Det bliver Arnes tur i 2021, siger regeringen
Modellen er kompliceret at få på plads, og det bliver en udfordring for regeringen at få opbakning nok til aftalen, mener TV 2s politiske analytiker.
Hvornår bliver det Arnes tur?
Det satte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) onsdag dato på, da han var kaldt i samråd af Venstre, Konservative og Liberal Alliance for at svare på, hvordan arbejdet med at indfri regeringens helt centrale valgløfte om tilbagetrækning skrider frem.
- Målet er, at en ret til tidlig tilbagetrækning kan træde i kraft fra den 1. januar 2021. Arbejdet med at udvikle en model er i fuld gang, sagde Peter Hummelgaard.
Hvem skal det gælde - udover Arne?
Den 59-årige Arne Juhl, hvis krop er slidt efter 39 års arbejde på et bryggeri, blev ansigtet på Socialdemokratiets helt centrale valgløfte i valgkampen: At indføre en ret for nedslidte til at kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.
I valgkampen kritiserede politiske modstandere, at Mette Frederiksens parti ikke definerede, hvem det konkret skal gælde - udover at det skal afhænge af antal år på arbejdsmarkedet, og hvilken branche man har været en del af.
Og på onsdagens samråd anklagede Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, regeringen for at ville sige endnu mindre, nu hvor valgkampen er forbi.
Han påpegede, at Mette Frederiksen før valget både fortalte, hvor mange tusinde det skulle gælde, og at folk som sosu-assistener ville blive omfattet.
- Her efter valget har tonen fået en anden lyd. Nu har regeringen ikke så travlt med at tale om Arne længere, lød det fra Hans Andersen (V), der senere på mødet uddybede:
- Vælgerne må stå tilbage med en opfattelse af, at det her var et bidrag i valgkampen, der skulle sikre, at rigtig mange mennesker opfattede det her som et forslag, de kunne være omfattet af. Det er de måske ikke længere.
På samrådet løftede beskæftigelsesministeren ikke løfte sløret for, hvem og hvor mange danskere der skal have retten til at trække sig tilbage. Men han afviste kritikken fra Venstre-ordføreren.
- Partierne og samrådsindkalderne tager fejl i præmissen om, at vi reelt ikke mente det her. Tværtimod. Vi brænder for det, og vi glæder os meget til at præsentere modellen, sagde Peter Hummelgaard.
Så hvornår kommer der en plan?
Siden Socialdemokratiet første gang præsenterede idéen om ret til tilbagetrækning, har der været diskussioner om udformningen af modellen. Blandt andet at det vil være svært at dokumentere, hvor mange år den enkelte har været på arbejdsmarkedet.
- Uden at løfte sløret for for meget af det, vi arbejder med, så kan jeg sige, at skeptikerne tog fejl. Vi ved meget mere om folk, end vi regnede med. Modellen er ikke færdigudviklet endnu, men den er i god gænge, sagde Peter Hummelgaard.
Regeringen har meldt ud, at man vil have de igangværende overenskomstforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter på plads, før modellen præsenteres.
Det ventes at falde på plads i begyndelsen af 2020, og herefter vil regeringen så komme med sit forslag til en aftale om ret til tilbagetrækning og indkalde til forhandlinger om aftalen.
- Lige nu bruger vi alle kræfter på at lave en model, der er så søstærk, at de borgerlige ikke bare kan komme til at annullere den, hvis de på et tidspunkt skulle komme til magten igen, sagde Peter Hummelgaard til TV 2 forud for samrådet.
Indtil videre har Enhedslisten og SF erklæret sig positive over for regeringens tanker, mens Radikale Venstre ikke er tilhængere.
Lyn-analyse
Regeringen står over for særligt to udfordringer. For det første at lave selve modellen. Eksperter har længe haft svært ved at se en ordning for sig, der rammer de rigtige, uden at det bliver for dyrt. Men regeringen er i gang og lyder optimistiske i forhold til, at det kan lade sig gøre. Når det arbejde er klaret, venter en af de allerstørste opgaver for Mette Frederiksen i hele denne valgperiode: At skaffe mandaterne. Her bliver DF nok altafgørende, for uden deres mandater er det svært at se et flertal. Det vil være et næsten ubærligt nederlag for regeringen ikke at få sit allerstørste valgløfte igennem.
Har politikerne ikke lige lavet en pensionsaftale?
Før sommer blev Radikale Venstre samt Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance under den tidligere regering enige om en aftale om en ny seniorpension, der skal erstatte seniorførtidspensionen, der er blevet hårdt kritiseret for at være meget svær at få tilkendt.
Siden har den socialdemokratiske regering tilsluttet sig aftalen, som træder i kraft den 1. januar 2020.
Den nye seniorpension er målrettet danskere, der har seks år eller færre til folkepensionsalderen, har været tilknyttet arbejdsmarkedet i 20 til 25 år og har en arbejdsevne på 15 timer eller færre ugentligt.
Forventningen er, at omkring 17.500 personer vil være på ordningen, når den er fuldt indfaset i 2025. Men langt de fleste vil komme fra seniorførtidspensionen og andre overførselsindkomster, og kun 130 personer årligt forventes at gå fra fuldtidsarbejde til seniorpension.
Men den nuværende S-regering mener ikke, at seniorpensionsaftalen er god nok. Og derfor ønsker man at indføre retten til tidlig tilbagetrækning for nedslidte.
- Man skal søge om at komme på seniorførtidspension, og jeg ønsker, at der skal indføres en egentlig ret, så de nedslidte selv bestemmer, om de vil på pension eller ej, lød det fra Mette Frederiksen (S) i maj før valget.