Finanslov giver én ekstra pædagog for hvert 185. barn næste år
"Det svarer til, at man beder et barn være taknemmelig over at få en rosin, når det har brug for et måltid," siger talsperson for forældrebevægelse.
Et ”gigantisk løft” af børneområdet næste år.
Sådan betegnede SF-formand Pia Olsen Dyhr mandag aften den finanslov, der på sigt skal give minimumsnormeringer.
Men næste år rækker pengene ikke til mere end 1200 ekstra uddannede pædagoger. Det svarer til en ekstra pædagog for hver 185. barn eller en ekstra pædagog til cirka hver tredje institution.
Det viser beregninger, som tænketanken Kraka har lavet for TV 2.
- Det er ikke alle, der vil kunne mærke det her løft, og der er stadig et godt stykke op til de minimumsnormeringer, de har lovet, siger Kasper Hjalager Albrechtsen, der er økonom hos Kraka.
Talsperson og mor: Det er slet ikke nok
I finansloven er det besluttet at indføre lovbundne minimumsnormeringer, så der i 2025 maksimalt må være tre børn per voksen i vuggestuerne og en seks børn per voksen i børnehaverne.
Det er ikke afgjort, hvor mange af de ”voksne”, som aftaleteksten nævner, der skal være uddannede pædagoger, men i 2020 er der afsat 500 millioner kroner til at forbedre normeringerne.
Marie Blønd, der er talsperson for forældrebevægelsen ”Hvor er der en voksen?”, glæder sig over, at der er kommet en politisk aftale med fokus på emnet, men mener ikke, at 500 millioner kroner næste år rykker noget.
- Det svarer til, at man beder et barn være taknemmelig over at få en rosin, når det har brug for et måltid, siger Marie Blønd, der selv har et lille barn.
Hun mener, der er tale om "papirnormeringer" frem for minimumsnormeringer.
SF forstår skuffede forældre
Spørgsmålet om minimumsnormeringer er blandt andet blevet aktuelt, efter TV 2-programmet ’Daginstitutioner bag facaden’ har sat fokus på kritisable forhold i børnepasningen.
Flere partier gik i sommer til valg på, at der skal indføres minimumsnormeringer, og der har været store demonstrationer rundt om i landet med utilfredse forældre.
SF har haft minimumsnormeringer som sin absolutte mærkesag, og selvom partiets gruppeformand, Jacob Mark, glæder sig over den netop indgåede finanslov, forstår han godt, hvis der er skuffede forældre.
- Jeg ville gerne have sat mere af, så det ville være mærkeligt, hvis ikke også forældrene synes det, siger Jacob Mark og fortsætter:
- Men jeg synes, det er værd at have med, at det her sikrer et værn mod besparelser, og at det er det største økonomiske løft på hele finansloven.
- Jeg havde drømt om mere
Finanslovsaftalen er indgået mellem S-regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet. Partierne er enige om, institutionerne gradvist skal tilføres flere penge de kommende år, så der er i 2025 bliver givet 1,6 milliarder kroner til at sikre de lovede minimumsnormeringer.
Hos pædagogernes fagforening BUPL havde formand Elisa Rimpler gerne set, at det ikke skal tage seks år gennemføre planen.
- Jeg havde drømt om mere og en hurtigere indfasning af minimumsnormeringer, men det er rigtig vigtigt, at vi får et løft næste år og får vendt bøtten efter mange år med besparelser, siger Elisa Rimpler.
Skipper: Noget fiksfakseri
Siden præsentationen af finansloven mandag aften har der været en intens diskussion af, om det overhovedet giver mening at kalde det aftalte for minimumsnormeringer. Det hænger sammen med måden at beregne minimumsnormeringer på.
Først næste år skal partierne bag finansloven aftale, om minimumsnormeringerne skal overholdes af hver enkelt institution, eller om det i stedet skal opgøres som et gennemsnit i hver enkelt kommune.
Og bliver der tale om et gennemsnit i hver kommune, er det ikke nødvendigvis sikkert, at alle vuggestuer og børnehaver kommer til at have en voksen til henholdsvis tre og seks børn.
Ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, er der ikke penge til mere end et kommunalt gennemsnit.
- Jeg mener, det er lidt noget fiksfakseri at sige, at vi når minimumsnormeringer med de penge, der er afsat her, siger Pernille Skipper.
Hos tænketanken Kraka giver økonom Kasper Hjalager Albrechtsen Pernille Skipper ret i, at 1,6 milliarder kroner i 2025 formentlig ikke rækker til at sikre, at minimumsnormeringerne overholdes i hver enkelt institution.
- Det, der er afsat penge til nu, er ud fra, at normeringerne er beregnet som gennemsnit i kommunerne. Hvis hver enkelt institution skal leve op til kravet, vil det formentlig blive dyrere, siger han.
SF forstår ikke Enhedslisten
SF’s Jacob Mark er uenig med Kraka og Enhedslisten.
Han siger, at minimumsnormeringerne kan nås på institutionsniveau, hvis kommunerne omfordeler penge fra institutioner, der i forvejen opfylder kravene, til dem, der ikke gør.
Et andet middel til at nå målet kan ifølge Jacob Mark også være, at kommuner opkræver mere i brugerbetaling.
Men uanset hvordan det ender, forstår SF’s gruppeformand ikke kritikken fra Enhedslisten.
- Man kan være uenig i, om minimumsnormeringerne er gode nok, og jeg mener heller ikke, vi er i mål med det, vi har vedtaget her. Men at det er minimumsnormeringer, mener jeg helt objektivt ikke kan diskuteres. Det er en lidt pudsig øvelse, Enhedslisten er ude i, siger Jacob Mark.