Politik

Verdens største losseplads er tæt på at briste - nu skal Danmark hjælpe

For få måneder siden kunne TV 2 vise billeder af dansk plastikaffald, som endte i affaldsdyngerne.

Det er formiddag, og der er allerede travlt på toppen af skraldebjergene på verdens største losseplads, Bantar Gebang, som ligger lidt syd for Indonesiens hovedstad, Jakarta.

Under snurrende gravkøer og i en sværm af fluer konkurrerer 24-årige Yanah og hendes familie med de andre skraldeplukkere om at være først til at lede efter "guld" i de dampende bunker, hvis ildelugtende og giftige stank strækker sig mange kilometer væk.

- Vi leder blandt andet efter legetøj, plastikposer og sække, siger Yanah, da TV 2 møder hende på lossepladsen, som mest af alt ligner en bjergkæde af skrald.

På en god uge kan hun indsamle 40 sække plastik, som hun sælger videre for cirka 300 kroner, fortæller hun. Og familien er derfor lykkelige for, at affaldsmængderne i Indonesien nærmest er ude af kontrol.

1200 lastbiler om dagen

Men det er der ikke ret mange andre end skraldeplukkerne, der er.

- Det er et stort problem for os, siger Asep Kuswanto, som er chef for afdelingen for affaldshåndtering hos Jakartas miljøagentur.

Med de 1200 lastbiler, der hver dag – året rundt – kører ind og læsser affald af i Bantar Gebang, spår han, at lossepladsen allerede i 2021 er fyldt til randen.

Og det er ikke kun affaldet på landjorden, der er et problem. Netop Indonesien er med over 1,3 millioner tons om året verdens anden største udleder af affald til verdenshavene.

Dansk ministerbesøg

De voksende skraldebjerge er ikke kun et åbenlyst affaldsproblem, men også en af de store klimasyndere, fordi det udleder metan, som virker 34 gange stærkere end CO2. Derfor er der akut brug for hjælp, lyder det fra Asep Kuswanto. En hjælp, der menes at kunne komme fra Danmark.

Derfor ankom en dansk delegation med udviklingsminister Rasmus Prehn (S) i spidsen onsdag til den enorme losseplads.

På en god uge kan affaldsplukkerne indsamle 40 sække plastik, som de sælger videre for cirka 300 kroner.

Danmark samarbejder nemlig med det indonesiske miljøministerium for at få iværksat en mere overordnet indsats – blandt andet med bedre affaldshåndtering, bedre affaldsdataindsamling og et udvidet producentansvar.

- Hvis man fortsætter på den her måde, så løber man simpelthen tør for kapacitet. Det er et problem, der skal løses nu, siger udviklingsministeren.

Og hvordan skal Danmark kunne hjælpe?

- Vi er gode til at få det bedst mulige ud af det affald, vi har i Danmark. Med vores viden og teknologi kan vi lave et myndighedsarbejde, der hjælper indoneserne til også at håndtere deres affald mere sofistikeret til fordel for klimaet, miljøet og fremtiden, siger Rasmus Prehn.

Dansk plastik endte i dyngerne

Hvert år produceres der omkring to milliarder tons affald om året i verden, og Indonesien alene står for 65 millioner tons.

De store mængder affald i netop Indonesien skyldes ikke alene deres eget forbrug. Også andre landes affald bliver dumpet der.

For få måneder siden kunne vi for eksempel her på TV 2 vise billeder af dansk plastikaffald, som også endte i affaldsdyngerne.

Og det må ikke finde sted, siger Rasmus Prehn:

Men når vi ikke selv har styr på vores eget plastaffald, hvordan skal vi så kunne hjælpe til her?

- Vi har rigtig godt styr på vores affald i Danmark, men når vi samarbejder med andre lande, kan der ske nogle smuttere. Det er dybt beklageligt. Det er uacceptabelt, siger han.

Hver dag bliver flere tons affald læsset af på den indonesiske losseplads.

Losseplads sikrer indkomst

Skal Indonesien hjælpes, handler det om at reformere måden, de behandler deres affald. Det fortæller Thomas Højlund Christensen, som er professor ved Institut for Vand og Miljøteknik på DTU.

- Men det koster penge, og det er mange gange det, lande som Indonesien mangler.

Er det realistisk?

- Det er meget svært at svare på, fordi mængderne er så store. Det vil blive et langt og sejt træk. Der mangler økonomi, men vi må gøre, hvad vi kan, på det teknologiske plan, siger han.

Men selvom livet som affaldsplukker er både farligt og skadeligt, håber Yanah aldrig, at lossepladsen forsvinder.

- Hvis lossepladsen lukker, vil det blive svært at finde arbejde. Her har jeg en daglig indkomst, så vi kan købe mad og betale husleje, siger hun.