Politik

Aftale på plads: Nu bliver rygning på uddannelsesinstitutioner forbudt

af

De strammere regler skal være med til at indfri målsætningen om, at der i 2030 skal være den første røgfri generation i Danmark.

Forskellig smag i e-cigaretterne skal være fortid, tobaksvarer skal skjules i butikkerne, og så skal det være helt slut med at ryge på uddannelsesinstitutioner med unge. Også på erhvervsskolerne, som hidtil har været undtaget.

Det er nogle af elementerne i en aftale om en styrket indsats for at forhindre unge i at ryge, som et stort flertal af Folketingets partier netop har indgået. Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance er ikke med i aftalen.

Den nye aftale skal være med til at indfri målsætningen om, at der i 2030 skal være den første røgfri generation i Danmark. Det indebærer, at ingen børn eller unge ryger og kun 5 procent af de voksne. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mener, at aftalen er et stort skridt på vejen.

- Hver dag er der 40 børn og unge, der starter med at ryge. Det er den største dræber, vi har, og derfor er den her aftale et helt nødvendigt skridt for folkesundheden, siger Magnus Heunicke.

Artiklen fortsætter under listen.

Hovedelementer i aftalen

  1. Røgfri ungdomsuddannelser og skoler

    Der skal indføres forbud mod rygning på alle uddannelsessteder med optag af børn og unge under 18 år. Også på erhvervsskoler, som hidtil har været undtaget. Det skal heller ikke være tilladt at ryge i skoletiden, selvom eleverne forlader matriklen. På erhvervsskolerne ryger omkring 37 procent af eleverne mod 12 procent på de gymnasiale uddannelser. Der bliver også indført forbud mod salg af tobak på uddannelsesinstitutioner med børn og unge.

    I grundskolen og på kost- og efterskoler gøres skoletiden også røgfri. Det betyder, at eleverne ikke må ryge, uanset om de er på skolens område eller udenfor. Der er allerede i dag forbud mod at ryge på matriklen.

    For både ungdomsuddannelser, grundskoler og kost- og efterskoler lægges der op til at ledelsen de enkelte steder skal afgøre, om forbuddet også gælder medarbejdere.

  2. Forbud mod smag i e-cigaretter

    Alle andre smagsvarianter end tobak og mentol skal forbydes i e-cigaretter. I dag er der eksempelvis også mange forskellige frugtsmage, men aftaleparterne vil have dem ud for ikke at gøre det attraktivt for unge at vælge e-cigaretter. Der skal også indføres strengere kontrol med, at aldersgrænsen på 18 år overholdes ved salg på nettet.

  3. Neutrale cigaretpakker

    Der bliver indført neutrale cigaretpakker, som skal gøre dem mindre tillokkende og interessante at se på. Det neutrale består i, at producent- og produktnavn fremgår på en "standardiseret måde", at logoer ikke må fremgå, og at emballagens farve "standardiseres".

  4. Skjulte tobaksvarer i butikker

    Tobaksvarer i supermarkeder, kiosker og tankstationer skal skjules, så de ikke frister. Nogle butikker har allerede i dag frivilligt valgt at skjule dem. I Netto, Føtex og Bilka har det givet en nedgang i salget på 50 millioner cigaretter på et år.

  5. Dyrere cigaretter

    I den nyligt indgåede finanslov blev det aftalt, at prisen på en pakke cigaretter bliver dyrere. Fra april næste år stiger den til 55 kroner fra det nuværende niveau på omkring 40 kroner. Fra 2022 skal en pakke cigaretter koste 60 kroner.

  6. Forbud mod frugttobak i vandpiber

    Der bliver også indført forbud mod alt andet end tobak- og mentolsmag i vandpiber, og dermed gøres frugttobak i vandpiber ulovligt. Samtidig skærpes straffene for overtrædelse af rygeloven ved en fordobling af bøderne. Det vil dermed koste vandpibecafeerne 10.000 kroner, første gang de overtræder lovgivningen, 20.000 kroner anden gang og 40.000 kroner tredje gang.

  7. Skærpet reklameforbud

    Der er i dag forbud mod tobaksreklamer, men indirekte reklame eller sponsorering, der fremmer salget af produktet uden at stille krav om, at produktnavnet vises, er tilladt. Det gøres ulovligt med den nye aftale. Det betyder, at enhver form for uddeling af tobaksvarer, e-cigaretter og nikotinprodukter forbydes, ligesom uddeling af kuponer bliver forbudt.

    Den nuværende ret for fysiske specialbutikker for e-cigaretter til at reklamere på salgsstedet og facaden ophæves. Navnet på specialbutikken må dog fremgå i neutral udformning, og varerne på salgsstedet må placeres neutralt i butikken. I praksis må der ikke være elementer rundt om produkterne, som kan give en reklameeffekt, eksempelvis særlig belysning eller effekter, der på anden måde fremhæver produkterne.

- Klapjagt og chikane af e-rygere

Hos Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet er der stor glæde over den indgåede aftale, som ifølge partierne vil være med til at forhindre mange unge i at gå i gang med at ryge.

Hos Dansk Folkeparti er sundhedsordfører Liselott Blixt enig i mange af elementerne, men når hendes parti ikke er med i aftalen, skyldes det modstand mod forbuddet af forskellige smage i e-cigaretter.

- Forbuddet mod smage rammer alle dem, der er holdt op med at ryge cigaretter og gået over til e-cigaretter som afvænningsmiddel. Det gør, at vi får meget mere handel over grænsen og folk, der selv producerer det, siger Liselott Blixt til TV 2.

Nye Borgerlige står udenfor aftalen af samme årsag som Dansk Folkeparti.

- Vi vil ikke være med til den her klapjagt og chikane af hundredetusindvis af borgere, der bruger e-cigaretter. Det gør man nu ved at tage smagene fra dem, siger sundhedsordfører Lars Boje Mathiesen.

Han opfordrer i stedet sundhedsministeren til at overholde det allerede eksisterende forbud mod salg af e-cigaretter til personer over 18 år.

Minister: Søde smage lokker unge

Sundhedsminister Magnus Heunicke mener, at de nuværende regler skal overholdes og siger desuden, at forbuddet ikke handler om at straffe tidligere rygere, der går over til e-cigaretter.

- Vi forbyder de her meget søde smage, som er målrettet børn. Vi kan se en stigning i antallet af unge, der prøver det her og bliver afhængige af det. Vi tager de søde smage ud af markedet, og det vil betyde, at det bliver vanskeligere for børn og unge at starte en afhængighed, siger Magnus Heunicke.

Den nye lovgivning bliver fremsat i foråret og kommer for langt størstedelen af tiltagenes vedkommende til at gælde fra årsskiftet 2020/2021. Lovkravet om røgfri skoletid på ungdomsuddannelserne skal gælde fra sommeren 2021.

Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse røg 23 procent af danskerne i 2018 enten dagligt eller lejlighedsvist.