Politik

Demokraterne vægter partipolitik højere end princippolitik i kampen mod Trump

Præsident Donald Trump er under pres indenrigspolitisk, hvor en rigsretssag gradvist er rykket nærmere over de seneste måneder. Mandel Ngan / Ritzau Scanpix

Partiets dilemma bliver tydeliggjort af tilgangen overfor præsident Donald Trump.

Der har været en indædt diskussion i Det Demokratiske Parti, hvor mange anklagepunkter man skulle præsentere mod præsident Trump:

Skulle man inkludere anklagepunkter som hindring af rettens gang, obstruction of justice, der trækker tråde tilbage til Robert Muellers Ruslandsundersøgelse?

Eller skulle man udelukkende forholde sig til Ukrainesagen og præsentere anklagepunkter, der er så bredde og dermed letforståelig for amerikanerne som overhovedet muligt?

I sidste ende vandt fortalerne for den korte og kompakte fortælling. Demokraterne præsenterede kun to anklagepunkter: magtmisbrug og hindring af Kongressens arbejde.

Hvad blev der af bestikkelsen?

Oppositionen afholdt sig altså fra at tilføje anklagepunkter som 'hindring af rettens gang' (obstruction of justice) eller 'bestikkelse' (bribery) som et mulige anklagepunkter.

Sidstnævnte havde Demokraterne ellers gjort meget ud af under de offentlige vidnehøringer og endda efter en række fokusgruppeundersøgelser skiftet ordvalg fra "noget for noget" (quid pro quo) til bestikkelse for at vinde vælgerne over på deres side. Denne detalje var man selvfølgelig ikke sen til at påpege ovre hos Fox News, her i form af stationens politiske analytiker Brit Hume.

At Demokraterne i sidste ende alligevel valgte at gå ned af den nok snævrest mulige rigsretsti illustrerer, hvor meget partipolitiske kalkuler spiller ind i det, der ifølge den demokratiske udlægning ene og alene er et forsøg på at opretholde "demokratiske principper".

Det er værd at huske, at anklagepunkterne ikke behøves at ses i sammenhæng, selvom de utvivlsomt hænger sammen. Det står kongresmedlemmerne frit at stemme for kun et enkelt anklagepunkt, eksempelvis hindringen af Kongressens arbejde, men ikke for det andet, magtmisbruget.

Rationalet synes at være, at Demokraterne har valgt de skudsikreste anklagepunkter, som selv republikanske politikere i teorien ikke burde kunne stemme imod.

Hvorvidt det forholder sig sådan i praksis, er selvfølgelig et andet spørgsmål. Det skal man dog næppe regne med.

Jeg vil vove den frække forudsigelse, at vi i næste uge kommer til at se flere Demokrater, der stemmer imod at åbne en rigsretssag mod præsident Trump, end vi kommer til at se Republikanere, der stemmer for

Mirco Reimer-Elster

Jeg vil vove den frække forudsigelse, at vi i næste uge kommer til at se flere Demokrater, der stemmer imod at åbne en rigsretssag mod præsident Trump, end vi kommer til at se Republikanere, der stemmer for selvsamme.

Demokraternes dobbelthed

Bare en time efter, at Demokraterne havde præsenteret anklagepunkterne - der i oppositionens øje burde lede til afsættelsen af USA's præsident - gav selvsamme oppositionsparti præsident Trump en tidlig julegave ved at kaste deres støtte bag frihandelsaftalen USMCA med Mexico og Canada.

Den demokratiske flertalsleder, Nancy Pelosi, tilkendegav derudover også, at Demokraterne vil samarbejde med præsidenten og Republikanerne om vedtage lovgivning, der sænker prisen på receptpligtig medicin og en historisk stor forsvarsaftale.

Med andre ord er Demokraterne tilsyneladende i gavehumør her op til jul. Hvorvidt dette er en smart strategi, er der delte meninger om.

Nogle vil mene, at manøvren endelig illustrerer, at oppositionen viser, at den både kan lovgive og impeache på samme tid. Andre vil derimod påpege, at det er lidt paradoksalt at give præsidenten en række store politiske sejre, særligt når de kommer en time efter offentliggørelsen af anklagepunkterne, der skal føre til Trumps afsættelse.

Den politiske sandhed skal nok snarere ses i, at Pelosi udmærket er klar over, at hendes moderate partikolleger i Kongressen har brug for at kunne fremvise konkrete politiske resultater. Ellers bliver det næppe festligt at tage på juleferie i svingdistrikterne og redegøre for, hvorfor USA's præsident burde afsættes.

Tilsynsrapport er overraskende godt nyt for Trump

Helt udenom tråde tilbage til Ruslandsundersøgelsen kommer vi dog ikke i disse dage. Den såkaldte tilsynsmyndighedsrapport (Inspector General report, red.), der undersøgte baggrunden for forbundspolitiet FBI`s undersøgelser af Trump-kampagnen under det sidste amerikanske præsidentvalg, blev nemlig også offentliggjort. Rapporten fandt overordnet set, ”at ingen dokumentation eller vidnesbyrd af politisk bias eller uanstændig motivation påvirkede FBI`s beslutning at foretage disse undersøgelser.”

Umiddelbart altså en klokkeklar afvisning af præsident Trumps ihærdige påstand, at Ruslandsundersøgelsen var den moderne ækvivalent af en politisk motiveret heksejagt. Men faktisk er sagen en del mere kompliceret end som så. I hvert fald i en politisk kontekst, hvor rapporten giver begge sider politisk ammunition.

Rapporten konkluderede også, at processen omkring FBI`s aflytning af den tidligere Trump-rådgiver Carter Page havde været dybt kritisabelt. Mere generelt var der ifølge rapporten blevet begået en lang række ”alvorlige fejl” af forbundspolitiet i løbet af Ruslandsundersøgelsen.

Så selvom rapporten overordnet affejede en lang række konservative konspirationsteorier og konkluderede, at FBI havde haft et tilstrækkeligt grundlag til at åbne Ruslandsundersøgelsen, så bekræftede rapporten altså også mange konservatives bekymringer.

Partipolitik eller princippolitik?

Man kunne blive foranlediget til at tro, at en rapport om baggrunden for åbningen af Ruslandsundersøgelsen er fuldstændig ligegyldig, når nu Demokraterne netop ikke har inkluderet Ruslandsundersøgelsen i de to anklagepunkter mod præsident Trump. Men i så fald ignorerer man, hvordan rigtig mange Republikanere ser på Ukrainesagen. For dem er Ukrainesagen Demokraternes seneste desperate forsøg på at få skovlen under den folkevalgte præsident Trump, efter dette foretagende mislykkedes med Ruslandsundersøgelsen.

Dagens anklagepunkter skal netop ses i dette større lys. Demokraterne valgte ikke at forsøge at få præsident Trump stillet foran en rigsretssag på baggrund af Ruslandsrapporten. Vel og mærke af to omgange, da Demokraterne - nok også af opportune årsager - heller ikke har inkluderet et relateret anklagepunkt i den her omgang. På trods af, at hele anden del af Robert Muellers Ruslandsrapport var det, den demokratiske toppolitiker Jerrold Nadler dengang beskrev som "en rutevejledning til en rigsretssag".

Tilsyneladende var der dog tale om en mangelfuld beskrivelse, da oppositionspartiet immervæk ikke valgte at følge vejledningen. Hvilket netop illustrerer, at de angivelige 'demokratiske principper', der ifølge Demokraterne skulle være på spil i den kommende rigsretssag mod præsident Trump, i høj grad bliver båret af partipolitiske kalkuler.