Politik

I dag kommer den nye indfødsretsprøve – og den er svær at bestå, siger ekspert

Arkivfoto af Lars Løkke Rasmussen (V), der bliver fotograferet med en familie på den årlige statsborgerskabsdag, hvor nye danske statsborgere kan møde landets politikere.

Prøven har tidligere trukket overskrifter i udlandet, fordi den har været svær bestå. Blive klogere på, hvad der skal til for at få et rødt pas her.

Når flere end 4200 statsborgerskabsaspiranter onsdag eftermiddag skal testes i deres viden om det danske samfund, kultur og historie, sker det med store forhåbninger om et dansk pas.

Men går det som de seneste gange, er der formentlig en hel del, der kommer til at gå skuffede hjem fra indfødsretsprøven.

Ved den seneste prøve i juni bestod lige over halvdelen af aspiranterne, og det har også været niveauet de seneste år. Ifølge Eva Ersbøll, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, viser det, at prøven kan blive en stopklods for mange.

- For nogle grupper er den rimelig svær. Der er selvfølgelig materiale, der kan læses op på, men det kræver også, at man kan sætte sig ind i det og er vant til at gå til eksamen, siger Eva Ersbøll til TV 2.

Kan ikke læse op på alle spørgsmål

Prøven varer 45 minutter og består af 40 spørgsmål, hvor mindst 32 skal besvares korrekt.

Hjælpemidler er ikke tilladt, men 35 af spørgsmålene er hentet i et læremateriale, deltagerne på forhånd har fået udleveret, og derfor har der været mulighed for at læse op.

Det er der til gengæld ikke ved de sidste fem spørgsmål, som handler om aktuelle emner inden for eksempelvis politik og kultur.

I juni 2016 dumpede mere end to ud af tre deltagere, og prøven fik efterfølgende hård kritik for blandt andet at have et meget svært spørgsmål om Olsen Banden, og testen trak overskrifter i udlandet.

Den blev efterfølgende gjort lettere, og i december 2016 slap næsten 70 procent igennem. Men efter beståelsesprocenterne at dømme er den igen blevet sværere.

Det er meget individuelt, hvor prøvedeltagernes udfordringer er, men tal fra den offentlige side integrationsbarometer.dk viser, at det ofte er ansøgere med flygtningebaggrund, der dumper.

Svært at blive statsborgere i Danmark

Indfødsretsprøven er imidlertid langtfra det eneste krav, ansøgerne skal opfylde.

Der er forskellige regler om blandt andet selvforsørgelse, sprog og kriminalitet. Reglerne er blevet strammet ad flere omgange over de senere år, og tilsammen er de med til at få reglerne for statsborgerskab i Danmark til at skille sig ud sammenlignet med andre lande, siger Eva Ersbøll.

- Danmark er formentlig et af de europæiske lande, hvor det er sværest at blive statsborger. Det handler blandt andet om kravene til permanent ophold, selvforsørgelse og sprogkrav, hvor vi har de skrappeste krav af alle i EU, siger hun.

Betingelser for at blive dansk statsborger

Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fastsatte i 2015 en række betingelser, som personer, der søger om dansk indfødsret, skal opfylde for at blive danske statsborgere. De er blevet strammet siden.

Troskab og loyalitet over for Danmark

Troskab og loyalitet over for Danmark

For at blive optaget på et lovforslag om indfødsret er det et krav, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund.

Derudover skal ansøgeren også love at overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati. Erklæringen skal underskrives med NemID.

Læs mere her.

Foto: Scanpix

Opholdstilladelse og bopæl i Danmark

Opholdstilladelse og bopæl i Danmark

Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsret, at ansøgeren har tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark.

