Politik

Tre lande er skyld i, at Arktis udgør en sikkerhedsrisiko

I Forsvarets Efterretningstjenestes seneste risikovurdering er Grønland og Arktis som noget nyt øverst på den hemmelige tjenestes dagsorden.

De arktiske landes diplomater var chokerede ved et møde i Arktisk Råd i maj.

I en tale inden mødet gik USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, til angreb på Kina og Ruslands økonomiske og militære interesser i Arktis. Han advarede om, at Arktis var ved at blive en del af den globale magtkamp:

- Vi er på vej ind i en ny æra af strategisk engagement i Arktis, sagde Pompeo, som også bebudede en øget militær tilstedeværelse for USA i området.

Talen i maj trækker direkte tråde til fredagens melding fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der i dens årlige risikovurdering placerer Grønland og Arktis øverst på den hemmelige tjenestes dagsorden. Dermed overhaler Arktis i år traditionelle fokusområder som cyberkriminalitet og terror.

Journalist Martin Breum er forfatter til en række bøger om arktiske forhold, og han var tilstede, da Mike Pompeo holdt sin tale:

- Det, han gjorde, var jo at pulverisere to årtiers tanker om, at det arktiske var noget exceptionelt, hvor for eksempel NATO-lande og Rusland kunne samarbejde på en måde, som ikke kunne lade sig gøre alle mulige andre steder på kloden, siger Martin Breum.

Pludselig handlede det i stedet om sikkerhedspolitik mellem stormagter.

Rusland opruster langs arktisk kyst

Ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurdering har Rusland store sikkerhedsmæssige og økonomiske interesser i den arktiske region. Ikke mindst har Rusland prioriteret ressourcer til at styrke forsvaret af landets lange arktiske kyst, som man frygter er sårbar over for amerikanske angreb.

Især basen Nagurskoje på den russiske øgruppe Franz Josefs Land omtrent 1000 kilometer fra Nordpolen er blevet udbygget den seneste tid. Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er det sandsynligt, at basen bliver operativ i 2020, hvorefter basen vil give Rusland mulighed for at få fodfæste med kampfly højt mod nord.

Kortet her viser Ruslands seks fremskudte militære baser langs landets arktiske kyst. Den røde linje langs Ruslands kyst er søruten Nordøstpassagen.

Søruten Nordøstpassagen

Et grundlæggende problem ved oprustningen er, at det kan være svært at afkode, hvad parterne vil i den arktiske region. Det siger Jon Rahbek-Clemmensen, som forsker i sikkerhedspolitik i Arktis ved Forsvarsakademiet.

- Ved mange af de ting, som Rusland gør, er det umuligt at vurdere, om de gør det ud fra et defensivt eller offensivt perspektiv. De er i gang med at bygge basen i Nagurskoje, som er et godt sted at sætte fly i luften fra. Det kan være med et defensivt perspektiv for at forsvare kystlinjen, men kan også bruges offensivt til for eksempel at angribe Thulebasen på Grønland og derved slå hul i det amerikanske forsvar, siger han.

Den øgede interesse skaber ifølge Jon Rahbek-Clemmensen også muligheder for Danmark. Når den amerikanske interesse for området øges, er der muligvis både diplomatiske og økonomiske gevinster at hente for Danmark og Grønland. Det kan for eksempel være nye investeringer i lufthavne eller anden infrastruktur.

Hvad vil Kina?

Fra afslutningen af Den Kolde Krig til 2007 var der ikke stor interesse for det arktiske område. Faktisk blev det slet ikke nævnt i Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurderinger før 2009.

Området er blandt andet blevet interessant på grund af de stigende temperaturer forårsaget af klimaforandringer, som har fået havisen til at smelte. Det har åbnet nye sejlruter, som flere lande, herunder Kina, gerne vil benytte sig af.

- Kina har foretaget store investeringer i infrastruktur i Arktis. Og vi ved ikke, om de gør det på grund af økonomisk profit, eller om de gennem økonomisk magt vil opnå en strategisk vigtig position, siger Jon Rahbek-Clemmensen.

En helt konkret udfordring ved investeringerne er ifølge Jon Rahbek-Clemmensen, at de kinesiske firmaers investeringer i Grønland er så store, at de kan lægge pres på Grønland:

- De kan meget hurtigt udgøre en stor procentdel af den grønlandske økonomi, så Kina får mulighed for at udøve pression over for det grønlandske styre: "Hvis I ikke gør sådan, så trækker vi investeringerne ud", siger han.

Men i amerikanernes optik er det i lige så høj grad et spørgsmål om, at man ikke helt kan afgøre, om der er tale om økonomiske interesser eller sikkerhedspolitiske interesser fra Kinas side.

- Lad os sige, at et kinesisk firma investerer i et stort mineprojekt i Grønland. Den kan ligge et sted, som er langt væk fra den eksisterende infrastruktur. Så bygger det kinesiske firma for eksempel en havn, der kan bruges til at drive den her mine. Men den kan også bruges af det kinesiske militærs flådefartøjer. Det er amerikanerne bange for. De vil ikke have, at Kina har et maritimt støttepunkt i Grønland, siger Jon Rahbek-Clemmensen.

Fylder også for Danmark

Ifølge Jon Rahbek-Clemmensen har de aktive lande i Arktis været dygtige til at finde diplomatiske løsninger frem til nu. Blandt andet har Arktisk Råd ageret platform for samarbejde mellem landene trods spændinger.

Men globalt udfordres USA's rolle som den altdominerende supermagt, og her prøver Rusland og Kina også at gøre indhug på en del af magten. Det udfordrer landenes evner til at samarbejde trods spændinger, mener Jon Rahbek-Clemmensen:

Den amerikanske Thulebase (Thule Air Base) i Grønland set fra luften.

- Præsident Donald Trump er glad for at kæde sikkerhedspolitisk konkurrence og diplomati sammen. Så hvis USA sejler med ubåde for at lede efter russiske ubåde, så kan man i hans optik ikke sidde og snakke fredeligt med russerne på samme tid. Men man kan godt gøre de to ting på en gang. Og det vil Danmark for eksempel gerne.

Området fylder også en del på den socialdemokratiske regerings agenda. Midt i november var udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i Washington, hvor han mødte Mike Pompeo til en snak om netop Grønland og Arktis.

- Vi lever i en verden, hvor fokus på Grønland er blevet meget større, og amerikanerne viser også stort engagement, sagde Jeppe Kofod efter mødet, og kaldte det dansk-amerikanske samarbejde og engagement for "styrket".