Et halvt år er gået siden klimavalget – og toppolitikerne har stadig ikke svaret på det store spørgsmål

16x9
Statsminister Mette Frederiksen (S) og V-formand Jakob Ellemann-Jensen mangler at svare på, hvordan Danmark skal nå i mål med den ambitiøse grønne omstilling, de begge ønsker. Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

ANALYSE: Hvordan skal Danmark nå de grønne mål, hvis det hverken må koste velfærd, arbejdspladser eller skattestigninger?

Tik tik.

Tiden går, og Danmark har travlt. Travlt, hvis vi skal nå i mål med den ambitiøse målsætning, som alle partier på nær ét i Folketinget nu bakker op om: At Danmark skal have nedbragt sine udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030 - altså om godt ti år fra nu.

Men i det halve år, der er gået, siden danskerne gik til folketingsvalg og havde den grønne dagsorden allerøverst på listen over vigtige temaer, er vi ikke kommet meget nærmere et svar fra toppolitikerne på det helt afgørende spørgsmål: Hvordan?

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes udfordrer, V-formand Jakob Ellemann-Jensen, har til gengæld gjort en del ud af at slå fast, hvordan de ikke vil nå målet.

I et stort interview har Mette Frederiksen understreget, at den grønne omstilling ikke må koste arbejdspladser, konkurrenceevne eller øget ulighed.

Kort efter supplerede Jakob Ellemann den liste: 70 procentsmålet skal heller ikke nås via ”brandbeskatning” og indskrænkning af ”friheden for de enkelte borgere”.

- Det spiller en gigantisk rolle, hvis vi kan være det land, der demonstrerer for resten af verden, at det her kan lade sig gøre, uden man skal gå klædt i sækkelærred og køre i æselkærre og have kødfrie tirsdage, som Ellemann malerisk formulerede det.

"Det er og bliver en drøm"

Men eksperter på stribe er for alvor begyndt at undre sig.

Blandt andet økonomiprofessor fra Københavns Universitet og tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:

- Man har det fedt med at rende rundt og sige 70 procent, fordi det gør os til et foregangsland. Men det er efterhånden svært at se, hvordan indsatsen skal finde sted. Indsatsen skal sikre, at der kommer en omstilling, som ikke blot kommer af sig selv. Og det koster noget.

Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, ligeledes tidligere overvismand i Det Økonomiske Råd, siger:

- Det er og bliver en drøm, hvis man tror, at opnåelse af klimamålet ikke på sigt koster velstand som følge af store og nødvendige omstillinger.

Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, ser faktisk ingen anden udvej end at hæve indkomstskatten, hvis regningen på omkring 30 milliarder for den grønne omstilling skal kunne betales.

- Den kedelige nyhed, jeg bringer til festen, er, at politikerne må sige det, som det er, lyder det fra Aagaard.

Hans forslag om skattestigninger på arbejde blev (naturligvis) mødt med en prompte afvisning fra både S og V.

Én procent mindre

På Christiansborg har man brugt det første halve år efter klimavalget på at tage relativt små skridt.

Under de netop afsluttede finanslovsforhandlinger blev en lang række klimatiltag afvist, mens andre kom med i den endelige aftale.

Der blev blandt andet afsat flere penge til grøn forskning og afgiftstigninger på elbiler blev droppet.

Men slutresultatet blev en finanslov, der blot vil medføre en CO2-reduktion på cirka én procent.

- Hvis finansloven reducerer udledningen med én procent i 2020, så får vi endnu mere travlt de andre år. Der er en række ting, der kræver et langt sejt træk, og de ting starter man ikke med. Så det lange seje træk bliver nu til et kortere sejt træk, har Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet efterfølgende slået fast.

Det er logik. De seks måneder, der nu er gået siden valget, svarer til knap fem procent af den samlede tid, vi har frem mod 2030. Og når man ikke hér har fået taget noget, der bare ligner afgørende skridt mod målet, siger det sig selv, at man får endnu mere travlt i de resterende 95 procent af tiden.

Svar næste år?

Og vi ser fortsat ingen tegn på, at røde partier er villige til eksempelvis at nedprioritere velfærdsinvesteringer for at få råd til den grønne omstilling.

Heller ingen tegn på, at blå blok er klar til eksempelvis at kradse markant flere milliarder ind i skatter og afgifter for at betale den grønne regning.

Man må formode, at toppolitikerne fra blandt andet Socialdemokratiet og Venstre i begyndelsen af det nye år begynder at levere nogle svar. For her begynder efter planen forhandlingerne om den såkaldte klimahandlingsplan, der skal gøre de 70 procents reduktion i 2030 - målt i forhold til niveauet i 1990 - til virkelighed.

Det første halve år efter klimavalget blev vi ikke for alvor klogere. Og vi må altså vente lidt endnu. Det gør målet endnu sværere at nå.