Politik

Danmark får en ny klimalov

Klimaminister Dan Jørgensen kalder aftalen for "den mest ambitiøse klimalov i verden".

Fredag aften er de langvarige forhandlinger om en ny klimalov tilendebragt, og nu har partierne indgået en ny aftale.

Det siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

- Den er den mest ambitiøse klimalov i verden. Det er en bred lov, 167 af Folketingets mandater står bag den, siger ministeren.

Alle Folketingets partier er med i aftalen på nær LA og Nye Borgerlige.

- Dette betyder, at også fremtidige regeringer vil være bundet af 70 procents-målsætningen i 2030, siger Dan Jørgensen.

Den brede politiske aftale om en klimalov skal sikre, at Danmark når i mål med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

Klimaloven bliver med bindende delmål. Spørgsmålet om delmål har været et stridspunkt undervejs i forhandlingerne.

- Der vil årligt være opfølgninger for at sikre, at vi er på rette vej. Der skal også sættes et delmål for 2025, siger Dan Jørgensen.

- Vi er blevet enige om, at vi spørger Klimarådet, hvad de anbefaler. På baggrund af det skal et flertal i Folketinget beslutte, hvor et delmål skal ligge, siger klimaministeren.

Klimarådet skal i starten af hvert år give en faglig vurdering af, om regeringen er på rette vej mod klimalovens mål. Derudover skal klimaministeren som afslutning på året stå skoleret i Folketinget.

Her skal Folketinget vurdere, om regeringen lever op til klimaloven, eller om den skal pålægges at handle yderligere.

Lyn-analyse

Aftalen er et udtryk for en helt vild historisk bemærkelsesværdig udvikling. Det er et næsten enigt Folketing, som er enig om en 70 procents målsætning. For bare et år siden var det fuldstændig utænkeligt.

Men denne aftale er i virkeligheden det nemmeste skridt. Det sværeste kommer i foråret, når man skal diskutere klimahandlingsplan.

Det kan være nemt nok at blive enige om et tal engang i 2030 og et delmål i 2025. Det svære bliver, hvordan man kommer derhen. Der venter nogle store slagsmål, for partierne ser meget forskelligt på, hvordan man skal løse udfordringerne.

Enhedslisten: Det er danmarkshistorie

Venstres klimaordfører, Thomas Danielsen, er tilfreds med, at aftalen tager hensyn til den danske konkurrenceevne.

- Jeg er glad for, at vi har landet en aftale, som tager hensyn til dansk konkurrencekraft, og som sikrer, at den fremadrettede grønne omstilling sker på en hensigtsmæssig måde, og som har et globalt udsyn, siger han.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, kalder loven for "danmarkshistorie".

- I dag har vi skrevet danmarkshistorie. Vi går nu allerforrest i kampen mod klimaforandringerne med en ambitiøs, bindende klimalov, som sikrer handling. Det er oprigtigt en skøn følelse, siger hun og fortsætter:

- Jeg vil gå så langt som til at kalde det her for vores største politiske sejr. Enhedslisten var det ene af kun to partier, der gik ind i valgkampen med kravet om 70 procentreduktion af klimagasser i 2030. I dag er den målsætning fundamentet i klimaloven, siger hun.

Planen er, at klimaloven skal vedtages i Folketinget inden jul, og at den skal følges op af klimahandlingsplaner i foråret.

Hovedpunkterne i klimaloven

  1. Danmark skal levere 70 procent reduktion af drivshusgasser i 2030. Dermed lovfæstes klimaambitionen.

  2. For at sikre, at målet bliver nået, skal der opstilles et delmål i 2025. Det har været et centralt krav fra flere partier i den sidste del af forhandlingerne.

  3. Delmålet i 2025 skal Klimarådet foreslå i forbindelse med den klimahandlingsplan, som regeringen vil forhandle på plads med Folketingets partier i foråret 2020.

  4. Der indføres en årlig opfølgning fra Klimarådet på, om den til enhver tid siddende regeringen er på rette vej med den førte politik.

  5. Loven indfører et princip om, at man ikke må sætte en lavere målsætning end det, der allerede er opnået.

  6. Reduktionerne i drivhusgasserne skal ske på dansk grund. Dermed afskærer partierne sig fra at bruge køb af CO2-kvoter som en vej til at nå målet. 

  7. Skulle der mangle nogle få procent i at nå 70 procents-målsætningen til sidst, har partierne indført en sidste udvejsklausul. Her kan partierne mødes igen og finde andre løsninger - eksempelvis CO2-kvoter - hvis det er nødvendigt for at nå målet.

    Kilde: Ritzau