Politik

Nu spidser det til: Her er finanslovsforhandlingernes sidste knaster

Minimumsnormeringer og klima er stadig blandt de temaer, der forhandles om i slutfasen i Finansministeriet.

Med under en uge til december er forhandlingerne om næste års finanslov gået ind i sin afgørende fase.

I snart tre uger har finansminister Nicolai Wammen (S) bag lukkede døre og uden for mediernes søgelys forhandlet med regeringens støttepartier - De Radikale, Enhedslisten og SF - samt Alternativet om finansloven for 2020, og tirsdag eftermiddag fortsætter armlægningerne.

Få delaftaler er faldet på plads. Eksempelvis er parterne enige om, at børnefamilierne skal ud af Udrejsecenter Sjælsmark senest til april næste år, ligesom at man også har aftalt udmøntningen af både en række forskningsmidler og den såkaldte statspuljereserve.

Tilbage står dog stadig flere større og mindre knaster. TV 2 giver her et overblik over de sidste udeståender:

Finanslovens knaster

  1. Minimumsnormeringer

    Emnet har været det helt overskyggende i årets forhandlinger. Både Enhedslisten og SF har presset hårdt på for at få det gennemført, og ifølge TV 2s oplysninger nærmer parterne sig et kompromis.

    Minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver bliver ikke fuldt indført med regeringens første finanslov. Det vil først ske i 2025, har Wammen allerede udtalt. Men de første skridt skal tages i 2020, og planen er, at de skal vedtages ved lov.

    Det er normering på tre børn per voksen i vuggestuen og seks børn per voksen i børnehaven, man går efter. Et af slagsmålene har været, om det skal opgøres på institutions- eller kommuneniveau, og som TV 2 forstår det, udestår det stadig.

    I finansloven vil parterne gøre det klart, at der hurtigst muligt skal forhandles i Børne- og Undervisningsministeriet om detaljerne i modellen. Derfor vil der ikke i finansloven være svar på alle detaljer om implementeringen af minimumsnormeringer.

  2. Miljø og klima

    Socialdemokratiet og de tre støttepartier blev i det såkaldte forståelsespapir mellem parterne enige om en målsætning om, at Danmark i 2030 skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent.

    Regeringen vil blandt andet afsætte en milliard kroner til ny grøn forskning, men også på dette område er kravet til regeringen, at den bliver mere ambitiøs.

    Mange af initiativerne på det grønne område kommer til at ligge i klimaloven og den handlingsplan, der følger i foråret, men blandt andet forventes det, at der på finansloven bliver afsat penge til en fond, der skal opkøbe dårlig landbrugsjord og omdanne den til skov.

  3. Psykiatrien

    Området har været et af Enhedslistens hovedkrav. De vil have et løft på en milliard kroner og bliver formentlig kommet i møde som kompensation for den model for minimumsnormeringer, man lander på.

    SF-formand Pia Olsen Dyhr har udtalt, at der vil "ske ting i forhold til psykiatrien". Spørgsmålet er, hvor meget der kommer til at ske.

  4. Udenlandsk arbejdskraft

    Et ømt punkt i forhandlingerne. Der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft, mener de radikale. Enhedslisten er kritisk over for idéen og kræver tiltag, der kan modvirke social dumping.

    I forståelsespapiret er partierne i rød blok enige om, at virksomheder "hurtigt og ubureaukratisk" skal have lov til at hente mere faglært arbejdskraft fra udlandet.

  5. Grænsekontrol

    I weekenden, mens forhandlingerne var i gang, meldte de radikale ud til DR Nyheder, at partiet ikke vil være med til at finansiere den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.

    I tirsdagens spørgetime i Folketinget svarede statsminister Mette Frederiksen igen ved at love, at der også i det kommende år vil være permanent grænsekontrol mod Tyskland. 

    Hun tilføjede, at hun var klar til at lave en aftale om finansiering uden om de radikale, hvis det skulle være nødvendigt.

  6. Håndværkerfradraget

    Både de radikale, SF og Enhedslisten presser på, for at få håndværkerfradraget afskaffet.

    Som økonomien ser ud, mener de ikke længere, der er brug for, at staten giver tilskud til danskernes boligprojekter.

    Socialdemokratiet er imidlertid ikke meget for at sløjfe det, da de fortsat mener, at det ”hjælper pressede familier i hverdagen”, som finansordfører Christian Rabjerg Madsen udtrykker det.

  7. Cigaretpriser

    Regeringen spillede oprindeligt ud med at hæve cigaretpriserne til 50 kroner, men efter pres fra støttepartierne ser de ud til at lande på 60 kroner i gennemsnit.

    Udfordringen er, at man så skal finde cirka 100 millioner kroner i provenu, som man ellers ville have fået med regeringens forslag.

  8. Arbejdsgiverbetalte sygedage

    I dag refunderer staten sygedagpenge til arbejdsgiveren, når en ansat har været sygemeldt i mere end 30 dage. Fremover vil arbejdsgiveren først blive refunderet efter 40 dage.

    Det ventes at give 500 millioner kroner i indtægter. De radikale er dog meget imod.

  9. Uddannelsesloftet

    I forståelsespapiret står der, at "en ny regering vil også afskaffe uddannelsesloftet".

    Det omdiskuterede loft betyder, at alle med en videregående uddannelse først kan søge ind på en ny videregående uddannelse på lavere eller samme niveau, seks år efter at de har afsluttet deres uddannelse.

    Spørgsmålet er, om støttepartierne kan overbevise regeringen om at afskaffe loftet nu.