Politik

Mette Frederiksen: Danmark skal bruge flere penge på forsvaret

Danmark skal bevæge sig hen mod at bidrage med to procent af BNP til NATO, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen.

Donald Trump har længe kritiseret Danmark for ikke at bruge nok penge på forsvaret, og nu kommer den socialdemokratiske regering ham i møde.

Tirsdag eftermiddag fortalte statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen sætter et analysearbejde i gang for at komme tættere på i fremtiden at bruge to procent af BNP på forsvaret. Et mål, der blev sat af NATO-landene på et topmøde i Wales i 2014 og blev døbt Wales-erklæringen.

Så I lytter til den kritik, der er kommet fra Donald Trump?

- Det er sådan set aftalt i kredsen af NATO-lande og bakket op af et bredt flertal i Folketinget. Der er så et amerikansk ønske om, at vi leverer det meget hurtigt, og der skal vi jo altså have enderne til at nå sammen - også i vores årlige finanslov. Men vi arbejder hen imod det, og det, mener jeg, er rigtigt at gøre, siger Mette Frederiksen til TV 2.

Udmelding forud for NATO-møde

Meldingen kommer forud for et NATO-møde i begyndelsen af december, hvor medlemslandenes regeringsledere og forsvarsministre skal mødes i London.

Med det nuværende forsvarsforlig, der går frem til 2023, kommer Danmark op på at bruge 1,5 procent af BNP. Det er et resultat af, at et flertal i Folketinget tilbage i januar 2019 fandt 4,5 millioner ekstra til forsvaret.

De ekstra millioner var dog langt fra nok, lød udmeldingen dengang prompte fra den amerikanske præsident, Donald Trump:

- Danmark er kun på 1,35 procent af BNP til NATO-udgifter. De er et velhavende land og bør være på to procent. Vi beskytter Europa, og alligevel er det kun otte af de 28 NATO-lande, der har to procent-mærket. De Forenede Stater er på et meget, meget højere niveau end det, skrev han på Twitter.

Og nu bekræfter statsministeren altså, at målet om de 1,5 procent skal skubbes endnu tættere på Wales-målsætningen på de 2 procent.

Arbejdsgruppe skal lægge en plan

I søndags gav forsvarsminister Trine Bramsen i artiklen her udtryk for, at Trump "ikke skal forvente, at Danmark fremlægger en plan for et øget forsvarsbudget ved topmødet i London", og direkte adspurgt om tidsplanen svarer statsminister Mette Frederiksen tirsdag:

- Altså i det forsvarsforlig, der kører nu, når vi op på 1,5 procent i 2023, og så er vi gået i gang med at analysere, hvad der bliver bevægelserne derfra.

Kan du sige noget om, hvor i vores nye forsvarsforlig I konkret vil kigge hen for at øge vores indsats i forhold til NATO-målsætningen?

- Nej, det kan jeg ikke. Det er en postgang for tidligt. Det er for tidligt at tage hul på den diskussion.

Perspektiv

Det aflyste statsbesøg

Der blev lagt op til det helt store statsbesøg, da den amerikanske præsident, Donald Trump, i sommers proklamerede, at han ville lægge vejen forbi Danmark. Besøget skulle finde sted 2. og 3. september, men inden da fik præsidenten den idé, at han ville købe Grønland.

Det kaldte statsminister Mette Frederiksen "absurd", hvilket fik Trump til tasterne på Twitter, hvor han skrev, at han ville udsætte besøget på grund af statsministerens "kommentarer om, at hun ikke har nogen interesse i at diskutere et køb af Grønland".

Mette Frederiksen har siden sagt, at hun står ved sit ordvalg.

Løkke ville ikke måles på pengene

Efter et NATO-topmøde i sommeren 2018 gjorde den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det klart, at Danmark ikke foreløbigt ville nå i nærheden af de to procent, fordi det ikke ville give mening udelukkende at se på udgifterne.

- Jeg har i direkte og klar tale gjort det klart for ham (Donald Trump, red.), at vi ikke vil acceptere at blive målt på, hvor mange penge vi bruger, men i høj grad også, hvordan vi bruger dem, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

På det tidspunkt bidrog USA med 3,5 procent af landets BNP til forsvarsbudgettet, mens Danmark bidrog 1,21. Et tal, der altså vil stige til 1,5 procent frem til 2023.

Flere soldater til Irak

Tidligere tirsdag meddelte udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at han på det kommende topmøde i London vil tilbyde NATO, at Danmark overtager alliancens træningsmission i Irak ved udgangen af 2020.

I samme åndedræt understregede han, at tilbuddet kommer på Danmarks eget initiativ og ikke skal ses som et forsøg på at berolige USA.

- Det her handler ikke om at tilfredsstille nogen. Det handler om, at vi har en opgave i fællesskab om at bekæmpe Islamisk Stat, og det gør vi blandt andet ved at sørge for stabilitet i et af de lande, hvor de opererer, siger Jeppe Kofod.

Regeringen vil inden udsendelsen i 2020 fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, og alt tyder på, at det vil blive mødt med opbakning - i hvert fald fra Venstre, som sammen med Socialdemokratiet udgør et flertal i Folketinget:

- Vi er meget positive. Det er helt i tråd med det, vi selv har advokeret for, siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, til TV 2.