til udtryk, da Mette Bocks bror og daværende udenrigsminister Anders Samuelsen i december 2017 pludselig truede med ikke at ville stemme for sin egen regerings finanslov.

Den var ellers netop blevet klar til underskrivning efter en åbenlys krig mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. En krig, der fik forhandlingerne om finansloven til at trække voldsomt ud. Men pludselig ville Anders Samuelsen have garantier for et af Liberal Alliances vigtigste valgløfter, topskattelettelser.

På den anden side stod Kristian Thulesen Dahl i spidsen for Dansk Folkeparti, der ville have en strammere udlændingepolitik. Og i øvrigt oparbejdede et tæt parløb med Socialdemokratiet om den økonomiske politik, der skulle tilgodese velfærdsstaten frem for skattelettelser.

Borgerlig splittelse

Splittelsen var så stor, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen fortalte, at det borgerlige-liberale Danmark balancerede på kanten.

- Derfor står det borgerlige-liberale Danmark ved en skillevej, som kan komme til at trække spor mange år frem i tiden. Vi kan lade det hele falde på gulvet, eller vi kan rykke sammen og arbejde os videre. Regeringen ønsker – og regeringen har valgt – det sidste, sagde han kort før jul i 2017.

Det holdt kun frem til udskrivelsen af folketingsvalget, hvor Lars Løkke Rasmussen ikke ønskede, at Venstre skulle gå til valg på et nyt regeringssamarbejde med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Tværtimod åbnede han døren for et direkte samarbejde med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

Netop det problematiske forhold mellem Dansk Folkeparti krævede en stærk og dygtig ledelse. Men den kunne daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen altså ikke levere, mener Mette Bock.

Slog alt ned

- Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti har haft en ledelse, for hvem det var vigtigt at slå alt ned, der kom fra Liberal Alliance. Det lykkedes dem heldigvis ikke. Men der skal også sidde én for bordenden, som er med til at skabe energi og tro på, at vi kan noget sammen. Set fra mine ministerstole kunne der godt have været en bedre ledelse.

TV 2 har uden held forsøgt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen.