Politik

SF vil have loft på 24 elever per klasse

Antallet af børn, der går i klasser med 28 elever eller mere, er de sidste 10 år steget med mere end 72 procent.

Antallet af elever, der går i en klasse med mere end 28 elever, er vokset eksplosivt de sidste ti år, og det skal der nu sættes en stopper for.

Derfor foreslår SF, at man fra sommer indfører et loft på maksimalt 24 elever per klasse. I dag må der højst være 28 elever i en klasse, når skoleåret starter.

- Det er en katastrofekurs, at klassekvotienten stiger og stiger, så der er mindre tid til det enkelte barn og til at blive set og hørt, siger SF’s undervisningsordfører, Jacob Mark, til Politiken.

Skal finansieres med kortere dage

Konkret foreslår SF, at man rullende indfører et lavere klasseloft, så man starter med de nye børnehaveklasser.

Prisen vil være godt 200 millioner kroner om året per klassetrin, og pengene vil man finde ved at gøre skoledagen en halv time kortere. Derudover har partiet under de igangværende finanslovsforhandlinger krævet flere penge til folkeskolen.

Forslaget har SF før fremsat tilbage i 2016. Dengang var folkeskolereformen stadig ung, og et flertal i forligskredsen bag ville derfor først give den tid til at blive ordentligt implementeret, før man ønskede at se på en eventuel ændring af loftet for antal elever i klasserne.

I dag erkender de fleste, at stigningen i antallet af elever er et substantielt problem, men idéen om et lavere loft er der fortsat ikke den store vilje til.

Minister frygter rigide regler

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kalder det overfor TV 2 et "dilemmafyldt" spørgsmål, fordi det ifølge hende er forskelligt fra skole til skole, om der er brug for lavere klassekvotienter eller for eksempel tolærerordninger for at hæve undervisningskvaliteten.

- Derfor skal vi passe på, at vi ikke får lavet så rigide regler, at vi suger muligheden, for at tage stilling til hvor pengene er bedst brugt, ud af skolerne, siger hun.

Som altid er SF en postkasse, hvortil de offentlig ansattes interesseorganisation kan sende deres ideer og få dem læst højt i folketingssalen

Henrik Dahl (LA)

Hun mener i stedet, at man skal sørge for, at kommunerne har penge nok til at give folkeskolen et samlet løft og henviser i den forbindelse til den økonomiaftale, som regeringen tidligere på året indgik med kommunerne og regionerne. Her løftede man med samlet set 2,2 milliarder kroner den kommunale serviceramme til det højeste beløb siden finanskrisen:

- Hvis kommunerne skal kunne prioritere det her, så skal de jo have nogle penge, og netop derfor lavede vi den aftale. Når vi giver flere penge til kommunerne, er det, så de kan prioritere folkeskoleområdet og sikre, at klassekvotienterne ikke går op. Det er det bedste, vi kan gøre, lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Interesseorganisationernes postkasse

Hos de radikale er man af samme opfattelse. Partiet har i forbindelse med årets finanslovsforhandlinger foreslået at tilføre folkeskolen en milliard ekstra, men vil ikke lægge sig fast på, om de penge skal bruges til at sænke loftet over antallet af elever i folkeskolen.

Det Konservative Folkeparti og Venstre vil umiddelbart heller ikke målrette penge til et sænket loft, og hos Dansk Folkeparti og Liberal Alliance køber man end ikke præmissen om, at færre elever automatisk skulle sikre bedre undervisning.

- Som altid er SF en postkasse, hvortil de offentlig ansattes interesseorganisation kan sende deres ideer og få dem læst højt i folketingssalen. Den enkeltfaktor, der har mest betydning for, om eleverne lærer mere, er kvaliteten af læreren, siger Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl, eksempelvis.

Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby vil til gengæld have den ansvarlige minister, Pernille Rosenkrantz-Theil, til at hanke op i kommunerne, idet ministeriets seneste opgørelse viser, at 20 folkeskoler i 14 kommuner ikke overholder det eksisterende loft på 28 elever. Derfor kalder hun nu Rosenkrantz-Theil i samråd.

- Det er kommunerne, der skal sørge for, at der ikke er for mange elever i en klasse, og det kommer ministeren til at følge op på, for det er ikke acceptabelt, at vi desværre ser kommuner, der ikke overholder lovgivningen på dette område. Børn har ret til at få en ordentlig undervisning, og vi ved, at hvis der sidder for mange i klasserne, så påvirker det undervisningen negativt, siger hun til TV 2.

Tallene fra Børne- og Undervisningsministeriet viser desuden at antallet af børn, der går i klasser med 25 elever eller flere, steget med 54 procent siden 2009. Samtidig går næsten 20.000 elever i en klasse op mindst 28. For 10 år siden var tallet godt det halve.

Uenige forskere

Netop klassestørrelsens betydning for elevernes udbytte af skolen har gennem årtier været omdiskuteret. Mens nogle studier har vist, at klassestørrelsen ikke betyder noget, viser andre, at mindre klasser har betydelig positiv effekt på elevernes resultater.

Eksempelvis så sent som i februar i år, hvor en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, viste, at antallet af elever i en klasse kun betyder ganske lidt for de faglige resultater.

Omvendt har Rockwool Fondens Forskningsenhed tidligere dokumenteret, at elever i store klasser har en tendens til at klare sig dårligere i folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse.