I dag kommer den nye indfødsretsprøve – og den er svær at bestå, siger ekspert
Prøven har tidligere trukket overskrifter i udlandet, fordi den har været svær bestå. Blive klogere på, hvad der skal til for at få et rødt pas her.
Når flere end 4200 statsborgerskabsaspiranter onsdag eftermiddag skal testes i deres viden om det danske samfund, kultur og historie, sker det med store forhåbninger om et dansk pas.
Men går det som de seneste gange, er der formentlig en hel del, der kommer til at gå skuffede hjem fra indfødsretsprøven.
Ved den seneste prøve i juni bestod lige over halvdelen af aspiranterne, og det har også været niveauet de seneste år. Ifølge Eva Ersbøll, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, viser det, at prøven kan blive en stopklods for mange.
- For nogle grupper er den rimelig svær. Der er selvfølgelig materiale, der kan læses op på, men det kræver også, at man kan sætte sig ind i det og er vant til at gå til eksamen, siger Eva Ersbøll til TV 2.
Kan ikke læse op på alle spørgsmål
Prøven varer 45 minutter og består af 40 spørgsmål, hvor mindst 32 skal besvares korrekt.
Hjælpemidler er ikke tilladt, men 35 af spørgsmålene er hentet i et læremateriale, deltagerne på forhånd har fået udleveret, og derfor har der været mulighed for at læse op.
Det er der til gengæld ikke ved de sidste fem spørgsmål, som handler om aktuelle emner inden for eksempelvis politik og kultur.
I juni 2016 dumpede mere end to ud af tre deltagere, og prøven fik efterfølgende hård kritik for blandt andet at have et meget svært spørgsmål om Olsen Banden, og testen trak overskrifter i udlandet.
Den blev efterfølgende gjort lettere, og i december 2016 slap næsten 70 procent igennem. Men efter beståelsesprocenterne at dømme er den igen blevet sværere.
Det er meget individuelt, hvor prøvedeltagernes udfordringer er, men tal fra den offentlige side integrationsbarometer.dk viser, at det ofte er ansøgere med flygtningebaggrund, der dumper.
Svært at blive statsborgere i Danmark
Indfødsretsprøven er imidlertid langtfra det eneste krav, ansøgerne skal opfylde.
Der er forskellige regler om blandt andet selvforsørgelse, sprog og kriminalitet. Reglerne er blevet strammet ad flere omgange over de senere år, og tilsammen er de med til at få reglerne for statsborgerskab i Danmark til at skille sig ud sammenlignet med andre lande, siger Eva Ersbøll.
- Danmark er formentlig et af de europæiske lande, hvor det er sværest at blive statsborger. Det handler blandt andet om kravene til permanent ophold, selvforsørgelse og sprogkrav, hvor vi har de skrappeste krav af alle i EU, siger hun.