Betingelsen om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark gælder dog ikke for:

  • Nordiske statsborgere
  • Tidligere danske statsborgere
  • Personer, der er af dansk afstamning
  • Dansksindede sydslesvigere
  • Ansøgere, som har ophold i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
  • Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor
  • Børn, som ansøger om statsborgerskab uden deres forældre

 

Betingelsen om bopæl gælder ikke for:

  • Ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har bopæl i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
  • Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor

Læs mere her.

Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Ni års ophold i Danmark

.

Ni års ophold i Danmark

En ansøger skal have haft mindst ni års uafbrudt ophold i Danmark for at blive optaget på et lovforslag om indfødsret.

Der gælder dog særlige betingelser for opholdsperiodens længde for visse grupper af ansøgere. Det drejer sig blandt andet om flygtninge, statsløse og nordiske statsborgere.

Det kan du læse mere om her.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Kriminalitet

.

Kriminalitet

Ansøgere kan ikke blive danske statsborgere, hvis de blandt andet er:

  • Idømt en ubetinget frihedsstraf på 1 år eller mere
  • Idømt en ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller mere for personfarlig kriminalitet
  • Dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om blandt andet terrorisme)
  • Idømt udvisning af Danmark for bestandig
  • Dømt for bandekriminalitet (straffelovens § 81 a)
  • Dømt for vold mod børn under 18 år eller for seksualforbrydelser (der gælder dog særlige regler for gerningsmænd, der var under 18 år på gerningstidspunktet)

Læs mere her.

Foto: Linda Kastrup / Scanpix Denmark

Gæld til det offentlige

.

Gæld til det offentlige

En ansøger kan ikke blive dansk statsborger, hvis ansøgeren har gæld til det offentlige.

Det drejer sig blandt andet om daginstitutionsbetaling, boligindskudslån samt skatter og afgifter.

Læs mere her.

Foto: ERIK REFNER / Scanpix Denmark

Selvforsørgelse

.

Selvforsørgelse

Ansøgeren skal være selvforsørgende for at kunne blive dansk statsborger.

Det betyder, at ansøgeren ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste to år forud for, at lovforslaget skal behandles.

Det betyder også, at ansøgeren i de seneste fem år forud for lovforslagets fremsættelse ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på sammenlagt mere end fire måneder.

De ydelser, som man ikke må have modtaget i de omtalte perioder, er blandt andet kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og integrationsydelse. SU, førtidspension, folkepension og dagpenge er dog undtaget.

Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Danskkundskaber

.

Danskkundskaber

Hovedreglen er, at en ansøger skal have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3.

Der gælder særlige regler for ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland, svensk- eller norsktalende ansøgere, dansksindede sydslesvigere samt for ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor.

Læs mere her.

Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Indfødsretsprøve

.

Indfødsretsprøve

Indfødsretsprøven blev i sin nuværende form besluttet i 2015 og blev første gang brugt i juni 2016. Ved prøven skal ansøgeren dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.

Udgangspunktet er, at alle ansøgere skal have bestået prøven, hvor minimum 32 af 40 spørgsmål skal være besvaret korrekt.

Kravet gælder dog ikke for:

• Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland,

• Svensk- eller norsktalende ansøgere,

• Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold.

• Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor, og som har bopæl i udlandet.

Læs mere her.

Foto: Kim Haugaard / Scanpix Denmark

Dispensation

.

Dispensation

Hvis en ansøger ikke opfylder alle betingelserne, kan Folketingets Indfødsretsudvalg vælge at give dispensation fra et eller flere krav.

En dispensation fra Folketingets Indfødsretsudvalg er dog ikke automatisk lig med tildeling af dansk statsborgerskab. Lovforslaget skal først vedtages i Folketinget.

Læs mere om mulighederne for dispensation her.

Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Grundlovsceremoni

Ceremonien for de første ni, der skulle trykke hånd for at få statsborgerskab, blev afholdt i januar.

Grundlovsceremoni

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at ansøgeren medvirker i en ceremoni i sin bopælskommune. Her er håndtryk til en myndighedsperson et krav.

Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix