Politik

Alle partier undtagen to står bag historisk klimalov – her forklarer de hvorfor

167 af 179 mandater i Folketinget støtter planerne om en ny klimalov.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har ikke holdt superlativerne tilbage, når det drejer sig om den klimalov, der blev fremlagt fredag aften.

Han har kaldt den ”for den mest ambitiøse i verden”, og han har rost de otte partier, der står bag.

Det er alle undtagen Nye Borgerlige og Liberal Alliance. Men det er der en årsag til, siger Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund:

– Det her vil utvivlsomt svække dansk konkurrenceevne. Landbrug vil lukke ned eller flytte ud af landet. Det vil koste danske arbejdspladser og svække vores økonomi samlet set, siger hun til TV 2.

Af aftalen fremgår det ellers, at klimamålet skal ske under ”hensyntagen til bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft”. Alligevel frygter Nye Borgerlige, at der med loven følger krav, der vil svække dansk industri.

LA forlod forhandlinger sent

Nye Borgerlige var slet ikke med i fredagens forhandlinger, da de aldrig har tilsluttet sig målet om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

Det mål blev præsenteret i det forståelsespapir, der blev indgået mellem Socialdemokratiet og partiets støttepartier forud for regeringsdannelsen i juni.

Det er vanvid, og det har i mange år været de økonomiske vismænds advarsel

Pernille Vermund, Nye Borgerlige

Nye Borgerlige mener, at Parisaftalen fra 2015 er nok, og at det ikke giver mening, at vi som lille land går forrest, som klimaministeren ønsker, når Danmark udleder 0,1 procent af den samlede CO2 på verdensplan:

– Det er vanvid, og det har i mange år været de økonomiske vismænds advarsel. At gå forrest som så lille et land, som vi er, det er i bedste fald skadeligt for Danmark. I værste fald er det skadeligt for den dagsorden, man har sat sig, siger Pernille Vermund.

Liberal Alliance har siden september støttet regeringens klimamålsætning.

Men sent fredag forlod de alligevel forhandlingerne. De er også nervøse for, at loven vil ”reducere beskæftigelsen, uden at det modsvares af tiltag, der øger den”.

Hvad er Parisaftalen?

Klimaaftalen fra Paris blev indgået i december 2015. Aftalen sigter mod at nedbringe udslippet af drivhusgasser for at bremse den globale opvarmning.

Næsten 200 lande skrev under på aftalen, hvis mål blandt andet er at sænke udledningen af drivhusgasser og begrænse temperaturstigningerne.

– Der mangler gennemsigtighed omkring, hvad det kommer til at koste. Klimapolitik må gerne koste noget, men det kræver, at vi er mere ambitiøse på andre områder, så grøn omstilling og vækst ikke bliver hinandens modsætninger. Det var de øvrige parter ikke enige i, og vi kunne ikke få oplyst, hvad en 70 procents reduktion vil koste på bundlinjen, lød det fra Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh i et skriftligt svar fredag aften.

Den politiske leder fastholder, at partiet gerne vil føre en effektiv klimapolitik, men at det ikke bliver ”med bind for øjnene”.

Minister: Vi skal være et foregangsland

Klimaminister Dan Jørgensen (S) er lørdag fortsat meget positivt stemt. Både for aftalen og for det fremtidige politiske arbejde.

Jeg kan faktisk ikke se, hvordan vi skal nå de 70 procent

Dan Jørgensen (S), klimaminister

Han hører, at partierne frygter for arbejdspladser og konkurrenceevnen, men målet er balance mellem vækst og grøn omstilling, lyder det.

– Vi skal selvfølgelig gøre det på en måde, så vi sikrer, at vi fortsætter med at være et foregangsland. Hvis det går markant udover konkurrenceevnen, jobbene fosser ud af Danmark, og vi i virkeligheden bare flytter forureningen til andre lande, er vi jo ikke et foregangsland.

– Derfor skal vi sikre, at det bliver en omstilling, og ikke en afvikling, af dansk erhvervsliv.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) siger, at vi være et foregangsland, mens vi sikrer, at det ikke går udover job og konkurrence. Video: Kasper B. Andreasen

Ifølge ministeren er der gode muligheder for det og henviser til de grønne virksomheder, der klarede sig godt ud af finanskrisen. Han indrømmer dog, at målet er ambitiøst:

– Jeg kan faktisk ikke se, hvordan vi skal nå de 70 procent. Det er derfor, at det her er så ambitiøst. Men når vi har lagt os på 70 procent, er det, fordi det er det, som videnskaben siger, at vi skal for at nå Parisaftalen, siger Dan Jørgensen.

Dansk Industri ikke nervøs

Selvom de to udenforstående partier er nervøse, ser Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, positivt på klimaloven.

Administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen kaldte fredag for en ”historisk dag” og forsikrede, at virksomhederne er klar. Også Dansk Energi og flere grønne organisationer har rost den nye lov, der forventes vedtaget i Folketinget inden jul.

Statsminister Mette Frederiksen (S) skriver lørdag morgen på Instagram, at ”Danmark viser, at vi tør gå forrest i kampen for klimaet”.

Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative og Alternativet står alle bag klimaloven, hvilket giver 167 af 179 mandater i Folketinget.

Uden for aftalen står de fire nordatlantiske partier, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Simon Emil-Ammitzbøl Bille, der forlod Liberal Alliance i oktober og siden stiftede Partiet Fremad, hvorfor han står uden folketingsgruppe.