SF vil ikke garantere minimumsnormeringer i alle daginstitutioner
Trods kritik står SF's formand fast på, at pengene til minimumsnormeringer rækker. Men det er ikke sikkert, at alle institutioner vil opleve et løft.
Det var en storsmilende Pia Olsen Dyhr, der sent mandag aften erklærede, at børnenes rettigheder langt om længe var sikret.
SF-formanden kaldte det endda for "danmarkshistorie", at der med finansloven indføres minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.
Men om der også i praksis vil være én voksen til tre børn i vuggestuerne og én voksen til seks børn i børnehaverne i 2025, kan Pia Olsen Dyhr alligevel ikke love.
Det erkender hun i talkshowet 'Lippert' på TV 2 News.
- Men vi er ikke færdige med den kamp endnu. Vi skal forhandle videre i foråret, siger hun.
Hun henviser til, at rød blok først næste år skal aftale, om minimumsnormeringerne skal overholdes af hver enkelt institution, eller om det i stedet skal opgøres som et gennemsnit i hver enkelt kommune.
Bliver der tale om et kommunegennemsnit, er det langtfra sikkert, at samtlige af landets vuggestuer og børnehaver får glæde af normeringerne.
- Det kan godt lade sig gøre for de 1,6 milliarder kroner, vi har afsat på området, men vi har ikke sat to streger under. Og det kan da godt være, at nogle kommuner er så tossede at sige, at her skal der være én voksen til to børn, mens der andre steder skal være én voksen til fire børn, siger Pia Olsen Dyhr og medgiver, at regnestykket i så fald ikke kan gå op.
Mener ikke, der er tale om løftebrud
Hun mener dog stadig, at hun har overholdt det løfte om minimumsnormeringer, hun gav under valgkampen i foråret. Her lød det fra partiformanden, at det var et ultimativt krav fra SF's side, hvis de skulle bakke op om Mette Frederiksens regering.
- Hvorvidt normeringerne så kommer til at bygge på et kommunalt gennemsnit eller på hver enkelt institution, det må være op til forhandlingerne næste år. Og det er præcis det, jeg sagde under valget. Så jeg er ret sikker på, at jeg har holdt det, jeg lovede, siger Pia Olsen Dyhr.
Men i aften kan du ikke garantere minimumsnormeringer på alle institutioner i 2025?
- Nej. Det kan jeg ikke. Men jeg kan sige, at det bestemt er min ambition at gennemføre det.
Og så har du alligevel leveret på finansloven?
- Ja, jeg har sagt, at jeg ville have minimumsnormeringer. Jeg har sagt, at vi vil levere 500 millioner kroner det første år og 1,6 milliarder kroner, når vi er helt i mål i 2025. Og vi har skrevet ind i finansloven, at det betyder én voksen til tre vuggestuebørn og én voksen til seks børnehavebørn.
Rækker pengene?
Netop finansieringen af minimumsnormeringerne har været under heftig debat de seneste dage. Blandt andre har Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt pengene rækker til mere end et kommunalt gennemsnit.
- Jeg mener, det er lidt noget fiksfakseri at sige, at vi når minimumsnormeringer med de penge, der er afsat her, lød det fra Pernille Skipper allerede få minutter efter, det sidste punktum i finansloven var sat.
Og pengene rækker da heller ikke, viser flere beregninger.
Næste år vil pengene blot give en ekstra pædagog til cirka hver tredje institution. Det viser en opgørelse, som tænketanken Kraka har lavet for TV 2.
Og i en tidligere opgørelse har Kraka regnet sig frem til, at det i alt vil koste 3,8 milliarder kroner i 2025, hvis minimumsnormeringerne indføres på kommuneniveau. Altså 2,2 milliarder kroner mere, end der er afsat i finansloven.
Men den beregning er Pia Olsen Dyhr ikke helt enig i.
- Hvis du regner demografien fra – altså de penge, vi leverer i kommuneaftalerne – og samtidig trækker det fra, vi henter i forældrebetaling, så lander vi på de 1,6 milliarder kroner, som staten skal tilføre, siger hun.
Forældre kan ende med ekstraregning
Ifølge dagtilbudsloven kan kommunerne kræve, at forældrene dækker op til 25 procent af udgifterne til en institutionsplads. Når der ansættes flere pædagoger, vil udgifterne til daginstitutionerne vokse, og dermed kan regningen til forældrene også stige.
- Jeg tror, der er mange forældre, der gerne vil betale en lille smule mere, hvis de er sikre på, at der er flere pædagoger i institutionerne, siger Pia Olsen Dyhr.
- Men jeg synes da ikke, at det er fedt. Og jeg vil sige meget klart, at jeg håber, vi kan få kommunerne med på, at de ikke skal opkræve mere. Men de skal jo have budgetterne til at hænge sammen derude.
Du kan se hele interviewet med Pia Olsen Dyhr i 'Lippert' på TV 2 Play.