Politik

Organisationer kalder klimalov historisk: - Nu er det tid til klimahandling

Lige fra Dansk Industri til Danmarks Naturfredningsforening er der positive toner over ny klimalov.

70 procents CO2-reduktion i 2030 målt i forhold til 1990. Klimaneutralitet i 2050. Handlepligt for regeringen og bindende delmål undervejs.

Folketingets partier, på nær Nye Borgerlige og Liberal Alliance, er blevet enige om en aftale til en ny klimalov.

Det er – uden overdrivelse - en historisk dag

Lars Sandahl Sørensen, direktør DI

En klimalov, der bliver mødt med applaus af forskellige organisationer.

Dansk Industri (DI) lægger vægt på, at klimaloven ikke står i modsætning til vækst og udvikling.

- Det er – uden overdrivelse - en historisk dag. Klimaloven er det reelle startskud på den indsats, vi nu skal i gang med. Virksomhederne er klar, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI.

- Det skal ske samtidig med, at vi har økonomisk vækst og udvikling i Danmark. Der står direkte i aftaleteksten, at der skal ske en omstilling og ikke en afvikling af erhvervslivet, siger han.

Han understreger, at kampen mod klimaforandringerne ikke skal "ske på bekostning af vores velstand”.

Internationalt ansvar

Også Dansk Energi roser aftalen og opfordrer samtidig til, at der sættes handling bag intentionerne.

- Nu er det tid til klimahandling. Vi skal have folk ud af de fossile biler, vores huse skal opvarmes uden sorte brændsler, og vi skal satse på power-to-X (lagring af for eksempel vindenergi, red.), så vi knækker klimakoden i tung transport, skibe og fly, siger Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi.

Han peger især på, at Danmark skal gøre endnu mere for at hjælpe resten af Europa i forhold til den grønne omstilling.

- Vi har de bedste forhold i verden til at producere grøn strøm på havet, der kan bruges direkte i bilerne i Berlin, Budapest og Bratislava. Og med strøm kan vi lave de brændstoffer, der skal hældes på lastbiler, skibe og fly i fremtiden. Det er derfor afgørende, at klimaloven slår fast, at Danmark skal løfte et internationalt ansvar, siger han.

Folkeligt opråb virkede

Danmarks Naturfredningsforening kalder også aftalen for ”historisk” og hylder især det folkelige pres, der har fået politikerne til at tage klimaet alvorligt.

- At vi står her i dag med et mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030 skyldes ikke mindst de mange opråb, der har været fra befolkningen. Både unge og gamle har været på gaderne i hobetal og vist deres utilfredshed med den manglende handling, og det har virket, siger præsident i foreningen Maria Reumert Gjerding.

Klimaloven ser ud at have international klasse

Mads Flarup Christensen, generalsekretær Greenpeace Danmark

Hun henviser til, at Danmark nu står foran en enorm udfordring i forhold til at ændre vores levevis og kultur. Foreningen ser gerne, at vores samfund bliver mere cirkulært, og der bliver et større fokus på genbrug.

Lyn-analyse

Aftalen er et udtryk for en helt vild historisk bemærkelsesværdig udvikling. Det er et næsten enigt Folketing, som er enig om en 70 procents målsætning. For bare et år siden var det fuldstændig utænkeligt.

Men denne aftale er i virkeligheden det nemmeste skridt. Det sværeste kommer i foråret, når man skal diskutere klimahandlingsplan.

Det kan være nemt nok at blive enige om et tal engang i 2030 og et delmål i 2025. Det svære bliver, hvordan man kommer derhen. Der venter nogle store slagsmål, for partierne ser meget forskelligt på, hvordan man skal løse udfordringerne.

Også hos Greenpeace Danmark er der glæde, og organisationen "kniber sig i armen": De glæder sig over, at reduktionerne skal ske på dansk grund, og at partierne skal forsøge at undgå køb af CO2-kvoter:

- Kreativ bogføring som CO2-kreditter og kvote-annulleringer, der ikke sikrer tilstrækkelige og hurtige reduktioner, skal køres helt ud på et sidespor, og her er vi spændte på, om loven rent faktisk leverer den garanti, lyder det i en skriftlig kommentar fra generalsekretær Mads Flarup Christensen.

Men han understreger sin begejstring:

- Klimaloven ser ud at have international klasse. Danmark sætter kurs mod rent faktisk at levere på Paris-aftalen, hvilket både er bemærkelsesværdigt og strengt nødvendigt.

Planen er, at klimaloven skal vedtages i Folketinget inden jul, og at den skal følges op af klimahandlingsplaner i foråret.

Hovedpunkterne i klimaloven

  1. Danmark skal levere 70 procent reduktion af drivshusgasser i 2030. Dermed lovfæstes klimaambitionen.

  2. For at sikre, at målet bliver nået, skal der opstilles et delmål i 2025. Det har været et centralt krav fra flere partier i den sidste del af forhandlingerne.

  3. Delmålet i 2025 skal Klimarådet foreslå i forbindelse med den klimahandlingsplan, som regeringen vil forhandle på plads med Folketingets partier i foråret 2020.

  4. Der indføres en årlig opfølgning fra Klimarådet på, om den til enhver tid siddende regeringen er på rette vej med den førte politik.

  5. Loven indfører et princip om, at man ikke må sætte en lavere målsætning end det, der allerede er opnået.

  6. Reduktionerne i drivhusgasserne skal ske på dansk grund. Dermed afskærer partierne sig fra at bruge køb af CO2-kvoter som en vej til at nå målet. 

  7. Skulle der mangle nogle få procent i at nå 70 procents-målsætningen til sidst, har partierne indført en sidste udvejsklausul. Her kan partierne mødes igen og finde andre løsninger - eksempelvis CO2-kvoter - hvis det er nødvendigt for at nå målet.

    Kilde: Ritzau